lineog4 skriver:
Fuldstændig enig man skal tale med drengen og i den samtale skal man starte helt åbent og ikke på forhånd gå ud fra han keder sig, for med de "rigtige" spørgsmål alla: når du nu fjoller er det så fordi opgaverne er for nemme og du keder dig? Så vil man få præcis det svar man har besluttet på forhånd.
Overrasker mig egentlig hvor mange der med det samme konkluderer: han keder sig. Det er klart en mulighed der skal udforskes i skolen, men der er en masse andre muligheder, jeg kunne hurtig nævne: han forstår ikke den fælles besked der bliver givet og er derfor ikke helt sikker på hvad han skal når han kommer ned på sin plads (og det kan sagtens være en faglig dygtig elev der har de udfordringer modenhedsmæssigt med at forstå to eller flerledet beskeder eller som simpelthen "glemmer" at lytte). Han bliver hurtig afledt i den store gruppe. Han har endnu ikke fundet sin hierarkiske plads og er derfor ude og afsøge den, han har fundet sin plads og det er som den ufattelig kedelige rolle som klassens klovn. Han er socialt der hvor han er modnet lidt senere osv.
Da min søn startede i 0. Klasse tænkte jeg: nej han kommer til at kede sig, han kunne læse, han kunne gange og han regnede fint i hovedet med flercifrede tal. Men der var flere end ham, han var ikke unik og mødte andre der var dygtige. Men jo han kedede sig ikke pga det faglige men pga der skulle bruges så meget tid på at forstå de regler der nu er i en skole (en stor del af 0. Klasse handler netop om det og mindre om bogstaver og tal). Han kunne ikke forstå hvorfor de andre ikke bare gjorde det der blev sagt - derfor kedede han sig. Han kunne sagtens forstå alle ikke kunne bogstaverne og syntes egentlig bare det var hyggeligt han så kunne hjælpe.
Nu går han i 2. Klasse og billedet er vendt lidt, han kan også pjatte og være en irriterende elev (dog ikke meget) og han keder sig bravt fagligt....
Det burde da være enkelt at udfordre ham fagligt. Hvad siger læreren til det? På vores skole synes jeg de altid har været gode til at differentiere undervisningen. De har ikke de samme bøger og laver derfor heller ikke de samme opgaver. Alle har materiale i forhold til hvor langt de er. Så får de øvehæfter/e-mat/(kan ikke huske hvad det hedder i dansk) i de ting hvor det "halter", så de hele tiden øver det de har svært ved. Samtidig får de også en masse opgaver i det de er gode til, så det kommer ind på rygraden.
Derudover er der et lokale hvor der er en lærer og en pædagog. Der bliver de sendt hen, hvis de ikke opfører sig ordentligt/kan sidde stille, og har brug for mere støtte end læreren kan nå at give den enkelte elev.
Når jeg er på skolen for at følge undervisningen, kan jeg se at der er enorm forskel på, hvor langt de alle er hver især.
Børnene kommer også selv med indput til ting de kunne tænke sig. Min datter har feks optrådt med sang, dans, sammen en håndfuld andre. Så øver de sig, skriver selv en sang, finder kostumer osv. De bliver jo en hel meter højere ved den succes det giver at stille sig frem med noget foran de andre, som man er god til, og de andre klapper af en.