Er aflastning 'forkert'?

Anonym skriver:

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

Hvis det er det i har brug for for at trives og være glade, så op i røven med hvad andre tænker. 

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

Hvis jeg havde forældre, veninder el. lign. der kunne hjælpe, ville jeg ikke benytte mig af det. Men hvis jeg virkelig ingen havde - jo! Det ville jeg. Jeg ville blive sindssyg af at være sammen med min søn 24/7 med ingen mulighed for en pause ind imellem. Jeg elsker ham højt, men jeg er altså også min egen person.

Jeg tænker at det vigtigste er at finde en god aflastningsfamilie som tager ansvaret på sig og er villige til at være der i mange år for barnet. Hvis det er tilfældet, kan jeg ikke se hvordan det kan være negativt for barnet at knytte bånd til andre voksne end moren.

Og selvfølgelig er det ikke det samme som hvis der er en far der arbejder meget! Han kommer jo hjem om aftenen og kan give mulighed for at man kan gå i biffen eller ud med veninderne eller hvad man nu har brug for ind imellem. Det kan man jo ikke hvis man sidder derhjemme helt alene.

Aflastning er ikke noget, man "bare lige" får - det er som du selv ved noget kommunen tildeler, hvis der er behov. Det er dejligt både for dig og dit barn, at I får den mulighed - du har selvfølgelig brug for pauser, og det kan da kun være godt for et barn at vide og føle, at der er flere voksne, der vil det. 

Knus!

Anonym skriver:

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

Du gør det der er bedst for dit barn. Jeg er ikke alene, men hold da op hvor synes jeg det er hårdt med mine unger sommetider. Så kan sagtens forestille mig, at det kan være rigtig svært når man er helt alene. Selvfølgelig skal dit barn i aflastning hvis det er det der gør, at du kan lade op og være den bedste mor for dit barn! Du skal bare være stolt over, at du sørger bedst muligt for jer begge to

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

"Vær ikke bange for at stå inde for hvad du tror på, heller ikke selvom det betyder, at du skal stå alene"

jeg synes at du istedet skal klappe dig selv på skulderen for det faktum at du har erkendt dit behov og at du har bedt om hjælp - hop op og fald ned på hvad andre synes om det - selvom det er svært - og ros dig selv for, at du er den bedste til at se dit eget og dit barns behov - selvfølgelig har du brug for at lade op - det har alle, vi andre har bedsteforældre der tager over ind imellem - det er ikke dig forundt - så er det da perfekt med den mulighed du har for aflastning 

Anonym skriver:

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

Stor ros og respekt herfra...

Du vælger at se på hvad du men bestemt også hvad barnet har behov for.... 

NEJ det er ikke forkert.... nogle siger modsat fordi de aldrig har stået i situationen eller mangler forståelse for hvad du går igennem....

Du har intet netværk, og ikke samme mulighed for at dit barn kan få en dag med dine forældre eller andet....

Du vil det bedste for dit barn, og har føling med dig selv om at du har behov for hjælp... at du så samtidig ber og tage mod hjælp.. se det er stærkt, modigt og fuldt forståeligt.

Hold nu helt op, tusind tusind tak. Tre dumme forældre i vuggestuen vs. Massevis af søde (fremmede) kvinder på baby.dk 

forældre 0

baby.dk 1

TAK!! Jeres søde ord har helt sikkert hjulpet og jeg er meget glad for alt jeres respons. Jeg vil være ligeglad med hvad de tænker! Der findes jo tydeligvis mange der mener noget helt helt andet 

Der er ingen skam i det. Du er faktisk en rigtig god forældre fordi du indser du har behov for aflastning. Som vi alle har engang imellem. 

Anonym skriver:

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

Jeg syntes selv det er svært at bede om hjælp men jeg syntes faktisk de gør det rigtige ved at bede om hjælp heller h@n er i aflastning lidt tid og du så er der 100% når barnet er hos dig end 40-50% hele tiden 

Anonym skriver:

Åh jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

jeg er alene med mit barn, helt alene. Ingen familie, intet. Jeg har en diagnose og synes virkelig det er hårdt at stå så selv med alting, det var jo ikke helt det der havde været målet da jeg blev gravid, men nu er det desværre blevet sådan. Jeg har derfor været i kontakt med kommunen og har fået bevilliget aflastning, simpelthen for at jeg kan få lidt tid til at mig selv og til at "lade op", som de så fint siger på kommunen.

jeg har været virkelig glad og lettet over dette, men så igår da jeg hentede barn fra institution, overhørte jeg nogle forældre tale om netop aflastning og hvordan de absolut ikke kunne forstå at man bare kunne få tildelt hjælp og man havde vel selv valgt at få børn osv. En af mødrene sagde hun da også stod meget selv fordi deres forældre boede langt væk og manden arbejdede meget. Jeg synes slet ikke det kan sammenlignes med at være selv. Men jeg kan også mærke jeg blev ked af det og nu tænker jeg meget over om aflastning er "forkert"? Altså, er det for dårligt at forældren ikke bare klarer det alene? Jeg har virkelig brug for at høre hvad folk tænker om det, for jeg er virkelig forvirret og ked af det lige nu.

Tror aldrig jeg selv vil benytte mig af det men det gør det ikke forkert. Hvis det er det du har brug for og føler for så er det det rigtige for dig