påtrængende svigermor!

moderhjerte24 skriver:

Må lige lukke lidt damp ud... 

Sagen er den, at Svigermor hele tiden virker påtrængende og prøver at presse på for at komme til at passe/se vores søn på 11 mdr! Hun skriver flere gange i uge og spørger når vi er sammen! ved godt hun mener det godt, men synes det er too much når jeg flere gange pænt har sagt nej tak og at jeg nok skal sige til hvis vi får brug for hjælp 

Har inden jeg fødte, gjort klar for alle i familien at vi vil og kan selv, vi gør tingene på vores måde og frabeder os råd osv. Det har alle i hvert fald accepteret..undtagen lige hende.

Har altid haft den holdning at mine børn ikke skal passes når de er små, medmiondre der ikke er andre muligheder. Når de selv er store nok til at be om det, ville jeg aldrig forbyde dem det. OG det er jo heller ikke fordi familien og bedsteforældre ikke ser os/vores søn. vi forsøger at dele det lige op da vi har en stor familien, MEN vi har altså også selv et liv og venner vi vil se. 

Havde det rigtig svært i starten med at andre skulle holde min baby, og synes det var for tidligt med 3 uger, men min kæreste synes at det skulle de altså have lov til. hvilket resulterede i at svigermor/svigerfar sad med ham en time af gangen hvor jeg bare kunne se på. Græd hver gang vi skulle derover og kørte der fra. følte det var så grænseoverskridende!  Den dag i dag, tror hun også hun skal tage over når de er her/vi er der. Hun sætter sig automatisk ved ham når vi skal spise og giver ham mad, skifter ham, går med ham osv. bliver så sur.. ! Selv når jeg gør klar til natten, kommer hun og står hun og glor over skulderen og vil børste tænder eller give ham nattøj på. ÅRH! min kæreste sys bare hun skal have lov.. det synes jeg bestemt ikke, det er der heller ikke andre i familien der gør. De spørger altid om de ikke godt må gå en tur eller sådan.. 

 

overvejer virkelig at tage en alvorssnak med hende, for synes ikke det er okay! bare svært når kæresten er uenig.. 

Enig med de andre. I øvrigt kommer dit barn aldrig til at bede om tid med bedsterne hvis ikke det som lille får lov at danne stærke relationer til dem.

Hvad med at lade din kæreste besøge dem alene en dag mens du hygger med nogle veninder. Så bliver det win-win for alle parter..

Hopper med på koret om at du må give lidt slip og plads til andre end dig i din søns liv.

Som en skriver, hvad så når den dag kommer og han skal passes af to næsten totalt fremmede bedsteforældre? Det er da synd.

Jeg er selv en pyllermor og hønemor og vil også meget gerne selv stå for alt med mine unger, som jeg siger jeg har ikke fået børn for at andre skal passe dem...!

Men - jeg syntes ikke selv jeg er så emsig. Både farmor og mormor (og hankøn dertil) måtte da både dikkedikke, skifte, holde og skabe sig fjollet på gulvet med ungerne - uden jeg brød ind eller skulle side med ungen på skødet og "verfe nærgående bedser væk"

Min datter fødte jeg onsdag - kom hjem torsdag aften; lørdag formiddag blev hun passet af farmor og farfar så vi kunne komme et hurtigt smut til byen og købe lyserødt Det døde ingen af...

Svigermor og især svigerfar her, er også meget "nærgående" og vil rigtig gerne passe ungerne - vi er ikke engang ude af døren efter et besøg dernede før de spørger hvornår vi kommer igen.
Og det er jo SKØNT at de gider ungerne (og os ) bare ikke hver dag/weekend, men ungerne har brug for forkælelse fra bedserne og tid væk fra mor og far med familiemedlemmer, så de kan knytte bånd og lære at gebærde sig ude i verden...

Så det korte af det lange: slip kontrollen og lad farmor dikke, holde, lege og skifte sit barnebarn og efterlad ham hos hende til pasning et par timer i ny og næ. Det er der INGEN der dør af, tvært imod... (heller ikke dig )

moderhjerte24 skriver:

Må lige lukke lidt damp ud... 

Sagen er den, at Svigermor hele tiden virker påtrængende og prøver at presse på for at komme til at passe/se vores søn på 11 mdr! Hun skriver flere gange i uge og spørger når vi er sammen! ved godt hun mener det godt, men synes det er too much når jeg flere gange pænt har sagt nej tak og at jeg nok skal sige til hvis vi får brug for hjælp 

Har inden jeg fødte, gjort klar for alle i familien at vi vil og kan selv, vi gør tingene på vores måde og frabeder os råd osv. Det har alle i hvert fald accepteret..undtagen lige hende.

Har altid haft den holdning at mine børn ikke skal passes når de er små, medmiondre der ikke er andre muligheder. Når de selv er store nok til at be om det, ville jeg aldrig forbyde dem det. OG det er jo heller ikke fordi familien og bedsteforældre ikke ser os/vores søn. vi forsøger at dele det lige op da vi har en stor familien, MEN vi har altså også selv et liv og venner vi vil se. 

Havde det rigtig svært i starten med at andre skulle holde min baby, og synes det var for tidligt med 3 uger, men min kæreste synes at det skulle de altså have lov til. hvilket resulterede i at svigermor/svigerfar sad med ham en time af gangen hvor jeg bare kunne se på. Græd hver gang vi skulle derover og kørte der fra. følte det var så grænseoverskridende!  Den dag i dag, tror hun også hun skal tage over når de er her/vi er der. Hun sætter sig automatisk ved ham når vi skal spise og giver ham mad, skifter ham, går med ham osv. bliver så sur.. ! Selv når jeg gør klar til natten, kommer hun og står hun og glor over skulderen og vil børste tænder eller give ham nattøj på. ÅRH! min kæreste sys bare hun skal have lov.. det synes jeg bestemt ikke, det er der heller ikke andre i familien der gør. De spørger altid om de ikke godt må gå en tur eller sådan.. 

 

overvejer virkelig at tage en alvorssnak med hende, for synes ikke det er okay! bare svært når kæresten er uenig.. 

Tænker jeg får nogle hug lige nu men jeg tænker altså , giv dog bedsteforældrene lov til at passe barnet . Lad hende gå en tur alene , se efter ham nogle få timer . Lyder i mine øre altså bare som en farmor der gerne vil være sammen med sit barnebarn . 

God-mor skriver:

Jeg bliver nødt til at sige, at jeg syntes du virker lidt for meget. Det er ikke for at støde dig, men det er altså helt naturligt at bedsteforældre gerne vil deres børnebørn. Prøv og tænk 25 år ud i fremtiden, der er du måske farmoren som gerne vil vise engagement i dit barnebarn og gerne være lidt med, når du er der, ville du finde det særlig sjovt hvis du intet måtte? Både min mor og svigermor har da fået lov at skifte, gå tur, nusse, give nattøj på osv. og de har elsket det, og jeg er blevet så varm om hjertet, når jeg har set hvor meget de vil min datter. Kan du ikke prøve at se det med nogle andre briller? Tænke på det på en anden måde, at det er fedt at have en farmor som så gerne vil din søn. Ikke alle er så priviligeret, så endelig ikke nægt din svigermor småting som at se på han får nattøj på, eller gå en lille tur med ham. De skal da ikke frarøves at få et nært forhold. 

Selvfølgelig har man sine grænser, men man må også bruge sin fornuft og spørge sig selv, hvad sker der ved det? 

Enig   Nyd at der er nogle som ønsker at være en del af barnets liv

Jeg var blevet tosset, hvis nogen, andre end min kæreste og mig tager over og ligefrem sætter sig ved siden af mit barn for at made ham og skifter ble osv. Uden at spørge/have fået lov.

når det er sagt, synes jeg måske også du lyder lidt overbeskyttende og det får dit barn altså ikke noget ud af, tværtimod.

så jeg ville nok for mit barns skyld øve i at andre må sidde med det og passe det, hvis i skulle have noget voksen tid. Evt. En anden du stoler mere på første gang 

moderhjerte24 skriver:

Må lige lukke lidt damp ud... 

Sagen er den, at Svigermor hele tiden virker påtrængende og prøver at presse på for at komme til at passe/se vores søn på 11 mdr! Hun skriver flere gange i uge og spørger når vi er sammen! ved godt hun mener det godt, men synes det er too much når jeg flere gange pænt har sagt nej tak og at jeg nok skal sige til hvis vi får brug for hjælp 

Har inden jeg fødte, gjort klar for alle i familien at vi vil og kan selv, vi gør tingene på vores måde og frabeder os råd osv. Det har alle i hvert fald accepteret..undtagen lige hende.

Har altid haft den holdning at mine børn ikke skal passes når de er små, medmiondre der ikke er andre muligheder. Når de selv er store nok til at be om det, ville jeg aldrig forbyde dem det. OG det er jo heller ikke fordi familien og bedsteforældre ikke ser os/vores søn. vi forsøger at dele det lige op da vi har en stor familien, MEN vi har altså også selv et liv og venner vi vil se. 

Havde det rigtig svært i starten med at andre skulle holde min baby, og synes det var for tidligt med 3 uger, men min kæreste synes at det skulle de altså have lov til. hvilket resulterede i at svigermor/svigerfar sad med ham en time af gangen hvor jeg bare kunne se på. Græd hver gang vi skulle derover og kørte der fra. følte det var så grænseoverskridende!  Den dag i dag, tror hun også hun skal tage over når de er her/vi er der. Hun sætter sig automatisk ved ham når vi skal spise og giver ham mad, skifter ham, går med ham osv. bliver så sur.. ! Selv når jeg gør klar til natten, kommer hun og står hun og glor over skulderen og vil børste tænder eller give ham nattøj på. ÅRH! min kæreste sys bare hun skal have lov.. det synes jeg bestemt ikke, det er der heller ikke andre i familien der gør. De spørger altid om de ikke godt må gå en tur eller sådan.. 

 

overvejer virkelig at tage en alvorssnak med hende, for synes ikke det er okay! bare svært når kæresten er uenig.. 

Jeg forstår dig som om at problemet er, at hun ikke spørger, men bare gør det. Eks at hun bare sætter sig ved barnet og giver ham mad, i stedet for lige at spørge dig eller far "er det ok at jeg sidder ved siden af mit barnebarn, mens vi spiser?". Er det korrekt forstået? Hvis det er rigtigt forstået forstår jeg godt det er grænseoverskridende. Hun lyder meget anmasende.

Du skriver at de andre familiemedlemmer lige spørger om lov først. Får de så lov, når de spørger?

Jeg har aldrig rigtig forstået det der med at andre så gerne ved holde andres baby, når den lige er født, men anerkender, at det vil flertallet nu engang bare gerne. Derfor har jeg også altid givet lov til det, og også sagt ja, når andre forældre har spurgt om jeg ville holde deres baby. For deres skyld. I og med at så mange har dette ønske, synes jeg det er længe at vente til barnet er 3 uger, før de måtte holde barnet. Hvad var grunden til det?

I må blive enige om hvad farmor må, så hun kan knytte sig til barnet og omvendt. Og når i så er blevet enige, må hun også imødekomme jeres krav om at hun ikke skal blive ved med at spørge og presse på, og ikke "overtage" forældrerollen når i er tilstede.

I må have snakket om det med hende. Ellers kan jeg frygte at barnet, når det bliver lidt ældre, kan føles sig klemt når i er sammen, føle sig som en lus mellem to negle.

Du spurgte egentlig ikke om råd, men jeg synes SÅ mange har svaret det samme, at jeg ville føle mig dunket i hovedet, hvis jeg var dig. Så ville lige tilkendegive min forståelse for dit problem. Jeg har oplevet noget lignende dig, men her fik vedkommende lov til at holde, skifte ble osv. Men i dette tilfælde ville mer' ha' mer', og forsøgte konstant at overrule mine beslutninger. Det blev så intimiderende, at vi ikke ses ret ofte. Jeg håber i kan løse det, inden det kommer så vidt.

loop skriver:

Jeg forstår dig som om at problemet er, at hun ikke spørger, men bare gør det. Eks at hun bare sætter sig ved barnet og giver ham mad, i stedet for lige at spørge dig eller far "er det ok at jeg sidder ved siden af mit barnebarn, mens vi spiser?". Er det korrekt forstået? Hvis det er rigtigt forstået forstår jeg godt det er grænseoverskridende. Hun lyder meget anmasende.

Du skriver at de andre familiemedlemmer lige spørger om lov først. Får de så lov, når de spørger?

Jeg har aldrig rigtig forstået det der med at andre så gerne ved holde andres baby, når den lige er født, men anerkender, at det vil flertallet nu engang bare gerne. Derfor har jeg også altid givet lov til det, og også sagt ja, når andre forældre har spurgt om jeg ville holde deres baby. For deres skyld. I og med at så mange har dette ønske, synes jeg det er længe at vente til barnet er 3 uger, før de måtte holde barnet. Hvad var grunden til det?

I må blive enige om hvad farmor må, så hun kan knytte sig til barnet og omvendt. Og når i så er blevet enige, må hun også imødekomme jeres krav om at hun ikke skal blive ved med at spørge og presse på, og ikke "overtage" forældrerollen når i er tilstede.

I må have snakket om det med hende. Ellers kan jeg frygte at barnet, når det bliver lidt ældre, kan føles sig klemt når i er sammen, føle sig som en lus mellem to negle.

Du spurgte egentlig ikke om råd, men jeg synes SÅ mange har svaret det samme, at jeg ville føle mig dunket i hovedet, hvis jeg var dig. Så ville lige tilkendegive min forståelse for dit problem. Jeg har oplevet noget lignende dig, men her fik vedkommende lov til at holde, skifte ble osv. Men i dette tilfælde ville mer' ha' mer', og forsøgte konstant at overrule mine beslutninger. Det blev så intimiderende, at vi ikke ses ret ofte. Jeg håber i kan løse det, inden det kommer så vidt.

Super godt og brugbart svar 

Din svigermor virker egentlig lidt træls og grænseoverskridende - det tror jeg måske også at jeg var stået lidt af på. En så anmassende facon og ignorering af dine signaler er ikke passende...

I det store billede har ingen - heller ikke bedsteforældre - ret til noget som helst når det kommer til dit barn. Uagtet deres velmenende intentioner, så er det dig der styrer showet sammen med din mand... men...

Så kan man mene at du er for pylret og at det er synd for farmor - og der er nok noget om snakken. Der kan være rigtig mange gode grunde til at kappe navlestrengen en anelse, og støtte op om en god relation til bedsteforældrene - i det tempo dine følelser kan være med. Det kræver nok, når nu du har så svært ved det, at du på den ene side arbejder lidt med at "turde" og at din mand og svigermor samtidig holder op med at presse dig.

- Hvad er der ved hende som tricker dig? Gør hun det forkert? Føler du hendes anmassende adfærd som en kritik? Er du bange for at "miste" din søn? 

Måske ovenstående er et sted at starte ift. at finde små områder hvor du bedre kan holde ud at lade hende komme til? Samtidig kan du melde ud at det kommer til at være i dit tempo og at svigermor gerne må skrue lidt ned for charmen i processen...

moderhjerte24 skriver:

Må lige lukke lidt damp ud... 

Sagen er den, at Svigermor hele tiden virker påtrængende og prøver at presse på for at komme til at passe/se vores søn på 11 mdr! Hun skriver flere gange i uge og spørger når vi er sammen! ved godt hun mener det godt, men synes det er too much når jeg flere gange pænt har sagt nej tak og at jeg nok skal sige til hvis vi får brug for hjælp 

Har inden jeg fødte, gjort klar for alle i familien at vi vil og kan selv, vi gør tingene på vores måde og frabeder os råd osv. Det har alle i hvert fald accepteret..undtagen lige hende.

Har altid haft den holdning at mine børn ikke skal passes når de er små, medmiondre der ikke er andre muligheder. Når de selv er store nok til at be om det, ville jeg aldrig forbyde dem det. OG det er jo heller ikke fordi familien og bedsteforældre ikke ser os/vores søn. vi forsøger at dele det lige op da vi har en stor familien, MEN vi har altså også selv et liv og venner vi vil se. 

Havde det rigtig svært i starten med at andre skulle holde min baby, og synes det var for tidligt med 3 uger, men min kæreste synes at det skulle de altså have lov til. hvilket resulterede i at svigermor/svigerfar sad med ham en time af gangen hvor jeg bare kunne se på. Græd hver gang vi skulle derover og kørte der fra. følte det var så grænseoverskridende!  Den dag i dag, tror hun også hun skal tage over når de er her/vi er der. Hun sætter sig automatisk ved ham når vi skal spise og giver ham mad, skifter ham, går med ham osv. bliver så sur.. ! Selv når jeg gør klar til natten, kommer hun og står hun og glor over skulderen og vil børste tænder eller give ham nattøj på. ÅRH! min kæreste sys bare hun skal have lov.. det synes jeg bestemt ikke, det er der heller ikke andre i familien der gør. De spørger altid om de ikke godt må gå en tur eller sådan.. 

 

overvejer virkelig at tage en alvorssnak med hende, for synes ikke det er okay! bare svært når kæresten er uenig.. 

Jeg kan nu altså godt følge dig, i nogle af de ting du nævner.  Din svigermor er alt for påtrængende og burde spørger inden hun tager baby på tur, giver mad osv. Men hvorfor har du ikke sagt fra noget før? Jo længere tid der går, jo sværere bliver det. Jeg havde klart sagt noget! 

moderhjerte24 skriver:

Må lige lukke lidt damp ud... 

Sagen er den, at Svigermor hele tiden virker påtrængende og prøver at presse på for at komme til at passe/se vores søn på 11 mdr! Hun skriver flere gange i uge og spørger når vi er sammen! ved godt hun mener det godt, men synes det er too much når jeg flere gange pænt har sagt nej tak og at jeg nok skal sige til hvis vi får brug for hjælp 

Har inden jeg fødte, gjort klar for alle i familien at vi vil og kan selv, vi gør tingene på vores måde og frabeder os råd osv. Det har alle i hvert fald accepteret..undtagen lige hende.

Har altid haft den holdning at mine børn ikke skal passes når de er små, medmiondre der ikke er andre muligheder. Når de selv er store nok til at be om det, ville jeg aldrig forbyde dem det. OG det er jo heller ikke fordi familien og bedsteforældre ikke ser os/vores søn. vi forsøger at dele det lige op da vi har en stor familien, MEN vi har altså også selv et liv og venner vi vil se. 

Havde det rigtig svært i starten med at andre skulle holde min baby, og synes det var for tidligt med 3 uger, men min kæreste synes at det skulle de altså have lov til. hvilket resulterede i at svigermor/svigerfar sad med ham en time af gangen hvor jeg bare kunne se på. Græd hver gang vi skulle derover og kørte der fra. følte det var så grænseoverskridende!  Den dag i dag, tror hun også hun skal tage over når de er her/vi er der. Hun sætter sig automatisk ved ham når vi skal spise og giver ham mad, skifter ham, går med ham osv. bliver så sur.. ! Selv når jeg gør klar til natten, kommer hun og står hun og glor over skulderen og vil børste tænder eller give ham nattøj på. ÅRH! min kæreste sys bare hun skal have lov.. det synes jeg bestemt ikke, det er der heller ikke andre i familien der gør. De spørger altid om de ikke godt må gå en tur eller sådan.. 

 

overvejer virkelig at tage en alvorssnak med hende, for synes ikke det er okay! bare svært når kæresten er uenig.. 

Lyder til hun går dig gevaldigt på nerverne og kan ikke lade være med at tænke på om du ville føle samme irritation hvis det fx var din egen mor? 

Ja hun lyder en smule anmasende, men også enormt engageret og stolt af sin rolle som farmor. Du vil gerne styre showet (hvilken forældre vil ikke gerne det), så hvad med at gøre det. Hvad med at du inden I sætter jer til bords, at du siger: nej svigermor, gider du ikke give Ib mad i dag? Og når han er træt: svigermor hvad siger du til jeg lige putter ham i barnevognen og så triller du en tur? 

Og tænk over om den der famøse pasning kunne være en god ting, kunne det fx være rart at hun fast en dag om ugen hentede tidligt fra vuggestue og tog ham hjem til jer og måske hjalp med at lave mad, så har I mere ro en dag om ugen og hvis I har arbejde med flex kan I have en længere dag for at komme hjem tidligere de andre, og hvis en gang on ugen er for meget så en gang om måneden. Eller kunne det være godt, hun fik sig et zoo kort og gav ham en fridag en gang om måneden og så på dyr eller.....? At få tiden alene med den lille trold er jo ikke det samme som pasning, men handler om at være sammen og lære hinanden at kende. 

Jeg har tre her hjemme og mormor gik på pension da den sidste blev født, vi kunne ikke få plads i ønske vuggestuen og hun tilbød at tage han til der var plads, det betød hun havde ham 4 dage om ugen fra august til december og det forhold hun har til ham er helt fantastisk. Jeg er heller ikke en af dem der ønsker mine børn passet i tide og utide, men tænker lidt: okay jeg lader fremmede passe i daginstitution men ikke mormor - lidt dumt når man tænker over det. Din søn er 11 mnd så med mindre du skal gå hjemme så er han på vej i en daginstitution, hvorfor kan farmor ikke overtage nogle af timerne, hvor han er med de fremmede. Hvis hun nu en helt almindelig onsdag kan hente kl 12 hvorfor er det så værre end han er i vuggestuen fra 12-14?