Det er altid træls, når folk ikke får svaret, men man ser altså også forskelligt på det... Til vores bryllup var der nogle af vores venner, der ikke svarede direkte. Jeg puffede kærligt til dem og det kom så meget bag på dem, at vi var i tvivl om de kom. Gu' fanden kom de da til vores bryllup og det var da så indlysende, at de havde set det som overflødigt at sige: " Tak for invitationen, jeg kommer". Og så er der nogle (inkl mig selv) der tænker, næ, hvor dejligt med invitation til barnedåb. Jeg skal huske at sige ja tak. Hvad skal jeg købe i gave, hvad skal jeg have på, det er da dagen efter Peters fødselsdag - han skal også have en gave, hvad skal jeg finde på og så kører den ellers inde i hovedet og jeg kommer fra at svare. Ugen efter har jeg købt gave og minder mig selv på at svare og kommer fra det. Nogle dage efter er Peters gave købt, og nu er der styr på det (inde i mig) og det føles som om jeg har svaret, fordi jeg ved at jeg kommer, jeg glæder mig og gaven er købt, pakket ind og kortet skrevet. Så får jeg en SMS, hvor jeg bliver spurgt om jeg kommer. Hov, ups og åh nej, hvor pinligt. Selvfølgelig kommer jeg og jeg glæder mig meget. Undskyld, jeg ikke fik svaret til tiden.
Sådan kan det manglende svar skyldes. Ikke at det er ok, men det er ikke af ligegyldighed eller andet dårligt, men simpelt hen fordi hoveder fungerer forskelligt.
Anmeld
Citér