Er aflastning 'forkert'?

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

Jeg ville selv have rigtig svært ved at benytte mig af det, hvis jeg stod i den situation, udelukkende fordi jeg ved folk kan være SÅ modbydelige og grove i munden. Jeg ved ikke om det bunder i folks jalousi eller mangel på empati eller evne til at sætte sig ind i andre folks situationer.
Jeg er kun lykkelig for at jeg ikke står alene og vi relativt nemt kan få hjælp til pasning. Havde jeg stået 100% alene om det, var jeg formodentlig stukket af fra mit barn, for f*ck hvor kan hun være strid og det kan være hårdt til tider. Så hvis du har brug for aflastning, hvilket i MIN verden er HELT ok, så synes jeg bestemt du skulle gøre brug af det. Dit barn kommer til nogen som har 100% overskud og energi til det, og ydermere kommer barnet retur som en mor der er ladet op og klar til at være der 100% for barnet igen.

JEG mener bestemt ikke man er en dårlig mor hvis man vælger aflastning!!

Nej aflastning er ikke forkert. Kommunen har vurderet at du og dit barn har et reelt behov for aflastning. De mødre du har overhørt, synes du selv, at de virker sympatiske og forstående for andres behov eller er de fyldt med fordomme?

Til dig 

Anonym skriver:

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

Åhh folk har sku så travlt. 

Selvfølgelig er det ikke forkert. Når du har fået det tildelt er du helt berettiget 

Anonym skriver:

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

NEJ !! Det er ikke forkert

Det giver både dig og dit barn mulighed for at få andre oplevelser og lade noget energi op.

Glem hvad andre tænker .. jeg syntes det er super 

Nej man  er ikke en dårlig mor fordi man beder om hjælp

Du gør det jo fordi du kan se det vil være det bedste for dig og dermed også dit barn

Jeg er også meget alene Manden er væk de fleste aftner og weekender MEN jeg får jo trods alt et pusterum indimellem og det er de selv små break der gør at man kan holde til det.

Så tro på du gør det rigtige - jeg har et godt eksempel på hvor galt det kan gå når mor ikke tør bede om hjælp pga angst for omgivelsernes fordømmelse. 

Så hatten af for at du gør noget godt for både dig og dit barn inden det kommer derud hvor vejen tilbage er uendelig svær 

Anonym skriver:

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

Jeg tænker det er vigtigt, at kikke på hvad der er rigtigt for dig.  Tænker det er vigtigt, at tage imod dette tilbud så du kan få ladet op. Syntes intet forkert der er i det. Har selv stået der .  

Sådan må du ikke tænke - du er netop en GOD forældre når du selv kan se at du har brug for hjælp og også ber om den.

Har selv aflastning til vores den mindste da jeg selv er syg og har en mand der har ondt i sindet (nogen gange mere end andre)

I starten var det lidt "bob bob" men kan se vores barn nyder at være i sin aflastning og får en masse oplevelser med i rygsækken som vi aldrig ville kunne give. samtidig kan vi flade helt ud og slet ikke tænke på faste rutiner og sove længe hvis det er det vi vil. 

Tænk på at du er en stærk og god mor ved at du har bedt om hjælp - hvis du ikke gjorde det kunne alternativet bliver meget værre

Jeg synes ikke at det er meningsfuldt at tale om "rigtigt eller forkert" i sådanne situationer - det er ikke i mine øjne et moralsk spørgsmål, men et spørgsmål om at du i din situation har afgørende  behov for hjælp og støtte.

Hvis du kunne klare alting selv eller hvis du havde nogen til at hjælpe, ville du jo ikke vælge aflastning. Du har truffet en super stærk beslutning ved at bede om hjælp, fordi du havde brug for det!

Jeg synes ikke at det er meningsfuldt at tale om "rigtigt eller forkert" i sådanne situationer - det er ikke i mine øjne et moralsk spørgsmål, men et spørgsmål om at du i din situation har afgørende  behov for hjælp og støtte.

Hvis du kunne klare alting selv eller hvis du havde nogen til at hjælpe, ville du jo ikke vælge aflastning. Du har truffet en super stærk beslutning ved at bede om hjælp, fordi du havde brug for det!