påtrængende svigermor!

Må lige lukke lidt damp ud... 

Sagen er den, at Svigermor hele tiden virker påtrængende og prøver at presse på for at komme til at passe/se vores søn på 11 mdr! Hun skriver flere gange i uge og spørger når vi er sammen! ved godt hun mener det godt, men synes det er too much når jeg flere gange pænt har sagt nej tak og at jeg nok skal sige til hvis vi får brug for hjælp 

Har inden jeg fødte, gjort klar for alle i familien at vi vil og kan selv, vi gør tingene på vores måde og frabeder os råd osv. Det har alle i hvert fald accepteret..undtagen lige hende.

Har altid haft den holdning at mine børn ikke skal passes når de er små, medmiondre der ikke er andre muligheder. Når de selv er store nok til at be om det, ville jeg aldrig forbyde dem det. OG det er jo heller ikke fordi familien og bedsteforældre ikke ser os/vores søn. vi forsøger at dele det lige op da vi har en stor familien, MEN vi har altså også selv et liv og venner vi vil se. 

Havde det rigtig svært i starten med at andre skulle holde min baby, og synes det var for tidligt med 3 uger, men min kæreste synes at det skulle de altså have lov til. hvilket resulterede i at svigermor/svigerfar sad med ham en time af gangen hvor jeg bare kunne se på. Græd hver gang vi skulle derover og kørte der fra. følte det var så grænseoverskridende!  Den dag i dag, tror hun også hun skal tage over når de er her/vi er der. Hun sætter sig automatisk ved ham når vi skal spise og giver ham mad, skifter ham, går med ham osv. bliver så sur.. ! Selv når jeg gør klar til natten, kommer hun og står hun og glor over skulderen og vil børste tænder eller give ham nattøj på. ÅRH! min kæreste sys bare hun skal have lov.. det synes jeg bestemt ikke, det er der heller ikke andre i familien der gør. De spørger altid om de ikke godt må gå en tur eller sådan.. 

overvejer virkelig at tage en alvorssnak med hende, for synes ikke det er okay! bare svært når kæresten er uenig.. 

Jeg havde det lidt ligesom dig. Jeg synes også, at svigermor var meget påtrængende, og Jeg havde samme følelser som dig... Og jeg var virkelig irriteret pg sur, når vi havde besøgt dem.

 Det viste sig så, at hun var bange for ikke at være i den bettes liv. 

hvad med at hun får lov til nogle ting? Det lyder til at hun rigtig gerne vil sit barnebarn... 

Og det er svært, når man er uenig med sin bedre halvdel.. Min mand og jeg var også meget uenige.. Han synes, at hun skulle have lov... Hvor jeg var ligesom dig. 

Jeg er Idag mere afslappet med det  

moderhjerte24 skriver:

Må lige lukke lidt damp ud... 

Sagen er den, at Svigermor hele tiden virker påtrængende og prøver at presse på for at komme til at passe/se vores søn på 11 mdr! Hun skriver flere gange i uge og spørger når vi er sammen! ved godt hun mener det godt, men synes det er too much når jeg flere gange pænt har sagt nej tak og at jeg nok skal sige til hvis vi får brug for hjælp 

Har inden jeg fødte, gjort klar for alle i familien at vi vil og kan selv, vi gør tingene på vores måde og frabeder os råd osv. Det har alle i hvert fald accepteret..undtagen lige hende.

Har altid haft den holdning at mine børn ikke skal passes når de er små, medmiondre der ikke er andre muligheder. Når de selv er store nok til at be om det, ville jeg aldrig forbyde dem det. OG det er jo heller ikke fordi familien og bedsteforældre ikke ser os/vores søn. vi forsøger at dele det lige op da vi har en stor familien, MEN vi har altså også selv et liv og venner vi vil se. 

Havde det rigtig svært i starten med at andre skulle holde min baby, og synes det var for tidligt med 3 uger, men min kæreste synes at det skulle de altså have lov til. hvilket resulterede i at svigermor/svigerfar sad med ham en time af gangen hvor jeg bare kunne se på. Græd hver gang vi skulle derover og kørte der fra. følte det var så grænseoverskridende!  Den dag i dag, tror hun også hun skal tage over når de er her/vi er der. Hun sætter sig automatisk ved ham når vi skal spise og giver ham mad, skifter ham, går med ham osv. bliver så sur.. ! Selv når jeg gør klar til natten, kommer hun og står hun og glor over skulderen og vil børste tænder eller give ham nattøj på. ÅRH! min kæreste sys bare hun skal have lov.. det synes jeg bestemt ikke, det er der heller ikke andre i familien der gør. De spørger altid om de ikke godt må gå en tur eller sådan.. 

 

overvejer virkelig at tage en alvorssnak med hende, for synes ikke det er okay! bare svært når kæresten er uenig.. 

Jeg bliver nødt til at sige, at jeg syntes du virker lidt for meget. Det er ikke for at støde dig, men det er altså helt naturligt at bedsteforældre gerne vil deres børnebørn. Prøv og tænk 25 år ud i fremtiden, der er du måske farmoren som gerne vil vise engagement i dit barnebarn og gerne være lidt med, når du er der, ville du finde det særlig sjovt hvis du intet måtte? Både min mor og svigermor har da fået lov at skifte, gå tur, nusse, give nattøj på osv. og de har elsket det, og jeg er blevet så varm om hjertet, når jeg har set hvor meget de vil min datter. Kan du ikke prøve at se det med nogle andre briller? Tænke på det på en anden måde, at det er fedt at have en farmor som så gerne vil din søn. Ikke alle er så priviligeret, så endelig ikke nægt din svigermor småting som at se på han får nattøj på, eller gå en lille tur med ham. De skal da ikke frarøves at få et nært forhold. 

Selvfølgelig har man sine grænser, men man må også bruge sin fornuft og spørge sig selv, hvad sker der ved det? 

moderhjerte24 skriver:

Må lige lukke lidt damp ud... 

Sagen er den, at Svigermor hele tiden virker påtrængende og prøver at presse på for at komme til at passe/se vores søn på 11 mdr! Hun skriver flere gange i uge og spørger når vi er sammen! ved godt hun mener det godt, men synes det er too much når jeg flere gange pænt har sagt nej tak og at jeg nok skal sige til hvis vi får brug for hjælp 

Har inden jeg fødte, gjort klar for alle i familien at vi vil og kan selv, vi gør tingene på vores måde og frabeder os råd osv. Det har alle i hvert fald accepteret..undtagen lige hende.

Har altid haft den holdning at mine børn ikke skal passes når de er små, medmiondre der ikke er andre muligheder. Når de selv er store nok til at be om det, ville jeg aldrig forbyde dem det. OG det er jo heller ikke fordi familien og bedsteforældre ikke ser os/vores søn. vi forsøger at dele det lige op da vi har en stor familien, MEN vi har altså også selv et liv og venner vi vil se. 

Havde det rigtig svært i starten med at andre skulle holde min baby, og synes det var for tidligt med 3 uger, men min kæreste synes at det skulle de altså have lov til. hvilket resulterede i at svigermor/svigerfar sad med ham en time af gangen hvor jeg bare kunne se på. Græd hver gang vi skulle derover og kørte der fra. følte det var så grænseoverskridende!  Den dag i dag, tror hun også hun skal tage over når de er her/vi er der. Hun sætter sig automatisk ved ham når vi skal spise og giver ham mad, skifter ham, går med ham osv. bliver så sur.. ! Selv når jeg gør klar til natten, kommer hun og står hun og glor over skulderen og vil børste tænder eller give ham nattøj på. ÅRH! min kæreste sys bare hun skal have lov.. det synes jeg bestemt ikke, det er der heller ikke andre i familien der gør. De spørger altid om de ikke godt må gå en tur eller sådan.. 

 

overvejer virkelig at tage en alvorssnak med hende, for synes ikke det er okay! bare svært når kæresten er uenig.. 

Selvfølgelig skal der være grænser, men jeg synes du skulle være lykkeligfor at din barn har så engageret en farmor. Det er kun for at ville være en del af hans liv, intet ondt i det. Måske du også skulle forsøge at se det lidt fra hendes side? Hun føler sig formentlig stødt væk fra det hele og det vil nok få hende til at forsøge endnu mere. 

Helt ærligt, så tror jeg faktisk bare at hun prøver at knytte et bånd til sit barnebarn og undskyld, men hvis jeg læser dig korrekt, så for hun ingen mulighed for det af dig. Ikke for at trampe på dine følelser, men hvad skade er der i for barnet at hun for lov til at skifte en ble eller gi nattøj på ?. Tror måske at du har lidt for meget svært ved at lade andre røre din 11 måneder gamle søn.

God-mor skriver:

Jeg bliver nødt til at sige, at jeg syntes du virker lidt for meget. Det er ikke for at støde dig, men det er altså helt naturligt at bedsteforældre gerne vil deres børnebørn. Prøv og tænk 25 år ud i fremtiden, der er du måske farmoren som gerne vil vise engagement i dit barnebarn og gerne være lidt med, når du er der, ville du finde det særlig sjovt hvis du intet måtte? Både min mor og svigermor har da fået lov at skifte, gå tur, nusse, give nattøj på osv. og de har elsket det, og jeg er blevet så varm om hjertet, når jeg har set hvor meget de vil min datter. Kan du ikke prøve at se det med nogle andre briller? Tænke på det på en anden måde, at det er fedt at have en farmor som så gerne vil din søn. Ikke alle er så priviligeret, så endelig ikke nægt din svigermor småting som at se på han får nattøj på, eller gå en lille tur med ham. De skal da ikke frarøves at få et nært forhold. 

Selvfølgelig har man sine grænser, men man må også bruge sin fornuft og spørge sig selv, hvad sker der ved det? 

Jeg er SÅ enig med dig.

TS du er alt for meget. Græde hele vejen hjem til sine svigerforældre fordi de viser engagement og gerne vil sidde med jeres barn - ej nu må du holde op! Hvis du virkelig har det sådan er det jo en reel følelse, men samtidig synes jeg, at det er en følelse, som du må arbejde med og ikke agere på. Du skal unde dit lille barn at danne stærke relationer til engagerede og kærlige bedsteforældre - og så må du "æde en kamel" når farmor og ikke du holder dit barn.

Vh. Line

Hvorfor i alverden må farmor ikke hygge om barnebarnet? Lån hende barnet en dags tid, så de rigtig kan hygge igennem, det er guld værd for både børn og bedste. Når min søn er voksen og får barn håber jeg godt nok han og moren til barnet vil lade mig hygge med barnet. Uf hvor skal mine børnebørn bare forkæles og elskes og nusses om  Herhjemme har bedsteforældrene altid fået lov at være på, og vores børn elsker deres bedsteforældre. Synes det er mærkeligt at sidde og græde over at farmor og farfar har holdt baby i et par timer, du har jo stadig barnet meget mere end dem, har du evt noget fødselsdepression / reaktion du bør få bearbejdet mon? 

Jeg ved ikke, om det kan hjælpe at forestille sig, at du skulle blive farmor/mormor og du havde forinden glædet dig og set frem til det. Så bliver barnebarnet født, og du oplever at du må helst ikke holde barnet eller skifte ble eller gå ture etc. Du prøver at få lov til at blive en del af det ved at tage initiativ til at kunne se barnebarnet eller foreslå at du giver nattøj,  men igen afvisning.

Indimellem kan det være gavnligt at man kan se tingene fra din svigermors ståsted.  Jeg synes at dit barn er heldig - heldig fordi din svigermor gerne vil dit barn. Jeg har prioriteret tid med bedsteforældre, oldeforældre, svigerforældre, fordi det betyder bare så meget for dem, og omvendt - mine børn har så mange gode stunder med dem. 

Hun virker påtrængende, men jeg tror, at hun føler, at hun bliver afvist, at hun prøver alt muligt. Jeg er sikker på, at får hun lov til at se sit barnebarn mere etc., vil hun heller ikke have behov for være så påtrængende. Det var en anden måde at anskue det, og håber I finder en løsning, som alle kan trives med.

Åårh altså nu kan det godt være jeg bliver upopulær men so be it!!

jeg synes du er alt for meget! Slap lidt af altså.... Det lyder da bare som om at farmor rigtig gerne vil være en del af sit barnebarns liv... Hun prøver jo ihærdigt at komme tættere på men det må virkelig også være svært når hun ikke engang må give sit barnebarn mad  hvad er du bange for?? At dit barn skal komme til at holde af sit barnebarn?? 

Bedsteforældre er så vigtige for børn også i den spæde alder!!! Men du virker for mig meget snerpet og ingen må komme i nærheden af dit barn.... Hvad hvis det var dit barnebarn ?? 

Hvad hvis farmor pludselig ikke er her mere??? Så fik hun aldrig lov at knytte bånd med sit barnebarn 

det vil du fortryde!! Jeg har mistet begge mine forældre indenfor 2 år så mine børn har ingen mormor og heller ingen morfar længere! Og jeg er lykkelig for at de fra mine børn var helt små fik en stor rolle i mine børns liv og at jeg fik lov at opleve glæden i mine forældres øjne når mine børn krammede og legede med dem og spurgte om de måtte sove ved dem

jeg synes måske du skal tænke lidt over hvorfor du stritter sådan i mod stakkels farmor som bare gerne vil være en del af sit barnebarns liv.... Husk på..... Pludselig så er det altså for sent!!! 

sandramor skriver:

Åårh altså nu kan det godt være jeg bliver upopulær men so be it!!

jeg synes du er alt for meget! Slap lidt af altså.... Det lyder da bare som om at farmor rigtig gerne vil være en del af sit barnebarns liv... Hun prøver jo ihærdigt at komme tættere på men det må virkelig også være svært når hun ikke engang må give sit barnebarn mad  hvad er du bange for?? At dit barn skal komme til at holde af sit barnebarn?? 

Bedsteforældre er så vigtige for børn også i den spæde alder!!! Men du virker for mig meget snerpet og ingen må komme i nærheden af dit barn.... Hvad hvis det var dit barnebarn ?? 

Hvad hvis farmor pludselig ikke er her mere??? Så fik hun aldrig lov at knytte bånd med sit barnebarn 

det vil du fortryde!! Jeg har mistet begge mine forældre indenfor 2 år så mine børn har ingen mormor og heller ingen morfar længere! Og jeg er lykkelig for at de fra mine børn var helt små fik en stor rolle i mine børns liv og at jeg fik lov at opleve glæden i mine forældres øjne når mine børn krammede og legede med dem og spurgte om de måtte sove ved dem

jeg synes måske du skal tænke lidt over hvorfor du stritter sådan i mod stakkels farmor som bare gerne vil være en del af sit barnebarns liv.... Husk på..... Pludselig så er det altså for sent!!! 

Enig! Mine børn får kun 1 bedste. Man skal virkelig værdsætte dem msn har, selvom der naturligvis skal være grænser