Vi er en helt almindelig familie med mor, far og 3 børn. Bor i et stort parcelhus i et almindeligt villakvarter. Ok vi er måske ikke 100% almindelig da far er førtidspensionist pga en arbejdsulykke for 5 år siden. Det har været/er en hård omgang med stærk medicin, ingen overskud, bivirkninger (som at han for eksempel taber tænderne pga medicin, maniske perioder osv). Derudover er økonomien helt af helvede til.
jeg står med ALT selv, som i ALT. Vækker børn, aflevere, henter, bader, aftensmad, putter, lektier, fritidsinteresser, forældremøder, you name it, ALT.
forrige onsdag opdagede jeg en pose med noget Hvidt pulver. Det gjorde jeg også i efteråret men han fik mig overbevist om at det var hans medicin han knuste for hurtigere virkning. Dette pulver fik jeg tjekket ved politiet og det var kokain. Jeg fik dem til at dobbelttjekke om det kunne være hans medicin der slog ud som kokain og det benægtede de, jeg dobbelttjekkede ved lægen og han bekræftede. Jeg konfronterer ham og han benægter jo selvfølgelig og er tosset over at jeg kan finde på at beskylde ham for det, han er rasende. Jeg har talt med misbrugscenter og vi kan komme derud i næste uge men han nægter at forholde sig til det.
Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, jeg er villig til at lade hans medicin teste for at se om det slår ud for håber da jeg tager fejl men jeg har svært ved at forestille mig at politiet vil teste medicinen bare for at hjælpe mig/os. Og hvad nu hvis testene blot bekræfter det første resultat.
jeg er sgu lidt ude og skide og aner ikke hvad jeg skal gøre.
Anmeld
Citér