Tabu: Hvorfor har jeg fået et så besværligt barn?

Anonym skriver:

Tak for jeres søde svar! Det er rart at vide, at man ikke er alene. 

Vi har prøvet kiropraktor og han har fået rettet nakken/ryggen flere gange, men det gav ikke nogen synlig effekt, synes jeg. Så vi holdt op igen. 

Men jeg vil helt sikkert se nærmere på den der "30 minutters"-gruppe. Tak for tippet! 

Prøv med kranie sekral terapi  min søn havde også nogle problemer med maven og efter nogle behandlinger fik han det meget bedre.. for børn med maveproblemer er ofte også børn der er meget urolige.ikk mærkeligt hvis de har maveproblemer

Gud hvor kunne det være mig der havde skrevet det for 6 mdr siden!! 

Min første som nu bliver 5 i næste uge har været total piece-of-cake altid.. Så jeg tænkte, hvor hårdt kan det lige blive med nr. 2.. 

Måske er det bare karma der bed mig i røven. Det gik fint de første 6 uger med SÅ var det også slut. Hun skreg, sov ikke, ville ikke køre i bil, ville ikke være hos fremmede - ikke engang far og ville under ingen omstændighed bruge sut!! Det var så drænene, og nogle gange havde jeg aller mest lyst til at forære hende til den første der kom forbi ude på vejen. Jeg var SÅ træt og nedkørt. 

Jeg tænkte så at det kunne jo ikke blive ved, så jeg bestemte mig for at når jeg havde sagt sov - så var det sov. Så jeg traskede gerne 2 timer med barnevognen, for at holde hende sovende i den tid jeg havde planlagt. Det gav så meget pote på den lange bane, selvom det også var hårdt, så gjorde det at vi fik en rytme. 

Min veninde var så sød at låne mig en slynge vugge, og det var seriøst vores ægteskabsredning. Vi kunne sidde og halvsove i sofaen mens vi bouncede hende i vuggen. Og vi kunne stikke en arm ud over kanten og vugge om natten. 

Det hjalp virkelig, og i dag er hun 13 mdr. sover fra 19-06 med få gange hvor vi lige skal give sutten. Hun bliver bare lagt i bv til morgenlur og til middag, og så ligger hun sig selv til at sove uden at vi skal vugge eller trille. 

Så selvom det var hårdt at være vedholdende i at skabe hende en rytme, så var det bare det hele værd! Vores sociale liv gik lidt i stå fordi vi begrænsede os selv til at det var dendes behov først, men vi orkede det jo heller ikke rigtigt alligevel, så det var fint i den periode. 

Men jeg vil klart anbefale dig en Natures Sway slyngevugge. Det var seriøst redningen her i huset.. 

Jeg er meget glad for at høre, at det går bedre hos jer nu. Jeg håber, at det samme sker hos os. 

Som du selv nævner, virker vores børn til at være meget ens. Min søn gider absolut heller ikke sut, vil ikke køre i bil mere end 20 min. og ja, han er generelt svær at stille tilfreds. Jeg har meget overvejet en slyngevugge, da flere har anbefalet mig at prøve en. Jeg synes bare, at det er mange penge at bruge, hvis den alligevel ikke virker...  Jeg har desværre ikke lige nogen, jeg kan låne en af. 

Jeg gør allerede ligesom du og "tvinger" ham til lure i barnevognen. I starten fungerede det og jeg holdt han sovende i halvanden/to timer, mens jeg travede rundt i byen og efter kort tid kunne han faktisk holde sig sovende, selvom vognen holdt stille. Men det virker ikke mere - han vågner konsekvent efter 30-45 min. uanset hvor længe jeg går. Til sidst bliver han bare utålmodig og vil op. 

Min datter bliver 13 år i næste uge og jeg kan stadig huske frustrationen.... 

Om dagen kan jeg tælle på en hånd de gange hvor hendes lure kom over de 45 minutter - ja faktisk brugte jeg ofte længere tid på at få hende til at falde i søvn end hun sov. At køre i bil var umuligt, hun kunne ikke falde i søvn i en barnevogn, eneste mulighed for at falde i søvn udover bryst eller bliver vugget var i en bæresele og kun med hovedet ud mod verden. Sut brugte hun aldrig, flaske prøvede vi en gang hvor hun skreg til hun fik feber. Nattesøvn anede jeg ikke hvad var, havde en nat hvor jeg stoppede med at tælle da jeg havde talt 16 opvågninger. 

Hun er hverken signalstærk, eller svag, ikke sensitiv, ikke noget særligt. Nu er hun bare en skøn skøn pige der fungerer, er som piger på 13 er flest bare lidt dejligere  hun sover godt, falder fint i søvn, sover også længe hvis lillebrødrene ikke vækker hende osv. 

Hun var længe om at lære kunsten at falde i søvn og havde det bedst i sengen sammen med os. Men det blev bedre og bedre hele tiden. Jeg fik hendes brødre og især med ham der kom efter hende, kunne jeg se det var ikke mig der var problemet eller hvad man kan kalde det, for gjorde præcis det samme med ham, men han var bare et andet gemyt og fald fx bedst i søvn for sig selv, sov dårligt sammen med os, sov hele natten næsten fra dag er osv. 

Så mit råd er simpelt: anerkend du har fået det besværlige barn, skrig en gang imellem for lukkede døre, støt hinanden og se om du måske kunne få lidt mere sammenhængende søvn hvis fx far kan overtage vugge turen om aftenen og du sover. Og vid det går over....

Anonym skriver:

Jeg er meget glad for at høre, at det går bedre hos jer nu. Jeg håber, at det samme sker hos os. 

Som du selv nævner, virker vores børn til at være meget ens. Min søn gider absolut heller ikke sut, vil ikke køre i bil mere end 20 min. og ja, han er generelt svær at stille tilfreds. Jeg har meget overvejet en slyngevugge, da flere har anbefalet mig at prøve en. Jeg synes bare, at det er mange penge at bruge, hvis den alligevel ikke virker...  Jeg har desværre ikke lige nogen, jeg kan låne en af. 

Jeg gør allerede ligesom du og "tvinger" ham til lure i barnevognen. I starten fungerede det og jeg holdt han sovende i halvanden/to timer, mens jeg travede rundt i byen og efter kort tid kunne han faktisk holde sig sovende, selvom vognen holdt stille. Men det virker ikke mere - han vågner konsekvent efter 30-45 min. uanset hvor længe jeg går. Til sidst bliver han bare utålmodig og vil op. 

Hvis du køber en ny hos sneglehuset, så kan du afprøve den i 14 dage, og duer den ikke så kan du sende den retur.  

Køber du en brugt, kan du altid sælge den igen til samme pris. De er meget eftertragtede.

Efter en uge med min venindes, købte jeg en brugt på DBA og keg har ikke fortrudt et sekund! 

Anonym skriver:

Jeg vælger at skrive dette indlæg anonymt, da jeg har svært ved at stå ved mine følelser omkring dette.

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at jeg elsker min lille søn overalt på hele jorden. Når han smiler, griner eller giver mig dyb øjenkontakt, er det al frustrationen, gråden og skænderierne værd. Men - og det er et stort "men": Hvorfor er det lige mig, der har fået sådan et besværligt barn? Ugh, det var en svær sætning bare at skrive.. Jeg ved godt, at flere vil kigge åndssvagt på mig - for ja, det kunne være meget værre. Jeg har en sund og rask dreng på snart 6 mdr. Et rigtig ønskebarn fra både min og farens side. Men hold op, hvor han tærer på mine kræfter! Han har så meget energi og sover bare aldrig... Han skal stimuleres og have opmærksomhed 100% af sin vågne tid, hvilket er fra kl. 5.30-20.30 (kun udbrudt af fem powernaps på 30-45 min.)

Han er motorisk langt fremme og brænder meget energi af hele dagen, hvorfor man skulle tro, at han også havde brug for at lade op, men nej. Når han endelig skal sove, er det en kamp, som ofte tager mig længere tid end selve luren. Meget demotiverende. Han skal først til brystet for at geare ned og herefter vugges i armene, mens vi synger hans godnatsang. Er vi heldige, kan vi bare lægge ham i vores seng og så sover ham (han vil ikke sove i egen seng eller nogen andre steder for den sags skyld) og er vi uheldige, skal han til brystet igen, vugges, til brystet, vugges og så videre og så videre...

Det er uholdbart for alle parter og jeg er ved at køre helt død i det, men intet andet virker. Vi har prøvet at tage en kold tyrker og virkelig dedikere os til at ændre hans søvnvaner, men han er så stædig en gut! Han holder sig hellere vågen indtil han til sidst er så overtræt, at han bare skriger sig i søvn end at sove et nyt sted. (Det skal lige siges, at han har lidt af kolik siden fødslen og kæmper stadig meget med maven, hvilket giver afbrudt og dårlig søvn).

Jeg er nået til dét punkt, hvor jeg nærmest ikke orker at være alene med ham i dagtimerne mere. Ikke fordi, at jeg ikke elsker ham eller ikke vil være sammen med ham - men fordi det simpelthen er så fysisk udmattende. Når jeg kigger på de andre i min mødregruppe, hvis babyer bare sover 3 timer i streg om dagen og 6-7 timer i streg om natten, samt bare falder i søvn af sig selv, når de er trætte... Årh, det virker bare så nemt og så kan jeg ikke lade være med at tænke "hvorfor har jeg fået sådan en besværlig og opmærksomhedskrævende baby? Hvornår bliver det nemmere? Bliver det kun værre, nu hvor han vænner sig til kun at sove på den her måde? Hvordan ændrer jeg det her mønster uden at min søn skal græde sig i søvn hver gang?" 

Tak, hvis du læste med så langt. Det blev en lidt længere smøre, men det var befriende at komme ud med de tanker, man ikke rigtigt kan sige højt.. Hvis du har nogle gode idéer til, hvad jeg kan prøve eller hvis du står/har stået i samme situation, må du meget gerne kommentere. 

Min søn havde heller ikke læst de bøger hvor der står at babyer sover meget... Jeg overlevede ved at gå mange lange ture. Han nægtede selvfølgelig at ligge i barnevognen, for han ville bestemt ikke gå glip af nået, så han hang i en sele på min mave hvor han kunne kigge frem og det elskede han! Sener blev det nok bare t side op i barnevognen og kigge på alle de ting vi køre forbi. Når han til sidst ikke kunne holde sig vågen mere puttede jeg ham ned i barnevognen, hvor han så sov lidt, og jeg fik lidt tid for mig selv. Selvfølgelig ville jeg heller have denne tid til at ordne de 117 ting der skulle gøres der hjemme, men det var bedre end ingen ting 

Anonym skriver:

Jeg vælger at skrive dette indlæg anonymt, da jeg har svært ved at stå ved mine følelser omkring dette.

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at jeg elsker min lille søn overalt på hele jorden. Når han smiler, griner eller giver mig dyb øjenkontakt, er det al frustrationen, gråden og skænderierne værd. Men - og det er et stort "men": Hvorfor er det lige mig, der har fået sådan et besværligt barn? Ugh, det var en svær sætning bare at skrive.. Jeg ved godt, at flere vil kigge åndssvagt på mig - for ja, det kunne være meget værre. Jeg har en sund og rask dreng på snart 6 mdr. Et rigtig ønskebarn fra både min og farens side. Men hold op, hvor han tærer på mine kræfter! Han har så meget energi og sover bare aldrig... Han skal stimuleres og have opmærksomhed 100% af sin vågne tid, hvilket er fra kl. 5.30-20.30 (kun udbrudt af fem powernaps på 30-45 min.)

Han er motorisk langt fremme og brænder meget energi af hele dagen, hvorfor man skulle tro, at han også havde brug for at lade op, men nej. Når han endelig skal sove, er det en kamp, som ofte tager mig længere tid end selve luren. Meget demotiverende. Han skal først til brystet for at geare ned og herefter vugges i armene, mens vi synger hans godnatsang. Er vi heldige, kan vi bare lægge ham i vores seng og så sover ham (han vil ikke sove i egen seng eller nogen andre steder for den sags skyld) og er vi uheldige, skal han til brystet igen, vugges, til brystet, vugges og så videre og så videre...

Det er uholdbart for alle parter og jeg er ved at køre helt død i det, men intet andet virker. Vi har prøvet at tage en kold tyrker og virkelig dedikere os til at ændre hans søvnvaner, men han er så stædig en gut! Han holder sig hellere vågen indtil han til sidst er så overtræt, at han bare skriger sig i søvn end at sove et nyt sted. (Det skal lige siges, at han har lidt af kolik siden fødslen og kæmper stadig meget med maven, hvilket giver afbrudt og dårlig søvn).

Jeg er nået til dét punkt, hvor jeg nærmest ikke orker at være alene med ham i dagtimerne mere. Ikke fordi, at jeg ikke elsker ham eller ikke vil være sammen med ham - men fordi det simpelthen er så fysisk udmattende. Når jeg kigger på de andre i min mødregruppe, hvis babyer bare sover 3 timer i streg om dagen og 6-7 timer i streg om natten, samt bare falder i søvn af sig selv, når de er trætte... Årh, det virker bare så nemt og så kan jeg ikke lade være med at tænke "hvorfor har jeg fået sådan en besværlig og opmærksomhedskrævende baby? Hvornår bliver det nemmere? Bliver det kun værre, nu hvor han vænner sig til kun at sove på den her måde? Hvordan ændrer jeg det her mønster uden at min søn skal græde sig i søvn hver gang?" 

Tak, hvis du læste med så langt. Det blev en lidt længere smøre, men det var befriende at komme ud med de tanker, man ikke rigtigt kan sige højt.. Hvis du har nogle gode idéer til, hvad jeg kan prøve eller hvis du står/har stået i samme situation, må du meget gerne kommentere. 

Min pige ville kun sove 15-20 min. Af gangen og ville kun sove når hun sad ved mig, men vi prøvede så wrapping og det virkede fantastisk, første gang vi prøvede det tog hun en lur på 3 timer i barnevognen  vi brugte de i 2-3 mdr. Og siden har hendes søvnmønster været super godt, hun vågner stort set aldrig om natten......

Kæmpe kram til dig det er skide hårdt., både situationen, men i den grad også tankerne bag.

har selv været der og er der stadig .

vores søn var bestemt heller ikke stor fan er søvn , slet ikke i dagtimerne . Men der skete en ændring i hans rytme da han startede i vuggestue da han var 10 måneder. Og i løbet af kort tid, begyndte han at sove fast 2-4timer til middag og at blive puttet i sin egen seng til aften var heller ikke den kamp som det tidligere havde været.

i dag er han 2 år og 4 måneder., og han er en rigtig strid trodsig dreng som altid er på tværs. Han er så også en lømmel i vuggestuen og der bliver fulgt op på ham med både støttepædagog og børne psykolog. Så jeg indrømmer gerne at jeg ikke altid synes det fantastisk at have barn., 

han var meget ønsket efter 3 års forsøg og med fertilitets behandling. Men jeg må ærlig sige at jeg nogle gange har tænkt hvorfor i alverden jeg ville have børn så brændende. Og det bremser os i den grad også i forhold til at tænke på at få flere børn inden for nærmeste fremtid.

når det så er sagt, så knuselsker jeg min søn, og ville bestemt ikke være ham foruden. Og er stolt over at han er så dygtig en dreng der er fremme i skoen og som har sin egen mening om tingene.

og det betydeligt nemmere nu, end da han var spæd. Nu kan man da bedre kommunikere , og forstå diverse udbrud der kommer.

så der bliver nemmere

Anonym skriver:

Min pige ville kun sove 15-20 min. Af gangen og ville kun sove når hun sad ved mig, men vi prøvede så wrapping og det virkede fantastisk, første gang vi prøvede det tog hun en lur på 3 timer i barnevognen  vi brugte de i 2-3 mdr. Og siden har hendes søvnmønster været super godt, hun vågner stort set aldrig om natten......

Hvad er wrapping? Svøb eller? For det virker i hvert fald ikke her.. Han vrider og sparker med arme og ben indtil han kommer ud af det. Han giver ikke op før han er fri. 

Anonym skriver:

Hvad er wrapping? Svøb eller? For det virker i hvert fald ikke her.. Han vrider og sparker med arme og ben indtil han kommer ud af det. Han giver ikke op før han er fri. 

Det er det samme som svøb, men der er nogen specielle måder man svøber dem på, så det er svære at komme ud, ideen i det er at barnet skal føle den tryghed det havde da det lå i maven....

Prøv evt. At Google wrapping af baby 

Anonym skriver:

Jeg er meget glad for at høre, at det går bedre hos jer nu. Jeg håber, at det samme sker hos os. 

Som du selv nævner, virker vores børn til at være meget ens. Min søn gider absolut heller ikke sut, vil ikke køre i bil mere end 20 min. og ja, han er generelt svær at stille tilfreds. Jeg har meget overvejet en slyngevugge, da flere har anbefalet mig at prøve en. Jeg synes bare, at det er mange penge at bruge, hvis den alligevel ikke virker...  Jeg har desværre ikke lige nogen, jeg kan låne en af. 

Jeg gør allerede ligesom du og "tvinger" ham til lure i barnevognen. I starten fungerede det og jeg holdt han sovende i halvanden/to timer, mens jeg travede rundt i byen og efter kort tid kunne han faktisk holde sig sovende, selvom vognen holdt stille. Men det virker ikke mere - han vågner konsekvent efter 30-45 min. uanset hvor længe jeg går. Til sidst bliver han bare utålmodig og vil op. 

Mht. Slyngevuggen så prøv hjemmesiden "sneglehuset" der kunne man afprøve en slyngevugge i nogle uger og aflevere tilbage hvis den ikke virkede. Prøv at se om de stadig har det tilbud. Den vugge reddede seriøst min forstand med min første søn der havde kolik og var på mig 24/7 inden vi fik en slyngevugge da han var 3 mdr.