Skal vi blive sammen.....

drabo skriver:

Det lyder til at problemet mere er måden han bruger sin tid på hjemme end det at han arbejder meget, hvis mindre arbejde bare betyder med iPad tid hjemme er problemerne jo ikke løst.

 

jeg tænker i skal prøve at snakke om hvordan i vil have jeres forhold og jeres familie til at køre.

man kan jo godt f.eks. Lade arbejdet ligge fra man kommer hjem til barnet er puttet. Det gør jeg tit i travle uger, altså holder fri fra kl 16-20, og når børnene sover så kan jeg arbejde igen til sengetid på den måde kan man få lidt af begge verdner.

 

måske kunne i aftale at fra han kom ind af døren til aftenputningen, så var det familietid, og der lagde man sine dimser væk både i forhold til arbejde og fornøjelser medmindre det var socialt f.eks. Spille med datteren på iPad. I kunne også indfører nogle far datter ritualer, nogen gange ved de mænd og os andre for den sags skyld ikke helt hvordan man leger med små børn. Måske far kunne stå for tumletid med kolbøtte lege og kasten rundt eller at de læste en bog lige når han kom hjem, nogen gange skal der bare lidt rutine til.

 

i kunne også aftale at hver aften drak i en kop kaffe sammen eller noget andet overskueligt, hvor i lige fik vendt dagens begivenheder og måske morgen dagens planer. Bare 15-30 minutter, hvor i bare var jer, det kunne også være andre ting, bare det at lave noget dammen med fokus på jer.

God idé  

Har før prøvet det med at iPad/mobil skulle lægges væk så længe hun var oppe, men den er gledet lidt ud i sandet igen. 

Synes bare det er mærkeligt at han ikke selv synes han mangler far-datter tid. Det behov har fædrene vel også..... Jeg ville da helt sikkert mangle noget hvis jeg var så meget væk og så lidt hjemme. Så ville jeg da ikke bruge tiden på alt muligt andet.

Skouboe skriver:

Find nogle apps til iPaden (fx en malebog) og lad dem sidde sammen. Hun kan sidde på skødet af ham og lave streger

Og så tag dig selv i nakken, når du føler trang til at kommentere. Du risikerer at han så bare får mindre lyst, og du er i forvejen i dårligt humør..

Og så stik ham ungen og sig at nu går du ud!

Det er virkelig svært at lade være at kommentere, for jeg er jo SÅ klog og mener jo nok et eller andet sted at jeg ved bedst når jeg nu tilbringer suverænt mest tid med vores datter. Men ja, det giver intet positivt. Han brokker sig heller aldrig hvis jeg vil ud eller lave et eller andet uden dem, men jeg tænker alligevel om de ikke "bare" ser tv/iPad alt tiden jeg er væk...

Anonym skriver:

Det er virkelig svært at lade være at kommentere, for jeg er jo SÅ klog og mener jo nok et eller andet sted at jeg ved bedst når jeg nu tilbringer suverænt mest tid med vores datter. Men ja, det giver intet positivt. Han brokker sig heller aldrig hvis jeg vil ud eller lave et eller andet uden dem, men jeg tænker alligevel om de ikke "bare" ser tv/iPad alt tiden jeg er væk...

Jeg ved det - og det er skide svært... men nogen gange er man nødt til at bide tænderne sammen og træde et skridt tilbage Husk at der ikke er nogen rigtig måde at være sammen med sit barn - der er din måde og hans måde

Jeg glemmer aldrig den gang min mand og ældste havde været ude og se på verden. De havde kørt ræs i barnevognen så min datter havde hvinet af fryd, de var gået til bageren og havde købt hindbærsnitter, og så var de gået ned på stationen for at kigge på togene, mens de åd hindbærsnitter... Både barn og barnevogn var SMURT ind i syltetøj og de insisterede på at de overhovedet ikke havde lavet noget, på trods af at min datter havde syltetøj helt op i håret.

Jeg glemmer det som sagt aldrig - men det gør min datter heller ikke! Hun har nok været 1½ den gang og hun elsker stadig tog og hindbærsnitter, her mange år senere.

Jeg havde ALDRIG fundet på det, og havde jeg tænkt på det, havde jeg ALDRIG gjort det... det er derfor det er godt at ungerne også har en far

Anonym skriver:

Skal jeg give op?

 

Ja, jeg ved jo godt i ikke kan give mig svaret på det. Men f*** det er svært at vide hvad jeg skal/vil/bør gøre.

Jeg føler jeg hungrer helt vildt efter kærlighed og forelskelse, men synes det er mere eller mindre væk derhjemme. Min mand arbejder konstant og er sjældent hjemme. Han siger han arbejder for vores skyld, og det ved jeg jo han gør, men hvad gør det, hvis kærligheden forsvinder i mellemtiden.
Kan man få den tilbage? Eller er den tabt.....?

Kan ikke finde ud af om jeg er helt derude hvor jeg vil skilles.
Eller om jeg kun, ikke vil skilles, pga. vores datter.

Nogen der kender til det....?

Jeg sagde til min mand, at i sidste ende så ville jeg hellere have en mand og lidt penge, end at have penge og ingen mand, ved ikke om det kan sætte nogen tanker igang