Skal vi blive sammen.....

Skal jeg give op?

Ja, jeg ved jo godt i ikke kan give mig svaret på det. Men f*** det er svært at vide hvad jeg skal/vil/bør gøre.

Jeg føler jeg hungrer helt vildt efter kærlighed og forelskelse, men synes det er mere eller mindre væk derhjemme. Min mand arbejder konstant og er sjældent hjemme. Han siger han arbejder for vores skyld, og det ved jeg jo han gør, men hvad gør det, hvis kærligheden forsvinder i mellemtiden.
Kan man få den tilbage? Eller er den tabt.....?

Kan ikke finde ud af om jeg er helt derude hvor jeg vil skilles.
Eller om jeg kun, ikke vil skilles, pga. vores datter.

Nogen der kender til det....?

Nu spørg jeg bare. Hvorfor arbejder han for jeres skyld? Har du da ikke nogle indtægt? (:

Anonym skriver:

Skal jeg give op?

 

Ja, jeg ved jo godt i ikke kan give mig svaret på det. Men f*** det er svært at vide hvad jeg skal/vil/bør gøre.

Jeg føler jeg hungrer helt vildt efter kærlighed og forelskelse, men synes det er mere eller mindre væk derhjemme. Min mand arbejder konstant og er sjældent hjemme. Han siger han arbejder for vores skyld, og det ved jeg jo han gør, men hvad gør det, hvis kærligheden forsvinder i mellemtiden.
Kan man få den tilbage? Eller er den tabt.....?

Kan ikke finde ud af om jeg er helt derude hvor jeg vil skilles.
Eller om jeg kun, ikke vil skilles, pga. vores datter.

Nogen der kender til det....?

Tror det du føler er helt normalt. Sådan nogle perioder har alle forhold (ihvertfald de lange med børn) 

I er jo ikke kærester kun, i er en familie, der vil komme kortere eller længere perioder hvor du måske er lidt nyforelsket i ham igen og måske perioder med crush i andre mænd.

men det er her forskellen på kærester og en mand som er blevet ens nærmeste familie skal være. 

Familie smider man ikke bare væk, den kæmper med for og med.

Anonym skriver:

Skal jeg give op?

 

Ja, jeg ved jo godt i ikke kan give mig svaret på det. Men f*** det er svært at vide hvad jeg skal/vil/bør gøre.

Jeg føler jeg hungrer helt vildt efter kærlighed og forelskelse, men synes det er mere eller mindre væk derhjemme. Min mand arbejder konstant og er sjældent hjemme. Han siger han arbejder for vores skyld, og det ved jeg jo han gør, men hvad gør det, hvis kærligheden forsvinder i mellemtiden.
Kan man få den tilbage? Eller er den tabt.....?

Kan ikke finde ud af om jeg er helt derude hvor jeg vil skilles.
Eller om jeg kun, ikke vil skilles, pga. vores datter.

Nogen der kender til det....?

Jeg kender ikke til det, men jeg ville fortælle ham om dine følelser omkring jeres samliv, og så tror jeg at parterapi ville gavne jer. Det du har beskrevet vil jeg ikke mene er nok til at gå, når i har en datter sammen. Ville kæmpe for at få kærligheden tilbage. Men hverdag bliver det i alle forhold, og jeg tror de færreste går og er nyforelsket i flere år, men man kan godt genfinde gnisten igen og forelske sig på ny i den samme mand/kvinde. 

Skal jeg give op?

 

Ja, jeg ved jo godt i ikke kan give mig svaret på det. Men f*** det er svært at vide hvad jeg skal/vil/bør gøre.

Jeg føler jeg hungrer helt vildt efter kærlighed og forelskelse, men synes det er mere eller mindre væk derhjemme. Min mand arbejder konstant og er sjældent hjemme. Han siger han arbejder for vores skyld, og det ved jeg jo han gør, men hvad gør det, hvis kærligheden forsvinder i mellemtiden.
Kan man få den tilbage? Eller er den tabt.....?

Kan ikke finde ud af om jeg er helt derude hvor jeg vil skilles.
Eller om jeg kun, ikke vil skilles, pga. vores datter.

Nogen der kender til det....?

Hvis det kun er fordi han arbejder for meget at du overvejer skilsmisse, ville jeg ikke råde dig til det, især ikke når I har barn. 

I må finde ud af om det kan lade sig gøre at han går ned i tid eller om I bedre kan udnytte den tid I har. Hvad laver I når han er hjemme? Hvad laver I i weekenderne (hvis han ikke arbejder der)?

Sedigfor skriver:

Nu spørg jeg bare. Hvorfor arbejder han for jeres skyld? Har du da ikke nogle indtægt? (:

Jeg kan nu ikke se hvad det har med sagen at gøre om hun ingen indtægt har eller ej?  

Sjovt det kun er dét du kunne hjælpe TS med. 

TS? Min mand arbejder osse rigtig meget, og hans grund er osse at han gør det for ungernes og min skyld.. 

Simpelhen for at vi kan ha en del overskud og nyde de ekstra penge i vores hverdag. 

Tror dit spørgsmål ligger i.... Elsker du din mand? 

Kan du se en fremtid? 

Her hjemme har jeg osse haft samme tanker som du nu har - dog lang tid siden!. 

Vi er blevet bedre til at være mere sammen når han ikke arbejdede samt ha fornøjelsen til at ta ud og spise og nyde hinanden. 

Det er rigtig vigtigt i et forhold (om det bare er 1 år eller 30 år gammelt) at holde gnisten ved lige... Dvs ta sig tid til hinanden og snakke med hinanden inden en bombe springer for fødderne af den part som faktisk ikke regnede med det var så langt ude. 

Men ja.. Vi kan ikke svare dig på om du burde blive i forholdet eller ej. 

Sedigfor skriver:

Nu spørg jeg bare. Hvorfor arbejder han for jeres skyld? Har du da ikke nogle indtægt? (:

Jo jo det har jeg skam. Men han arbejder for at vi kan blive gældfrie, købe hus og sikre vores fremtid.

Anonym skriver:

Jo jo det har jeg skam. Men han arbejder for at vi kan blive gældfrie, købe hus og sikre vores fremtid.

Hvis det er de lange arbejdstider der er problemet i jeres forhold, kan han så ikke gå ned i tid?

Jeg mener,hvis i sætter jer ned og bliver enige om at jeres kærlighed er vigtigere end at gælden hurtigere bliver afdraget?

Bshizzle skriver:

Jeg kan nu ikke se hvad det har med sagen at gøre om hun ingen indtægt har eller ej?  

Sjovt det kun er dét du kunne hjælpe TS med. 

 

TS? Min mand arbejder osse rigtig meget, og hans grund er osse at han gør det for ungernes og min skyld.. 

Simpelhen for at vi kan ha en del overskud og nyde de ekstra penge i vores hverdag. 

Tror dit spørgsmål ligger i.... Elsker du din mand? 

Kan du se en fremtid? 

Her hjemme har jeg osse haft samme tanker som du nu har - dog lang tid siden!. 

Vi er blevet bedre til at være mere sammen når han ikke arbejdede samt ha fornøjelsen til at ta ud og spise og nyde hinanden. 

Det er rigtig vigtigt i et forhold (om det bare er 1 år eller 30 år gammelt) at holde gnisten ved lige... Dvs ta sig tid til hinanden og snakke med hinanden inden en bombe springer for fødderne af den part som faktisk ikke regnede med det var så langt ude. 

 

Men ja.. Vi kan ikke svare dig på om du burde blive i forholdet eller ej. 

Du har helt ret. Men jeg føler bare en gang i mellem at det er svært at leve fra "gang til gang", altså kun kunne nyde de gange vi har mulighed for at lave noget sammen. (Forstå mig ret, nyder selvfølgelig også min datter, men vi er MEGET alene sammen hende og jeg)

Anonym skriver:

Jo jo det har jeg skam. Men han arbejder for at vi kan blive gældfrie, købe hus og sikre vores fremtid.

Er der så evt et tidspunkt hvor i er gældfrie og han kan gå ned i tid? Så i har mere tid med hinanden.

I perioder er min kæreste og jeg næsten heller ikke alene sammen. Så sætter vi os ned med kalenderen og laver en dateaften, hvor det bare skal være os to. Og selv når det er slemt og vi begge er pressede så kan vi godt finde en aften (måske to) om måneden. 

Men ja, det er træls, og man føler lidt at man 'bare' er bofæller der sover i samme seng (og har sex en gang imellem). Men så er der ikke andet at gøre end at lufte ens behov for kærestetid. Det plejer at virke. Og når man får den tid sammen kan følelserne blomstre op igen

Nu er det vist heller ikke muligt at være nyforelsket hele tiden. Mener det er noget med at forelskelse er kemisk uligevægt i hjernen, og hjernen søger tilbage mod ligevægt.