Hvornår er nok nok???

Jeg kan snart ikke mere Vi har været sammen i 10 år til februar og de sidste par år skændes eller er vi ihvertfald uvenner 1 gang i ugen.... Vi har været tæt på at gå fra hinanden op til flere gange... Vi er så forskellige og han bliver så tit og ofte sur på mig. Det skal ikke være nogen hemmelighed at han har taget far i mig og skubbet mig flere gange. Han siger at det er i frustation over mig fordi jeg ellers ikke fatter noget som helst. Han kan godt kritisere min mad og mig som person...siger at jeg ikke er særlig klog og er dum. Kalder mig grimme ting når vi er uvenner Vi er uenige om mange ting og jeg prøver at lave mig selv om for hans skyld og tænker hele tiden på hvordan jeg er og om det her er ok i hans mening... Fordi vi er uenige har jeg brudt mange aftaler selvom jeg har sagt at jeg nok skal gøre noget.... Vi har 2 børn og jeg er så træt af at skjule mine tårer for dem. Han siger at hvis vi gik fra hinanden så ville jeg ikke kunne klare mig.... Og hvor ville jeg blive ensom hvis vi gik fra hinanden. Jeg har kun min mor og vores 2 børn. Jeg ville miste en hel familie hvis vi gik fra hinanden da han også vil splitte vores børn ad Hvor synd er det ikke lige?? Han har fødselsdag idag og vil ikke være herhjemme...Han tager hjem til hans mor og far da vi blev uvenner igår... Jeg ser på mine børn og har det så skidt med det hele!!! At de skal opleve mor og far være uvenner hele tiden... Men jeg kan ikke gå fra ham for bilder mig selv ind at jeg nok kan forandre mig og han har nok ret i at jeg ikke ville kunne klare mig selv... Og hvad med økonomien og bilen... Og vigtist af alt børnene..... Hvad skal jeg dog gøre???

Jeg har ingen at snakke med omkring det her...Mine veninder tror at alt er fred og idyl herhjemme og svigerforældrerne er trætte af at høre på vores skænderier så dem kan jeg heller ikke komme til... Jeg har ingen...

Hvorfor skulle du ikke kunne klare dig?

hvorfor gå rundt og lægge bånd på sig selv og prøve på at være en man ikke er?

endten elsker han dig for den du er, eller også er det tid til at finde nye veje...

jeg har selv været i et forhold hvor jeg var bange for at gå, fir kunne jeg nu klare mig?

men ved du hvad? Det kunne jeg - med hjælp fra venner og familie så lykkes det, og rent økonomisk viste det sig at jeg var så meget bedre stillet uden ham...

han truede med at han ville have vores fælles hund, men han fik ham ikke, for hunden havde forhold til mig...

så hank op i dig selv, sæt ham stolen for døren, enten behandler han dig ordentligt, eller også er det slut...

Alt det du har været igennem var jeg gået.

men du kan selv stille dig spørgsmålet hvornår er det nok ???

hvorfor tænker du på økonomien ? Dét er en død ting og man skal nok klare sig.

bilen jamen der er tog og busser

børne jamen hvis i ikke kan enes jamen så er det jo gennem retten

ja jeg er nok meget kold og kontant men man skal sku passe på sig selv og hvis man ikke gør det går det ud over børne 

Wow, alt det havde jeg ikke fundet mig i. 

1) kan han ikke li din mad, må han sku selv lave noget

2) du ik grim, ingen er grimme! 

3) selvfølgelig kan du klare dig selv, det jeg sikker på. 

4) han skal lige igennem s f før han kan splitte jeres børn ad, hvilket de ikke vil tillade, da de kigger på om børne trives og har det godt. 

Så fortæl ham som tingene er, det er det bedste os må han blive sur, ingen grund til at blive sammen med en så stor idiot! Ja undskyld men altså.

fo82 skriver:

Hvorfor skulle du ikke kunne klare dig?

hvorfor gå rundt og lægge bånd på sig selv og prøve på at være en man ikke er?

endten elsker han dig for den du er, eller også er det tid til at finde nye veje...

jeg har selv været i et forhold hvor jeg var bange for at gå, fir kunne jeg nu klare mig?

men ved du hvad? Det kunne jeg - med hjælp fra venner og familie så lykkes det, og rent økonomisk viste det sig at jeg var så meget bedre stillet uden ham...

han truede med at han ville have vores fælles hund, men han fik ham ikke, for hunden havde forhold til mig...

så hank op i dig selv, sæt ham stolen for døren, enten behandler han dig ordentligt, eller også er det slut...

Fordi jeg har problemer med økonomien...jeg går tit i minus på kontoen... Plus så er jeg ikke en person der siger fra og han mener at jeg vil blive drevet om hjørner med både mit arbejde og børnehaven osv. Jeg spørger ham om mange ting men det er fordi jeg kun vil gøre det rigtigt så han ikke bliver sur... Og så siger han at jeg er umoden og ikke kan tage beslutninger selv... Men jeg spørge han jo for at please ham... Og så bliver han irriteret fordi jeg spørger så meget... Men du havde familie og venner... Jeg har kun 2 veninder og de aner intet og min eneste familie er min mor og hun kan slet ikke hjælpe mig... Jeg kan bare ikke hanke op i mig selv for så bliver jeg i tvivl om det egentlig er mig den er gal med... Og det tror jeg egentlig at det er... Han kommer tit med argumentationer som jeg siger ja ok det kan jeg godt se... Altså at det er mig der er forkert på den.... Hvornår ved man om det er en selv det er skyld i det hele eller ej?? Jeg kan slet ikke finde ud af noget mere.... 

Anonym skriver:

Jeg kan snart ikke mere Vi har været sammen i 10 år til februar og de sidste par år skændes eller er vi ihvertfald uvenner 1 gang i ugen.... Vi har været tæt på at gå fra hinanden op til flere gange... Vi er så forskellige og han bliver så tit og ofte sur på mig. Det skal ikke være nogen hemmelighed at han har taget far i mig og skubbet mig flere gange. Han siger at det er i frustation over mig fordi jeg ellers ikke fatter noget som helst. Han kan godt kritisere min mad og mig som person...siger at jeg ikke er særlig klog og er dum. Kalder mig grimme ting når vi er uvenner Vi er uenige om mange ting og jeg prøver at lave mig selv om for hans skyld og tænker hele tiden på hvordan jeg er og om det her er ok i hans mening... Fordi vi er uenige har jeg brudt mange aftaler selvom jeg har sagt at jeg nok skal gøre noget.... Vi har 2 børn og jeg er så træt af at skjule mine tårer for dem. Han siger at hvis vi gik fra hinanden så ville jeg ikke kunne klare mig.... Og hvor ville jeg blive ensom hvis vi gik fra hinanden. Jeg har kun min mor og vores 2 børn. Jeg ville miste en hel familie hvis vi gik fra hinanden da han også vil splitte vores børn ad Hvor synd er det ikke lige?? Han har fødselsdag idag og vil ikke være herhjemme...Han tager hjem til hans mor og far da vi blev uvenner igår... Jeg ser på mine børn og har det så skidt med det hele!!! At de skal opleve mor og far være uvenner hele tiden... Men jeg kan ikke gå fra ham for bilder mig selv ind at jeg nok kan forandre mig og han har nok ret i at jeg ikke ville kunne klare mig selv... Og hvad med økonomien og bilen... Og vigtist af alt børnene..... Hvad skal jeg dog gøre???

Kære du 

det lyder meget hårdt det du og børnene lever i :( og jeg tror bestemt ikke det er et sundt miljø for børnene at være i. 

Du skriver, at det måske nok skal gå, hvis du ændre dig, men hvorfor skal du ændre dig?!? Du er præcis lige så god som jeg er, som naboen og som mange andre. Dit selvværd og selvtillid er blevet skubbet ud af dig, af din mand. Han har fået dig til at være præcis den han ønsker, nemlig en forsagt kvinde som han kan behandle meget - meget dårligt!!! Det har ingen fortjent!! 

Du lyder som en klog kvinde, dog uden selvværd og selvtillid. -og hvis jeg spørger dig, når dine børn bliver store, og hvis de levede i et forhold, som du gør nu, hvad ville du så råde dem til? 

I min optik, skal du væk fra ham. For din egen skyld, livet er simpelthen for kort til at blive behandlet, som du gør!!! Du skal nok klare dig, det lover jeg dig. Det bliver hårdt, ingen tvivl om det, men pludselig en dag vil du mærke at de tons tunge sten er fjernet fra dine skuldre, og du vil mærke en frihed. 

Og kom væk for dine børns skyld. De fortjener ikke dette. En far der køre væk, en far der "sætter deres mor plads" kom væk søde du!! 

Kram til dig og børnene <3 

I min optik så lyder han som en mand der er bange for du går, og bange for at miste dig og sine børn, og dermed kommer med diverse trusler! 

Og lige den med maden amhvor han kritiserer det ser jeg ikke slemt på, jeg kan da sagtens kritisere min mand for hans madlavning og omvendt.

Men lige den med at kalde dig grimme ting og skubbe dig og tage fat i dig er ikke i orden!

Hvad med om du forsøger at tage ham med til parterapi hvor du får muligheden for at tale med ham om tingene hvor du har hjælp fra en anden til at få en ordentlig samtale?  

B&J skriver:

Alt det du har været igennem var jeg gået.

men du kan selv stille dig spørgsmålet hvornår er det nok ???

hvorfor tænker du på økonomien ? Dét er en død ting og man skal nok klare sig.

bilen jamen der er tog og busser

børne jamen hvis i ikke kan enes jamen så er det jo gennem retten

ja jeg er nok meget kold og kontant men man skal sku passe på sig selv og hvis man ikke gør det går det ud over børne 

Jeg tænker på det da kommunen jo også ser om man har en god økonomi mht børnene.... Især fordi min kæreste vil splitte børnene af... Og økonomi i forbindelse med flytning og indskud...Det har jeg bare ikke råd til... Hvis jeg ingen bil har så kan jeg ikke give mine børn nogle oplevelser 

Jeg er så bange for at miste mine børn  Også fordi han vil dele dem op... De er så glade for hinanden så det vil være så synd!!! Det vil han kun gøre pga økonomien

linkon skriver:

I min optik så lyder han som en mand der er bange for du går, og bange for at miste dig og sine børn, og dermed kommer med diverse trusler! 

Og lige den med maden amhvor han kritiserer det ser jeg ikke slemt på, jeg kan da sagtens kritisere min mand for hans madlavning og omvendt.

Men lige den med at kalde dig grimme ting og skubbe dig og tage fat i dig er ikke i orden!

Hvad med om du forsøger at tage ham med til parterapi hvor du får muligheden for at tale med ham om tingene hvor du har hjælp fra en anden til at få en ordentlig samtale?  

Ved det ærlig talt ikke.... Han har for sagt at hvis han gik ville han kunne klare sig men mig derimod ville ikke...  Men han er sådan over for mig så jeg kan smage hvordan jeg selv er og han mener jeg ikke tænker på familien og kun på mig selv... At jeg er ligeglad med børnene.... Han mener selv at han behandler mig godt og siger at så længe jeg giver ham kærlighed og ærlighed så er han også god ved mig... Jeg kan græde nok så meget...det er han ligeglad med...