Bryder hun tavshedspligten ?

Mor1986 skriver:

På vores uddannelse er det sådan at det vi oplever i praktikken må vi godt snakke om i undervisningen. Men det har vi skrevet under på. Da det jo kan give læring til andre. Men gik jeg ud og fortalte om en patient. Eller et barn (læser pau), uden for klassen så er det at bryde tavshedspligten. 

Men det er vel i anonymiseret form? Du siger vel ikke navnet på personen, når I diskuterer? Og ja, I har skrevet under på skolen, men har de involverede også sagt OK til at blive diskuteret (hvis det ikke er anonymt)?

Mor1986 skriver:

På vores uddannelse er det sådan at det vi oplever i praktikken må vi godt snakke om i undervisningen. Men det har vi skrevet under på. Da det jo kan give læring til andre. Men gik jeg ud og fortalte om en patient. Eller et barn (læser pau), uden for klassen så er det at bryde tavshedspligten. 

Der er også tilladt hvis i behandler det som case og ikke nævner barnets alder eller andre ting der afsløre indentiteten på barnet/bruger/beboer/patient eller hvad i kalder de mennesker du arbejder med det sted du er 

Men det andet eksempel som trådstarter har givet er klart brud på tavshedspligt 

Hun har helt afgjort brudt tavshedspligten! 

Jeg læser selv til sygeplejerske og vi deler også ofte patient/plejesituationer med hinanden. Det foregår dog altid i "det lukkede rum" og ikke offentligt. Patienterne nævnes ikke ved navn, og der nævnes ikke oplysninger der er så specifikke at patienten kan genkendes! 

Jeg synes du skal tage en snak med hende om det. Hvis du mener det er nødvendigt, så tag en snak med en lærer/vejleder om hvordan du tackler det

Shiaz skriver:

Hun har helt afgjort brudt tavshedspligten! 

Jeg læser selv til sygeplejerske og vi deler også ofte patient/plejesituationer med hinanden. Det foregår dog altid i "det lukkede rum" og ikke offentligt. Patienterne nævnes ikke ved navn, og der nævnes ikke oplysninger der er så specifikke at patienten kan genkendes! 

Jeg synes du skal tage en snak med hende om det. Hvis du mener det er nødvendigt, så tag en snak med en lærer/vejleder om hvordan du tackler det

Det er præcis samme måde vi arbejder på. Samt patienterne altid holdes anonyme og navne nævnes aldrig.

Tager først en snak med B, og dernæst lærer. 

mor:) skriver:

Jeg er enig med de andre i at hun bryder sin tavshedspligt. Da jeg læste som pædagog måtte vi godt tale med vores medstuenderende og spare med hinanden - men det var dog altid i anonymiseret form. 

Men jeg ville før jeg går til ledelsen fortælle hende at hun har brudt sin tavshedspligt, fortælle hende hvilken situation hun har sat dig i og ikke mindst dit familiemedlem. Ud fra reaktionen og den dialog der kommer ville jeg vurdere hvorvidt jeg vil tale med ledelsen. Det kan også være hun bliver frygtelig ked af det og måske har misforstået noget. Det kan være hun har troet det var okay så længe det var en medstuderende. Ja uanset ville jeg først tage en dialog med hende. Det er ærgerligt hvis hun bliver smidt ud af sit studie (ved ikke hvad konsekvensen er?) hvis hun vitterligt fortryder det. 

Har bestemt tænkt mig at tale med B først. Men har så svært ved, hvis det resultere i hun kan blive smidt ud af studiet (håber da virkelig der skal mere til end det her, hvis hun selv kan indse det ikke er ok). 

Men hvorvidt det skal tages videre, må jeg indrømme jeg er i tvivl om, netop pga jeg ikke vil stille hende i dårligt lys. 

Hun har i dén grad brudt sin tavshedspligt - og det skal hun godt nok have strammet op på. 

Anonym skriver:

Skriver lige ano, af hensyn til min medstuderende. 

Situationen er sådan, at jeg forleden fulgtes hjem fra studiet (sygeplejeske), sammen med en med studerende (kaldet B). På vejen møder jeg en kær gammel ven af familien, som jeg automatisk falder lidt i snak med et par minutter. 

Da B og jeg er kommet et stykke væk, udbryder hun. "Kunne han kende dig?" Hvortil jeg forklare han er en god ven af familien, som vi ofte ser. 

Hun begynder at fortælle at hun kender ham fra hjemmeplejen (vi vidste ikke han fik hjælp ude fra, men var dog ikke noget der undre os). Hun fortsætter så med at fortælle at han har diverse sygdomme og begyndende demens osv. (Skal siges han ikke selv har delt disse ting med os, formentligt pga. Han ikke ønsker at dele det). 

Men nu er jeg jo begyndt at tænke, det er vel et brud på tavshedspligten at B fortæller mig det? Eller er det at vi begge læser det samme, nok til at hun må informere mig om disse ting?? 

Skulle man tage en snak med B omkring det ? Nu går jeg jo med en viden jeg ikke burde have, + jeg ofte er bange for selv at komme til at snakke over mig i hans selvskab nu.  Hmm 

Hun bryder den.

Hos os tager vi tavshedspligten meget alvorligt, hvis jeg kommer gående på gangen og ser en velkendt patient, hilser jeg ikke, før patienten har hilst først, for nogle vil det være ligegyldigt, men eftersom mange ved, hvilken afdeling man arbejder på, så kan man enten konkludere, at vi kender hinanden privat (men så ville vi nok stoppe op og have en kort samtale), eller at vedkommende er tilknyttet os, hvilket allerede dér kan fortælle en detalje om patienten. Nogle afdelinger er naturligvis mere personfølsomme end andre, ortopædkirurgisk vs. gynækologisk, men tavshedspligten skal tages alvorligt uanset.

Alvorlige brud på tavshedspligten er fyringsgrund.

Anonym skriver:

Skriver lige ano, af hensyn til min medstuderende. 

Situationen er sådan, at jeg forleden fulgtes hjem fra studiet (sygeplejeske), sammen med en med studerende (kaldet B). På vejen møder jeg en kær gammel ven af familien, som jeg automatisk falder lidt i snak med et par minutter. 

Da B og jeg er kommet et stykke væk, udbryder hun. "Kunne han kende dig?" Hvortil jeg forklare han er en god ven af familien, som vi ofte ser. 

Hun begynder at fortælle at hun kender ham fra hjemmeplejen (vi vidste ikke han fik hjælp ude fra, men var dog ikke noget der undre os). Hun fortsætter så med at fortælle at han har diverse sygdomme og begyndende demens osv. (Skal siges han ikke selv har delt disse ting med os, formentligt pga. Han ikke ønsker at dele det). 

Men nu er jeg jo begyndt at tænke, det er vel et brud på tavshedspligten at B fortæller mig det? Eller er det at vi begge læser det samme, nok til at hun må informere mig om disse ting?? 

Skulle man tage en snak med B omkring det ? Nu går jeg jo med en viden jeg ikke burde have, + jeg ofte er bange for selv at komme til at snakke over mig i hans selvskab nu.  Hmm 

Hun har brudt sin tavshedspligt, man må kun drøfte ting omkring borgere med en kollega som har kontakt med borgeren hvor der slet ikke er tvivl om hvem der snakkes om.

Alle andre må man kun diskutere situationer med, man må aldrig opgive nok informationer til at den anden person kan gætte sig til hvem der er tale om. 

Ville tage en snak med hende om det, for hun kan faktisk blive straffet ret hårdt for brud på tavshedspligten, mener det værste der kan ske hvis en borger ligger sag an imod en for brud på tavshedspligten er fængsles straf.. 

Anonym skriver:

Skriver lige ano, af hensyn til min medstuderende. 

Situationen er sådan, at jeg forleden fulgtes hjem fra studiet (sygeplejeske), sammen med en med studerende (kaldet B). På vejen møder jeg en kær gammel ven af familien, som jeg automatisk falder lidt i snak med et par minutter. 

Da B og jeg er kommet et stykke væk, udbryder hun. "Kunne han kende dig?" Hvortil jeg forklare han er en god ven af familien, som vi ofte ser. 

Hun begynder at fortælle at hun kender ham fra hjemmeplejen (vi vidste ikke han fik hjælp ude fra, men var dog ikke noget der undre os). Hun fortsætter så med at fortælle at han har diverse sygdomme og begyndende demens osv. (Skal siges han ikke selv har delt disse ting med os, formentligt pga. Han ikke ønsker at dele det). 

Men nu er jeg jo begyndt at tænke, det er vel et brud på tavshedspligten at B fortæller mig det? Eller er det at vi begge læser det samme, nok til at hun må informere mig om disse ting?? 

Skulle man tage en snak med B omkring det ? Nu går jeg jo med en viden jeg ikke burde have, + jeg ofte er bange for selv at komme til at snakke over mig i hans selvskab nu.  Hmm 

Det er et KÆMPE brud på tavshedspligten...

Jeg bliver så harm når nogle bryder sin tavshedspligt og især på den måde.... Jeg ville ikke så meget som blinke inden jeg havde indgivet en klage over vedkommende.... Hvilken ret mener hun at hun har til at fortælle så personlige ti g, son der sikkert er en grund til i ikke ved.....

sscm skriver:

Det er et KÆMPE brud på tavshedspligten...

Jeg bliver så harm når nogle bryder sin tavshedspligt og især på den måde.... Jeg ville ikke så meget som blinke inden jeg havde indgivet en klage over vedkommende.... Hvilken ret mener hun at hun har til at fortælle så personlige ti g, son der sikkert er en grund til i ikke ved.....

 

Må indrømme det først rigtigt slog mig, at hun har delt en viden hun ikke burde med mig, da jeg sad i sofaen samme aften. 

Snakkede kort med min mand, omkring tavshedspligten, men han mente at det var så lille en ting at det ville være at "kaste med mudder."  (Han kender ikke de detaljer B nævnte, så det kan han jo sagtens sige...) 

Men hver gang vi møder vores ven af familien, får jeg det så skidt, da jeg skal overveje alt jeg siger, føler jeg.