Psykisk syg - diagnose

Nej det var bestemt heller ikke ment sådan . Håber da ikke du troede det  min mors ord. Jeg er et forfærdeligt menneske , som burde søge hjælp og få en diagnose 

Nej nej  Det var bare for at sige at selvom du nu havde en lidelse så var det ikke ensbetydende med at du ødelægger mennesker eller er et dårligt menneske. De har intet med hinanden, så din mors argument holder ikke. Jeg tvivler på du har en psykisk lidelse, men altså hvis du er så meget i tvivl ville jeg tale med din læge eller en psykolog. 

Astoria skriver:

Nej nej  Det var bare for at sige at selvom du nu havde en lidelse så var det ikke ensbetydende med at du ødelægger mennesker eller er et dårligt menneske. De har intet med hinanden, så din mors argument holder ikke. Jeg tvivler på du har en psykisk lidelse, men altså hvis du er så meget i tvivl ville jeg tale med din læge eller en psykolog. 

Okay super . For det var bestemt ikke sådan ment. Altså min fornuft siger mig , at jeg ikke har en psykisk lidelse, men min usikkerhed tar over. For ved godt at jeg har ting med i rygsækken men ting som jeg er fuldt ud bevidst om. Og prøver at arbejde med, ting som skyldes svigt i barndommen. Ting som jeg netop har gået til psykolog med og hun beskrev mig efterfølgende som psykisk robust. Men mit selvværd er nok meget lille så når min mor hele tiden siger de ting , ja så begynder jeg at tro på det 

Anonym skriver:

Okay super . For det var bestemt ikke sådan ment. Altså min fornuft siger mig , at jeg ikke har en psykisk lidelse, men min usikkerhed tar over. For ved godt at jeg har ting med i rygsækken men ting som jeg er fuldt ud bevidst om. Og prøver at arbejde med, ting som skyldes svigt i barndommen. Ting som jeg netop har gået til psykolog med og hun beskrev mig efterfølgende som psykisk robust. Men mit selvværd er nok meget lille så når min mor hele tiden siger de ting , ja så begynder jeg at tro på det 

Jeg tænker, at det er vigtigt du holder fast i det billede du har af dig selv, så længe at der kun er én person - som tydeligvis har nogle problemer - der siger det til dig. Jeg tænker det er en desperat handling fra hendes side, i en diskussion hvor hun kan se, at hun ikke vinder. Det er synd, hvis det virker. Hvis du er i tvivl, ville jeg snarere konferere med mine andre pårørende - kan de bekræfte din mors ord? Hvis ikke er det næppe dig, der er 'noget galt med'. Jeg vil dog sige, at hvis du har så dårligt selvværd, som du siger, så var det måske en ting der er værd at arbejde på. Men helt uden sammenhæng til hvad din mor har sagt, og udelukkende hvis det er noget, du har lyst til.

Jeg synes dog det vidner om en stor indre styrke, at du formår at få sagt fra over for din mor. Det er der mange, der har svært ved. Så måske dit selvværd er højere end du giver dig selv credit for

KH den psykologistuderende

Anonymor skriver:

Jeg tænker, at det er vigtigt du holder fast i det billede du har af dig selv, så længe at der kun er én person - som tydeligvis har nogle problemer - der siger det til dig. Jeg tænker det er en desperat handling fra hendes side, i en diskussion hvor hun kan se, at hun ikke vinder. Det er synd, hvis det virker. Hvis du er i tvivl, ville jeg snarere konferere med mine andre pårørende - kan de bekræfte din mors ord? Hvis ikke er det næppe dig, der er 'noget galt med'. Jeg vil dog sige, at hvis du har så dårligt selvværd, som du siger, så var det måske en ting der er værd at arbejde på. Men helt uden sammenhæng til hvad din mor har sagt, og udelukkende hvis det er noget, du har lyst til.

Jeg synes dog det vidner om en stor indre styrke, at du formår at få sagt fra over for din mor. Det er der mange, der har svært ved. Så måske dit selvværd er højere end du giver dig selv credit for

KH den psykologistuderende

Sjovt du nævner det med selvbillede for jeg har længe sagt at det er som om jeg ser to billeder. Et af hvordan jeg ser på mig selv og det billede min mor " presser " på mig. Har haft nogle snakker med mine veninder som jo heldigvis kan bekræftige mig i det jeg selv ser. Problemer er at jeg så gerne vil have et godt forhold til min mor men det lykkes bare ikke. Og når hun så dynger mig med sådan en svada ja så vakler jeg . Er vokset op med den slags . At jeg ikke er god nok . At jeg er svag psykisk , at jeg har psykiske problemer. Og har derfor altid set mig som værende svag. Men har netop fået hjælp og det har været med til at vende billedet . Men falder desværre i når jeg har kontakt med min familie .

mange tak for dine ord.

Anonym skriver:

Sjovt du nævner det med selvbillede for jeg har længe sagt at det er som om jeg ser to billeder. Et af hvordan jeg ser på mig selv og det billede min mor " presser " på mig. Har haft nogle snakker med mine veninder som jo heldigvis kan bekræftige mig i det jeg selv ser. Problemer er at jeg så gerne vil have et godt forhold til min mor men det lykkes bare ikke. Og når hun så dynger mig med sådan en svada ja så vakler jeg . Er vokset op med den slags . At jeg ikke er god nok . At jeg er svag psykisk , at jeg har psykiske problemer. Og har derfor altid set mig som værende svag. Men har netop fået hjælp og det har været med til at vende billedet . Men falder desværre i når jeg har kontakt med min familie .

mange tak for dine ord.

Det er svært at undgå at falde tilbage i de gamle dysfunktionelle mønstre, når man er sammen med mennesker, der stadig sidder i det. Det kan ikke undgå at aktivere en bestemt form for tænkning og adfærd i én selv, som man måske ellers troede, man var ude over. Jeg kan virkelig godt forstå, at du ønsker den gode relation til din mor, men spørgsmålet er, om den er realistisk? Tror du at hun ville være modtagelig, hvis du skrev et brev til hende om dine følelser - holdt bolden på egen banehalvdel, forklarer hende dine ønsker for jeres relation, og måske foreslår familieterapi?

Jeg tror desværre, at det vil være sværr - og nærmest umuligt - for din mor at ændre sin adfærd, hvis ikke hun får hjælp til sine egne problemer. For hvis hun er låst fast i, at det er alle andre, der fejler noget, så er hun heller ikke motiveret til at ændre sig, da hun formentlig mangler den fornødne selvindsigt 

Anonymor skriver:

Jeg tænker, at det er vigtigt du holder fast i det billede du har af dig selv, så længe at der kun er én person - som tydeligvis har nogle problemer - der siger det til dig. Jeg tænker det er en desperat handling fra hendes side, i en diskussion hvor hun kan se, at hun ikke vinder. Det er synd, hvis det virker. Hvis du er i tvivl, ville jeg snarere konferere med mine andre pårørende - kan de bekræfte din mors ord? Hvis ikke er det næppe dig, der er 'noget galt med'. Jeg vil dog sige, at hvis du har så dårligt selvværd, som du siger, så var det måske en ting der er værd at arbejde på. Men helt uden sammenhæng til hvad din mor har sagt, og udelukkende hvis det er noget, du har lyst til.

Jeg synes dog det vidner om en stor indre styrke, at du formår at få sagt fra over for din mor. Det er der mange, der har svært ved. Så måske dit selvværd er højere end du giver dig selv credit for

KH den psykologistuderende

Jeg har været hos en clairyant som uden at kende mig netop nævnte de ting som jeg selv mener jeg indeholder . Ting som min mor ikke kan eller vil se . Ting som mine veninder heldigvis også beskriver . Så tænker du har meget ret i det du skriver . Og du har nok ret med selværdet skal bare nok tro mere på min egen mave. Bliver ski bare så pollers usikker når hun ruller ud . Jeg har fravalgt noget familie fordi måden man er samlet på ikke er mig . Jeg ønsker ikke at være en del af den måde man behandlet hinanden på ( bagtale , bestemmer mm ) så står i forvejen udenfor .

Anonym skriver:

Jeg har været hos en clairyant som uden at kende mig netop nævnte de ting som jeg selv mener jeg indeholder . Ting som min mor ikke kan eller vil se . Ting som mine veninder heldigvis også beskriver . Så tænker du har meget ret i det du skriver . Og du har nok ret med selværdet skal bare nok tro mere på min egen mave. Bliver ski bare så pollers usikker når hun ruller ud . Jeg har fravalgt noget familie fordi måden man er samlet på ikke er mig . Jeg ønsker ikke at være en del af den måde man behandlet hinanden på ( bagtale , bestemmer mm ) så står i forvejen udenfor .

Og så forstår jeg godt, at du ikke ønsker at give slip på din mor, når du ikke har meget familie i forvejen. Men måske skal du bruge en god lang rum tid på at overveje, om det er realistisk for jer at reparere jeres relation, eller om hun vedvarende vil gøre mere skade end gavn.

For mig lyder du som en stærk kvinde, og så er det synd, hvis nogen skal få dig til at føle det modsatte.

Anonymor skriver:

Det er svært at undgå at falde tilbage i de gamle dysfunktionelle mønstre, når man er sammen med mennesker, der stadig sidder i det. Det kan ikke undgå at aktivere en bestemt form for tænkning og adfærd i én selv, som man måske ellers troede, man var ude over. Jeg kan virkelig godt forstå, at du ønsker den gode relation til din mor, men spørgsmålet er, om den er realistisk? Tror du at hun ville være modtagelig, hvis du skrev et brev til hende om dine følelser - holdt bolden på egen banehalvdel, forklarer hende dine ønsker for jeres relation, og måske foreslår familieterapi?

Jeg tror desværre, at det vil være sværr - og nærmest umuligt - for din mor at ændre sin adfærd, hvis ikke hun får hjælp til sine egne problemer. For hvis hun er låst fast i, at det er alle andre, der fejler noget, så er hun heller ikke motiveret til at ændre sig, da hun formentlig mangler den fornødne selvindsigt 

Altså i følge den psykolog og familieterapeut jeg har været hos , så nej . De mener at min familie er " syg " at de på ingen måde gavner mig . Nej min mor vil aldrig komme til at forstå. Jeg har 1 gang haft hende med til samtale hos en familieterapeut , men det hjalp en periode . Men vi kan den ene dag være pot & pande . Næste føler hun sig svigtet fordi jeg ikke har taget min tlf . Så har jeg afvist hende og ikke vil hende . 

Anonymor skriver:

Og så forstår jeg godt, at du ikke ønsker at give slip på din mor, når du ikke har meget familie i forvejen. Men måske skal du bruge en god lang rum tid på at overveje, om det er realistisk for jer at reparere jeres relation, eller om hun vedvarende vil gøre mere skade end gavn.

For mig lyder du som en stærk kvinde, og så er det synd, hvis nogen skal få dig til at føle det modsatte.

Min familie er egenlig relativ stor . Men har svært ved at være " i det " pga den måde man behandler hinanden på . Så har trukket mig meget . Det er en stor gang bagtalerig , blande sig , den der råber højest bliver hørt . Og jeg råber ikke lige så højt som mine søskende . Som i øvrigt ikke er særlig sød ved min mor . Men det finder hun sig i. 

Og så forstår jeg godt, at du ikke ønsker at give slip på din mor, når du ikke har meget familie i forvejen. Men måske skal du bruge en god lang rum tid på at overveje, om det er realistisk for jer at reparere jeres relation, eller om hun vedvarende vil gøre mere skade end gavn.

For mig lyder du som en stærk kvinde, og så er det synd, hvis nogen skal få dig til at føle det modsatte.

nu er jeg så begyndt at sige fra og det koster knubs . Tak for dine svar . Fedt at høre fra en med fagligt viden også. Og tak måske du har ret