Skal vi blive sammen.....

januar16 skriver:

Er der så evt et tidspunkt hvor i er gældfrie og han kan gå ned i tid? Så i har mere tid med hinanden.

I perioder er min kæreste og jeg næsten heller ikke alene sammen. Så sætter vi os ned med kalenderen og laver en dateaften, hvor det bare skal være os to. Og selv når det er slemt og vi begge er pressede så kan vi godt finde en aften (måske to) om måneden. 

Men ja, det er træls, og man føler lidt at man 'bare' er bofæller der sover i samme seng (og har sex en gang imellem). Men så er der ikke andet at gøre end at lufte ens behov for kærestetid. Det plejer at virke. Og når man får den tid sammen kan følelserne blomstre op igen

Nu er det vist heller ikke muligt at være nyforelsket hele tiden. Mener det er noget med at forelskelse er kemisk uligevægt i hjernen, og hjernen søger tilbage mod ligevægt. 

Øv jeg vil have uligevægt i stedet så

Altså han har valgt en karriere der kræver ret meget, både meget uddannelse og meget overarbejdet, og det bliver nok desværre aldrig voldsomt meget bedre. Måske lidt...

Synes også bare han skal have tid med sin datter, så når han endelig har fri, er jeg også ked af at skulle have hende passet så vi kan lave noget kun os to. Men ja, vi er nok for dårlige til at sætte tiden at til os to...

Sandratoft skriver:

Hvis det er de lange arbejdstider der er problemet i jeres forhold, kan han så ikke gå ned i tid?

Jeg mener,hvis i sætter jer ned og bliver enige om at jeres kærlighed er vigtigere end at gælden hurtigere bliver afdraget?

Hans job/uddannelse kræver desværre den mængde overarbejde. Og jeg vil jo også gerne støtte ham i det, for jeg ved han brænder for det han laver. Men jobbet indebærer en del overarbejde og uddannelsen ved siden af indtil han er nået der han vil ende.

Så tror aldrig han kommer ned på normal tid.

mor:) skriver:

Hvis det kun er fordi han arbejder for meget at du overvejer skilsmisse, ville jeg ikke råde dig til det, især ikke når I har barn. 

I må finde ud af om det kan lade sig gøre at han går ned i tid eller om I bedre kan udnytte den tid I har. Hvad laver I når han er hjemme? Hvad laver I i weekenderne (hvis han ikke arbejder der)?

Ned i tid er ikke helt muligt. Jobbet kræver meget overarbejde og uddannelsen er han i gang med ved siden af.

Som oftest laver vi noget alle tre, ellers vil han gerne pleje sin fritidsaktivitet (sker dog ikke sååå tit) eller også ser vi familie eller venner. Og ret tit er enten lørdag eller søndag afsat til arbejde, især i de pressede perioder.

sommerbarn<3 skriver:

Tror det du føler er helt normalt. Sådan nogle perioder har alle forhold (ihvertfald de lange med børn) 

I er jo ikke kærester kun, i er en familie, der vil komme kortere eller længere perioder hvor du måske er lidt nyforelsket i ham igen og måske perioder med crush i andre mænd.

men det er her forskellen på kærester og en mand som er blevet ens nærmeste familie skal være. 

Familie smider man ikke bare væk, den kæmper med for og med.

Jeg har nemlig vitterligt de der tanker om små crush på andre mænd.

Men om der er mere i det end det, tror jeg ikke.

Men kan se en film med den der hengivenhed og kærlighed de to parter føler og jeg sidder og tænker om jeg overhovedet har det sådan i mit forhold... Men måske er det bare urealistisk at føle sådan efter en del år

Anonym skriver:

Øv jeg vil have uligevægt i stedet så

Altså han har valgt en karriere der kræver ret meget, både meget uddannelse og meget overarbejdet, og det bliver nok desværre aldrig voldsomt meget bedre. Måske lidt...

Synes også bare han skal have tid med sin datter, så når han endelig har fri, er jeg også ked af at skulle have hende passet så vi kan lave noget kun os to. Men ja, vi er nok for dårlige til at sætte tiden at til os to...

Haha ja uligevægt i denne forbindelse er mega fedt.

Føler du at han er mentalt til stede når han er hjemme? Får i udnyttet tiden sammen? Og her mener jeg ikke ud og opleve, men måske bare at hele familien leger sammen i stuen? Det lyder til at du mangler at se ham med sit barn.

Desværre er nogle karrierer bare mere tidskrævende end den alm 37 timers uge. Kender flere der snildt når op på de 50-60 timer. Og så er der bare ikke mange timer hjemme. 

Øv jeg vil have uligevægt i stedet så

Altså han har valgt en karriere der kræver ret meget, både meget uddannelse og meget overarbejdet, og det bliver nok desværre aldrig voldsomt meget bedre. Måske lidt...

Synes også bare han skal have tid med sin datter, så når han endelig har fri, er jeg også ked af at skulle have hende passet så vi kan lave noget kun os to. Men ja, vi er nok for dårlige til at sætte tiden at til os to...

Det virker som om det med at han arbejder ekstra "for familien" og for at nedsætte gæld bare er en dårlig undskyldning. Du skriver jo selv at det er en karriere han har valgt og at det ikke kommer til at ændre sig synderligt. Så du må jo gøre op med dig selv om du er villig til at leve med en fraværende mand. Personligt ville jeg have det rigtig svært med det, men jeg ved selvfølgelig ikke om det er noget du har vidst da du indgik i et forhold med ham eller om det er noget der er kommet til senere?

januar16 skriver:

Haha ja uligevægt i denne forbindelse er mega fedt.

Føler du at han er mentalt til stede når han er hjemme? Får i udnyttet tiden sammen? Og her mener jeg ikke ud og opleve, men måske bare at hele familien leger sammen i stuen? Det lyder til at du mangler at se ham med sit barn.

Desværre er nogle karrierer bare mere tidskrævende end den alm 37 timers uge. Kender flere der snildt når op på de 50-60 timer. Og så er der bare ikke mange timer hjemme. 

Nej og det er bare sådan det er når han har valgt den karriere, og det vil jeg gerne støtte.

Nej jeg synes faktisk godt han kunne være mere PÅ derhjemme. Det er som om han ikke har den der lyst til at lave noget med hende, altså han sætter sig ikke på gulvet eller leger med hende (medmindre jeg nærmest beder ham om det). Det falder ham ikke naturligt og jeg er nok totalt meget efter ham - og jeg er SÅ træt af at være den sure utilfredse kælling.....

Men han elsker hende, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men han er også glad for sin ipad og mobil når han er hjemme

Anonym skriver:

Jo jo det har jeg skam. Men han arbejder for at vi kan blive gældfrie, købe hus og sikre vores fremtid.

I må jo sætte jer ned og tale sammen - dels må du fortælle hvor galt det står til for dig - og dels må I få sat nogle ord på jeres prioriteter. 

Huskøb og afvikling af gæld bliver jo noget af det mest ligegyldige i verden, hvis det er på bekostning af livskvalitet og kærlighed i jeres forhold- og ender med at sende jer hver til sit.

modesty skriver:

Det virker som om det med at han arbejder ekstra "for familien" og for at nedsætte gæld bare er en dårlig undskyldning. Du skriver jo selv at det er en karriere han har valgt og at det ikke kommer til at ændre sig synderligt. Så du må jo gøre op med dig selv om du er villig til at leve med en fraværende mand. Personligt ville jeg have det rigtig svært med det, men jeg ved selvfølgelig ikke om det er noget du har vidst da du indgik i et forhold med ham eller om det er noget der er kommet til senere?

Han har altid haft det job, men selvfølgelig tager den sideløbende uddannelse noget tid også, og det bliver selvfølgelig bedre. Tror bare ikke man kan forestille sig hvordan det er med barn, for alenetiden inden vores datter blev jo bare brugt til egotid for mig selv, men det er dælme hårdt og til tider ensomt at være SÅ meget alene med hende selv.

Bshizzle skriver:

Jeg kan nu ikke se hvad det har med sagen at gøre om hun ingen indtægt har eller ej?  

Sjovt det kun er dét du kunne hjælpe TS med. 

 

TS? Min mand arbejder osse rigtig meget, og hans grund er osse at han gør det for ungernes og min skyld.. 

Simpelhen for at vi kan ha en del overskud og nyde de ekstra penge i vores hverdag. 

Tror dit spørgsmål ligger i.... Elsker du din mand? 

Kan du se en fremtid? 

Her hjemme har jeg osse haft samme tanker som du nu har - dog lang tid siden!. 

Vi er blevet bedre til at være mere sammen når han ikke arbejdede samt ha fornøjelsen til at ta ud og spise og nyde hinanden. 

Det er rigtig vigtigt i et forhold (om det bare er 1 år eller 30 år gammelt) at holde gnisten ved lige... Dvs ta sig tid til hinanden og snakke med hinanden inden en bombe springer for fødderne af den part som faktisk ikke regnede med det var så langt ude. 

 

Men ja.. Vi kan ikke svare dig på om du burde blive i forholdet eller ej. 

Ingen sagde det var det eneste jeg ku hjælpe med -.-