påtrængende svigermor!

lineog4 skriver:

Lyder til hun går dig gevaldigt på nerverne og kan ikke lade være med at tænke på om du ville føle samme irritation hvis det fx var din egen mor? 

Ja hun lyder en smule anmasende, men også enormt engageret og stolt af sin rolle som farmor. Du vil gerne styre showet (hvilken forældre vil ikke gerne det), så hvad med at gøre det. Hvad med at du inden I sætter jer til bords, at du siger: nej svigermor, gider du ikke give Ib mad i dag? Og når han er træt: svigermor hvad siger du til jeg lige putter ham i barnevognen og så triller du en tur? 

Og tænk over om den der famøse pasning kunne være en god ting, kunne det fx være rart at hun fast en dag om ugen hentede tidligt fra vuggestue og tog ham hjem til jer og måske hjalp med at lave mad, så har I mere ro en dag om ugen og hvis I har arbejde med flex kan I have en længere dag for at komme hjem tidligere de andre, og hvis en gang on ugen er for meget så en gang om måneden. Eller kunne det være godt, hun fik sig et zoo kort og gav ham en fridag en gang om måneden og så på dyr eller.....? At få tiden alene med den lille trold er jo ikke det samme som pasning, men handler om at være sammen og lære hinanden at kende. 

Jeg har tre her hjemme og mormor gik på pension da den sidste blev født, vi kunne ikke få plads i ønske vuggestuen og hun tilbød at tage han til der var plads, det betød hun havde ham 4 dage om ugen fra august til december og det forhold hun har til ham er helt fantastisk. Jeg er heller ikke en af dem der ønsker mine børn passet i tide og utide, men tænker lidt: okay jeg lader fremmede passe i daginstitution men ikke mormor - lidt dumt når man tænker over det. Din søn er 11 mnd så med mindre du skal gå hjemme så er han på vej i en daginstitution, hvorfor kan farmor ikke overtage nogle af timerne, hvor han er med de fremmede. Hvis hun nu en helt almindelig onsdag kan hente kl 12 hvorfor er det så værre end han er i vuggestuen fra 12-14?

 

Dit første spørgsmål er meget relevant.. For jeg tror ikk, man ville reagere sådan, hvis det var ens egen mor. 

Jeg havde samme følelser som TS.. Havde svært ved give slip overfor svigermor.. Men min mor måtte gerne. Altså svigermor fik lov, men det irriterede mig og gjorde mig gal...så spurgte min søster mig:"ville du reagere sådan overfor mor?" Og nej det ville jeg ikke Idag er svigermor faktisk mere på end min egen mor, og min datter har et fantastisk forhold til hende. 

Til TS:

du får nogle hug her i tråden, men jeg tror, at det lan være svært at sætte sig selv ind i, når man ikke har oplevet det selv.  

Jeg gik sammen med samme følelser som dig, men jeg lærte at give slip lidt efter lidt, og nu nyder jeg, at svigermor bare så gerne vil og min datter elsker hende. 

Derfor jeg foreslår i mit første indlæg at svigermor får lov til lidt, og så ordner I selv resten så du selv lige kan følge med følelsesmæssigt. 

Har du været irriteret på din svigermor inden I fik barn? Fordi det kan man nemt overføre til At hun er irriterende selvom hun egentlig ikke er. 

Husk at snakke med din mand. Lyt også til ham. Det lyder jo til han intet problem har til det.. Det er jo også hans barn.. Tror bare vi mødre nogle gange har svært ved at give slip end mænd har  

jeg håber, I finder ud af det.

Jeg havde det lidt på samme måde, da vi skulle have den første. Farmor var meget ivrig og spurgte allerede til overnatning, da vores datter var ca 3 måneder og jo blev ammet fuldtid. Der var også flere andre ting, der altsammen gjorde mig utryg, så jeg var rigtig meget på vagt i starten, og var slet ikke glad for at lade dem passe.

Min egen mor var mere typen, der spurgte, hvordan jeg ville have det, og så gjorde hun det sådan. Det var primært hende, der passede i starten. På et tidspunkt ændrede det sig imidlertid. Jeg ved faktisk ikke hvorfor eller hvornår, men måske fordi vi fik nummer to. På et tidspunkt fandt jeg ud af, at min datter faktisk var rigtig glad for farmor, og da farmor endelig fik lov, så var hun faktisk god til at spørge, om tingene, og ikke bare gøre det på den gammeldags måde (som jeg frygtede meget).

I dag har vi et virkelig godt forhold. Farmor og farfar bor tættere på end mine egne forældre, så det er stort set altid dem der passer, og jeg er nogle gange ærlig talt skuffet over, at mine egne forældre faktisk ikke er så meget "på" som mine svigerforældre, for de vil virkelig gerne børnene og de elsker at passe.

Så mit bedste råd er at tage en dyb indånding og prøve at give hende lov, for det er med garanti i en god mening, at hun gerne vil alt. Hvis hun bliver ved med at tromle derudaf, så prøv på en pæn og henkastet måde at fortælle hende, hvordan du plejer at gøre tingene. Kvinder plejer at være gode til at forstå hentydninger ��

moderhjerte24 skriver:

Må lige lukke lidt damp ud... 

Sagen er den, at Svigermor hele tiden virker påtrængende og prøver at presse på for at komme til at passe/se vores søn på 11 mdr! Hun skriver flere gange i uge og spørger når vi er sammen! ved godt hun mener det godt, men synes det er too much når jeg flere gange pænt har sagt nej tak og at jeg nok skal sige til hvis vi får brug for hjælp 

Har inden jeg fødte, gjort klar for alle i familien at vi vil og kan selv, vi gør tingene på vores måde og frabeder os råd osv. Det har alle i hvert fald accepteret..undtagen lige hende.

Har altid haft den holdning at mine børn ikke skal passes når de er små, medmiondre der ikke er andre muligheder. Når de selv er store nok til at be om det, ville jeg aldrig forbyde dem det. OG det er jo heller ikke fordi familien og bedsteforældre ikke ser os/vores søn. vi forsøger at dele det lige op da vi har en stor familien, MEN vi har altså også selv et liv og venner vi vil se. 

Havde det rigtig svært i starten med at andre skulle holde min baby, og synes det var for tidligt med 3 uger, men min kæreste synes at det skulle de altså have lov til. hvilket resulterede i at svigermor/svigerfar sad med ham en time af gangen hvor jeg bare kunne se på. Græd hver gang vi skulle derover og kørte der fra. følte det var så grænseoverskridende!  Den dag i dag, tror hun også hun skal tage over når de er her/vi er der. Hun sætter sig automatisk ved ham når vi skal spise og giver ham mad, skifter ham, går med ham osv. bliver så sur.. ! Selv når jeg gør klar til natten, kommer hun og står hun og glor over skulderen og vil børste tænder eller give ham nattøj på. ÅRH! min kæreste sys bare hun skal have lov.. det synes jeg bestemt ikke, det er der heller ikke andre i familien der gør. De spørger altid om de ikke godt må gå en tur eller sådan.. 

 

overvejer virkelig at tage en alvorssnak med hende, for synes ikke det er okay! bare svært når kæresten er uenig.. 

Det er vel også din mands barn