Bryder hun tavshedspligten ?

Anonym skriver:

Må indrømme det først rigtigt slog mig, at hun har delt en viden hun ikke burde med mig, da jeg sad i sofaen samme aften. 

Snakkede kort med min mand, omkring tavshedspligten, men han mente at det var så lille en ting at det ville være at "kaste med mudder."  (Han kender ikke de detaljer B nævnte, så det kan han jo sagtens sige...) 

Men hver gang vi møder vores ven af familien, får jeg det så skidt, da jeg skal overveje alt jeg siger, føler jeg. 

Jeg mener ganske enkelt ikke man skal arbejde indenfor faget hvis man ikke kan overholde noget så vigtigt som tavshedspligt....

Jeg ved at begge mine forældre vægtede tavshedspligten rigtig højt de de var syge.... Og det samme gjorde jeg...

Det er jo kæmpe ting de omhandler, og kan have kæmpe konsekvenser for de involverede....

Hvis du hat det skidt med det, og kan mærke det går dig på vil jeg bestemt tag og gå videre med det... 

Jeg ville virkelig blive så vemodig hvis nogle fortale mine kære om evt vigtige ting uden min accept og uden jeg selv fik lov at bestemme hvad, hvem, Hvormeget og hvem der skulle vide sådanne ting om mig...

Måske hun ikke vidste at du ikke ved hvor syg han er?? Det kan være at hun tror at du ved alt om det?? 

Men nu bliver jeg altså nysgerrig.... Til jer der arbejder med mennesker og har et tæt samarbejde med jeres kollegaer og I skal arbejde sammen om de samme beboer/patient.... Hvordan vil I kunne vide hvem det er I snakker om hvis I ikke engang vil snakke om personerne ved navn når I endda arbejder samme sted og med/omkring den samme patient/beboer?? Det kan da give kæmpe misforståelser!!! Eller misforstår jeg noget her?? 

Anonym skriver:

Må indrømme det først rigtigt slog mig, at hun har delt en viden hun ikke burde med mig, da jeg sad i sofaen samme aften. 

Snakkede kort med min mand, omkring tavshedspligten, men han mente at det var så lille en ting at det ville være at "kaste med mudder."  (Han kender ikke de detaljer B nævnte, så det kan han jo sagtens sige...) 

Men hver gang vi møder vores ven af familien, får jeg det så skidt, da jeg skal overveje alt jeg siger, føler jeg. 

Jeg har engang oplevet at en chef brød sin tavshedspligt og fortalte mig som nyansat om en kollegas sygdomshistorie blandt.  Ned depression og MEGET detaljeret 

Jeg kunne ikke så med den viden så jeg gik videre til øverste chef og til den pågældende kollega det hele omhandlede og fortalte på tomandshånd om den viden jeg havde fået. 

Det var så ubehageligt at blive stillet i en situation hvor jeg stod med en viden jeg ikke ønskede at havde om et andet menneske medmindre de selv betror en det... jeg syntes du skal overveje at fortælle ham at en "kollega" er kommet til at bryde sin tavshedspligt så du ikke skal gå og tænke over det og måske en dag tale over dig 

Omsorgsgiver skriver:

Måske hun ikke vidste at du ikke ved hvor syg han er?? Det kan være at hun tror at du ved alt om det?? 

Men nu bliver jeg altså nysgerrig.... Til jer der arbejder med mennesker og har et tæt samarbejde med jeres kollegaer og I skal arbejde sammen om de samme beboer/patient.... Hvordan vil I kunne vide hvem det er I snakker om hvis I ikke engang vil snakke om personerne ved navn når I endda arbejder samme sted og med/omkring den samme patient/beboer?? Det kan da give kæmpe misforståelser!!! Eller misforstår jeg noget her?? 

2 (eller flere) der arbejder samme sted med samme beboer/patienter/brugere må gerne snakke om disse tig og nævne navne dette må dog ikke høres hvor andre høre med eller i det offentlige rum og må slet slet ikke gives videre til 3. Part 

Omsorgsgiver skriver:

Måske hun ikke vidste at du ikke ved hvor syg han er?? Det kan være at hun tror at du ved alt om det?? 

Men nu bliver jeg altså nysgerrig.... Til jer der arbejder med mennesker og har et tæt samarbejde med jeres kollegaer og I skal arbejde sammen om de samme beboer/patient.... Hvordan vil I kunne vide hvem det er I snakker om hvis I ikke engang vil snakke om personerne ved navn når I endda arbejder samme sted og med/omkring den samme patient/beboer?? Det kan da give kæmpe misforståelser!!! Eller misforstår jeg noget her?? 

Har også tænkt mig at tage en snak med B, netop pga. Jeg ikke ønsker hende i problemer.

Men når det sagt, så sagde jeg det faktisk til hende, da hun nævnte hjemmeplejen, at det vidste jeg/vi ikke, at han var tilknyttet. 

Nu ved jeg ikke hvad de andre oplever i forhold til kommunikation på afdelinger. Men de steder jeg har været ude, i bl.a. Hjemmeplejen, psykiatrien og medicinske afdelinger, der er patienter ved navn og cpr blevet nævnt bag lukkede døre under morgenmøder, opsamlinger og/eller lign. mellem kollegaer. 

Men aldrig på f.eks. gangen eller anden steds hvor der er en chance for at patienter eller pårørende kan hører noget.  + kun i relevant sammenhæng i arbejdstiden. 

M (: skriver:

Men det er vel i anonymiseret form? Du siger vel ikke navnet på personen, når I diskuterer? Og ja, I har skrevet under på skolen, men har de involverede også sagt OK til at blive diskuteret (hvis det ikke er anonymt)?

Nej nej vi sidder ikke og nævner barnets navn eller andre ting der gør at man kan genkende barnet eller forældre. 

Kay skriver:

Der er også tilladt hvis i behandler det som case og ikke nævner barnets alder eller andre ting der afsløre indentiteten på barnet/bruger/beboer/patient eller hvad i kalder de mennesker du arbejder med det sted du er 

Men det andet eksempel som trådstarter har givet er klart brud på tavshedspligt 

EJa lige præcis. Man må bare ikke nævne noget der kan afsløre hvem de er. 

Men på den måde som ts nævner er det selvfølgelig ikke i orden

Mor1986 skriver:

EJa lige præcis. Man må bare ikke nævne noget der kan afsløre hvem de er. 

Men på den måde som ts nævner er det selvfølgelig ikke i orden

Fik skrevet alder men mente navn

Anonym skriver:

Har bestemt tænkt mig at tale med B først. Men har så svært ved, hvis det resultere i hun kan blive smidt ud af studiet (håber da virkelig der skal mere til end det her, hvis hun selv kan indse det ikke er ok). 

Men hvorvidt det skal tages videre, må jeg indrømme jeg er i tvivl om, netop pga jeg ikke vil stille hende i dårligt lys. 

Her syntes jeg personligt at den krænkede pars rettigheder til at kende sandheden vejer tungere end hvad der evt sker med hende.. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke at det lyder lidt som sladder det hun har sagt, eftersom du ikke har spurgt ind til hvad hun ved om vedkommende? Der var vel ikke nogen god grund til at dele den viden med dig i første omgang?? 

Jeg synes det er super vigtigt at tænke på at det er familie vennen der er blevet krænket her, og vedkommende skal kunne stole på at vedkommendes rettigheder bliver overholdt.

Og hvis det betyder hun må se konsekvenserne i øjnene, ja så må det være sådan. Tænk hvis det sker igen fordi hun ikke blev informeret om at det er en kæmpe fejl hun skal rette op på??? 

Jeg håber din samtale med hende kommer til at gå fint. Men jeg vil dog mene at du uanset hvad bør informere ledere. Det kan gøre dem opmærksomme på at det skal være tydeligere hvor vigtigt det er at overholde ens tavshedspligt evt også hvor grænsen går!