Prøvet i 10 måneder

Puha.  Efter aborten har jeg sagt til familie og venner at jeg er på p-piller igen. Da jeg ikke ønsket at folk spørge hele tiden om det er lykkedes.  I dag kommer jeg så hjem til min mor. Der kommer hun frem med en avis med babytøj og graviditets tøj. Den ramte hårdt fik næsten tåre i øjnene. 

Jeg ønsker inderligt et barn mere. Men sagde bare til hende at det er svært at blive gravid på p-piller og at jeg endnu ikke er klar. :/

Puha, det er en hård omgang. Kan godt forstå, at du gerne vil have lidt fred fra en masse baby-bemærkninger. Vi har valgt ikke at fortælle om pb, netop af den grund. 

Ang. udredning, så kan du godt komme til udredning hos lægen, selvom du har et barn i forvejen, men hvis du skal behandles, gives der kun tilskud, hvis du og din kæreste ikke har et fælles barn i forvejen. 

Håber det bedste for jer! 

Anonym skriver:

Godmorgen i dejlige babybrugere

Er nu nået til et punkt hvor jeg nærmest opgiver projektet.  Vi har prøvet 10 måneder. Det lykkedes efter 5 måneder, hvor jeg tabte barnet i 11. Uge. Dvs. I december. Fik menstruation i starten af februar og igen 2 uger efter. 

Jeg har efterfølgende testet for ægløsning. Oc haft sex Ca.  hver anden dag en uge før og en uge efter ægløsning. Ikke forpligtet sex men af lyst. 

Jeg er i dag på cd 30. Ifølge ægløsning burde jeg være  3+6. 

Her til morgen var testen negativ. 

Jeg forstår virkelig ikke hvad vi gør forkert

I denne måned har det faktisk lykkedes mig ikke at tænke på projektet men nydt min mand. Men det er stadig ikke lykkedes efter. 

Ved godt der er andre der har prøvet længere end os.  Så det behøver jeg ikke at få af vide. 

Jeg vil først gi dig et kramjeg ved hvor hårdt det er når man virkelig gerne vil, men det bare ikke kan lykkedes. Vil så sige, at det sker når man mindst venter det! Vi har prøvet i halvandet år og har været til udredning ved egen læge mm. Og valgte at starte op på en privatklinik for egne kroner da jeg er kronisk syg og derfor ku ha svært ved det. Det var som om man fik lidt ro på efter tanken om at nu fik man hjælp! Samme dag vi skulle opstarte behandling med IVF stod jeg med en positiv test og er i dag 5+6  håber det lykkedes for jer snart!

Bethsen skriver:

Puha, det er en hård omgang. Kan godt forstå, at du gerne vil have lidt fred fra en masse baby-bemærkninger. Vi har valgt ikke at fortælle om pb, netop af den grund. 

Ang. udredning, så kan du godt komme til udredning hos lægen, selvom du har et barn i forvejen, men hvis du skal behandles, gives der kun tilskud, hvis du og din kæreste ikke har et fælles barn i forvejen. 

Håber det bedste for jer! 

Tak for svar. 

Vi fortalte heller ikke om pb. Men de fil jo af vide at jeg var gravid. Alle har derfor været med i abort forløbet. Og ved jo at vi ønsker en mere. 

Okay. Var godt klar over at man ikke kunne få tilskud ved 2 fælles barn. Var nok mest usikker på udredning

MissTas skriver:

Jeg vil først gi dig et kramjeg ved hvor hårdt det er når man virkelig gerne vil, men det bare ikke kan lykkedes. Vil så sige, at det sker når man mindst venter det! Vi har prøvet i halvandet år og har været til udredning ved egen læge mm. Og valgte at starte op på en privatklinik for egne kroner da jeg er kronisk syg og derfor ku ha svært ved det. Det var som om man fik lidt ro på efter tanken om at nu fik man hjælp! Samme dag vi skulle opstarte behandling med IVF stod jeg med en positiv test og er i dag 5+6  håber det lykkedes for jer snart!

Tak. Og tak for svar 

Jeg ved inderst inde at det sker når man mindst venter det. Med vores første stoppede jeg faktisk med at tænke på det den måned det lykkedes

Og havde faktisk samme følelse i sidste og denne cyklus. Forskellen fra sidste til denne er at jeg testene for æl.  Og holde øje med min cyklus. Det vælger jeg ikke at gøre i denne cyklus.  Vi seer lår vi har lyst og sker det så sker det. Men det er hårdt. 

Specielt når ens familie siger hvor inderligt de ønsker en baby mere

Anonym skriver:

Tak. Og tak for svar 

Jeg ved inderst inde at det sker når man mindst venter det. Med vores første stoppede jeg faktisk med at tænke på det den måned det lykkedes

Og havde faktisk samme følelse i sidste og denne cyklus. Forskellen fra sidste til denne er at jeg testene for æl.  Og holde øje med min cyklus. Det vælger jeg ikke at gøre i denne cyklus.  Vi seer lår vi har lyst og sker det så sker det. Men det er hårdt. 

Specielt når ens familie siger hvor inderligt de ønsker en baby mere

Såfremt det var sandt, at man blev gravid ved ikke at tænke på det, ville kvinder med stress, kvinder i fertilitetsbehandling, kvinder i svære livssituationer, osv. aldrig nogensinde blive gravide. Det gør de heldigvis - hele tiden - men skrønen om at du kan tænke dig fra graviditet er sejlivet, selvom den ikke er dokumenteret i den forskning der findes på området.

Alle kender ammestuehistorierne om venindes kusine der "bare gjorde sådan og sådan" og så blev hun gravid. Men dette er jo en grundlæggende misforståelse af forholdende mellem årsag og virkning. Hvis jeg fortalte dig, at både min veninde og jeg var blevet gravide i den måned hvor vi dagligt havde stukket tungen ud af vinduet i 4 minutter, så ville du formentlig heller ikke mene at dette var årsagen til vores graviditeter...

Jeg forstår godt at det kan være svært at dele med omverdenen - men omvendt er det jo ikke fordi strategien med at lyve eller holde det hemmeligt lyder til at være en succes heller. Så jeg ville betro mig til nogen jeg stolede på eller var tæt med i dit tilfælde. Jeg ville dels gøre det for at få luft, dels for at huske mig selv på at der intet skammeligt er ved at have fertilitetsproblemer og at det ikke er noget du selv er skyld i. 

Jeg ønsker dig alt det bedste og held og lykke med det hele.

Så rammer vi de 11 måneder  

Jeg føler mig rigtig trist. Flere omkring mig er sprunget ud som gravide og det er så hårdt.

Fra sidste mens har jeg valgt ikke at fokusere på graviditet.  Men i dag ramte det mig virkelig. Jeg er så trist. Og ved snart ikke hvad jeg skal gøre og gøre af mig selv

Anonym skriver:

Så rammer vi de 11 måneder  

Jeg føler mig rigtig trist. Flere omkring mig er sprunget ud som gravide og det er så hårdt.

Fra sidste mens har jeg valgt ikke at fokusere på graviditet.  Men i dag ramte det mig virkelig. Jeg er så trist. Og ved snart ikke hvad jeg skal gøre og gøre af mig selv

2 år her  top nedern. Men en dag skal det nok lykkes 

Anonym skriver:

2 år her  top nedern. Men en dag skal det nok lykkes 

Puha det må også være hårdt. Der er dage der er nemmere at komme igennem end andre.i dag er bare hård :/

Er set jeres første?

Anonym skriver:

Puha det må også være hårdt. Der er dage der er nemmere at komme igennem end andre.i dag er bare hård :/

Er set jeres første?

Det er virkelig hårdt! Og det er slet ikke til at forstå at vi har holdt ud så længe! 

Ja det er vores første.