Anonym skriver:
Jep! Bring it on. Min svigermor sagde da hun skulle se mig første gang at hun havde håbet på at jeg havde blå øjne! Desværre har jeg brune og dem er jeg glad for. Gamle tosse
Jeg har to svigermonstre.. min mands mor og hendes mor.. De har aldrig brudt symbiosen, har boet sammen det meste af deres liv, har rejst rundt i verden sammen og har fået børn med 4 års mellemrum osv osv osv. og ja, så tror de egentlig altid at de ved bedst, mest og det rigtige.
Nu er sagen bare at de har fået en svigerdatter der faktisk ikke er helt dum i låget, hvilket nok ægre dem en smule. Jeg har MANGE gange i årenes løb fortalt dem hvor skabet skulle stå, hvad de gør med deres eget liv må de selv om, men de har INGEN ret til at bestemme over noget som helst i mit.
Der er kommet mange ufølsomme kommentare fra min svigermormor f.eks. "hold da op du er blevet tyk siden sidst jeg så dig" (det var 14 dage siden vi så hinanden sidst
) til "ja, det er jo nok meget godt at din mor er død, for så kan vi (hende og min svigermor, som gav hende ret) not få et bedre forhold til Y (vores datter) end hvis hun levede". Men mest af alt irriterer hun mig fordi hun altid giver min svigermor ret, uanset hvor sindsygt det er det hun siger og gør.
To dage efter jeg havde født, invitere vi mine svigerforældre på besøg, (de er forresten skilt nu, fordi han ikke kunne magte at være i forhold til min svigermor, fordi hun lader hendes mor tage hendes kampe for hende. og svigermormor elsker at lave splid og ravage) vi havde bedt dem kun blive en time, de blev i 2 og svigermor ville ikke slippe mit barn, før til sidst hvor min mand siger at nu er det på tide de tager hjem, hvortil hun svare at hverken farfar eller Onkel har holdt hende endnu og det kunne ikke passe at de ikke måtte have et forhold til deres barnebarn, de elskede hende også osv osv. (det var første gang de så hende og hun kunne jo bare have givet slip på hende noget før og hvad fanden snakker du om med at have et forhold når ungen er to dage, det skal sgu da nok komme) som blev efterfulgt af en sms hvor hun sviner mig til og siger at hvis vi vil behandles som voksne mennesker så skal vi opføre os som sådan, at vi var ondskabsfulde og at hendes søn i hvert fald aldrig havde bedt hende gå før. (nej men nu er han jo altså heller ikke blevet far før eller den eneste der bestemmer i foretagendet) Alt dette kaos og meget mere blev udløst af at jeg efter 2 timer sagde, "nu vil jeg gerne have mit barn og vi skal sove snart" og min mand efterfølgende gav mig ret i at det var tid for dem at tage afsted igen.
Min svigermor har ligeledes kaldt mig empati forladt hvilket er ret til grin, da det faktisk er hende der ikke ejer empati for nogen hvis det kommer i vejen for hendes følelser som altid er vigtigst.
De er simpelthen skøre i hovedet...
når jeg skriver de her ting som er så få ting ud af massevis undre det mig egentlig ret meget at jeg bliver ved med at ses med dem. Men det er nok meget for min datters skyld.. jeg har ikke selv noget familie og vil jo da gerne at min datter har en, der har heller aldrig været noget at udsætte på min svigermors forhold til min datter, det køre godt, min datter er glad for sin farmor og det er jeg glad for.
men det er sgu svært nogengange.. beklager romanen, det fyldte vidst mere end jeg regnede med.