Tak 
det jeg mener med at jeg ikke søger råd er, at jeg jo godt ved det ikke holder, at mine børn selvfølgelig ikke skal vokse op med en far der tager kokain, at han selvfølgelig skal stilles for et ultimatum, at jeg selvfølgelig stoler mere på politiets analysedims end hans bortforklaringer, at det selvfølgelig ikke kan være medicin da de jo så ikke vil kunne bruge deres analyser af stoffer til noget som helst.
Det er bare noget lort og jeg ville sgu ønske jeg tog fejl. Jeg har aldrig taget noget som helst eller røget noget som helst så har ingen erfaring. Må jeg spørge om du har prøvet kokain? Det er selvfølgelig ok hvis du ikke har lyst til at svare 
Ja det har jeg, flere gange. Det er jo et relativt uskadeligt stof forstået på den måde at det ikke er er hallucinogen og at det sjældent fører til overdosis. Når det så er sagt, er der selvfølgelig altid en lille risiko ved at tage stoffer.
Virkningen er typisk at man bliver mere frisk, ser og opfatter alting mere skarpt. Og får en større selvtillid, bliver mere "modig" kan man vel sige. Jeg kan godt forstå hvorfor man kan blive fristet af det stof hvis man har en hård hverdag med smerter/problemer, og måske også en depressiv side.
Jeg vil lige understrege at jeg synes at du gør det helt rigtige ved at handle. Det hører ingen steder hjemme at tage stoffer på den måde i et hjem med børn, og uden at kende alle detaljerne kunne det godt tyde på at din mand har et misbrugsproblem.
Min personlige holdning er at stoffer godt kan tages en sjælden gang imellem i festligt lag, men at det er vigtigt at de bliver taget i godt humør for at have det sjovt. Så snart det handler om at glemme de problemer man har i sit liv, bliver det et destruktivt forbrug.
Anmeld
Citér