Anonym skriver:
Fordi jeg har problemer med økonomien...jeg går tit i minus på kontoen... Plus så er jeg ikke en person der siger fra og han mener at jeg vil blive drevet om hjørner med både mit arbejde og børnehaven osv. Jeg spørger ham om mange ting men det er fordi jeg kun vil gøre det rigtigt så han ikke bliver sur... Og så siger han at jeg er umoden og ikke kan tage beslutninger selv... Men jeg spørge han jo for at please ham... Og så bliver han irriteret fordi jeg spørger så meget... Men du havde familie og venner... Jeg har kun 2 veninder og de aner intet og min eneste familie er min mor og hun kan slet ikke hjælpe mig... Jeg kan bare ikke hanke op i mig selv for så bliver jeg i tvivl om det egentlig er mig den er gal med... Og det tror jeg egentlig at det er... Han kommer tit med argumentationer som jeg siger ja ok det kan jeg godt se... Altså at det er mig der er forkert på den.... Hvornår ved man om det er en selv det er skyld i det hele eller ej?? Jeg kan slet ikke finde ud af noget mere....
Søde du, så mange venner havde jeg nu heller ikke, en veninde med plads og mulighed for husly var nok - og et vennepar hjalp med flytning...
hvad angår økonomi kan du ansøge kommunen om hjælp til i indskud. Og du vil få bl.a. Børnepenge og evt boligstøtte mv...
en bil er ikke en streng nødvendighed hvis du vælger at flytte hen hvor det er nemt til med de daglige ting...
hvad angår gode oplevelser, så er det ikke så meget hvor man oplever, men hvad man oplever...
teo nu lidt mere på dig selv, og brug dine veninder - de kan jo ikke hjælpe hvis de ikke ved hvad der foregår, og gode veninder dømmer ikke...
Anmeld
Citér
