Delebørn.... Og en vattet eks og hans ny kæreste..

Sikke en dum situation med børnenes manglende lyst til at være ved far og hans nye kæreste. Desværre har jeg ikke så meget brugbart til det, andet end jeg lige ville give et kram på vejen. Og så skid hul i alt det negative folk skriver. 

Nu til selen: Det skræmmer mig virkeligt, at så mange voksne mennesker kan mene, at selen er skidt pyt. Særligt når der er børn i bilen. Det handler vel lige så meget om opdragelse. Lidt svært at lære børnene ikke at være idioter, når far og mor (i dette tilfælde fars kæreste) selv er det. Desuden troede jeg bare det var en selvfølge, sådan noget man gjorde helt naturligt, når man sætter sig i en bil. Altså tager sele på. 

Selv nægter jeg at køre med folk, der ingen sele har på, og jeg tager hellere bussen, hvis det er mig der er passager. Nu tror (håber) jeg så ikke, jeg kender så dumme mennesker der kører uden sele, men hvis jeg gjorde...

Det er lidt sjovt (nærmere tragikomisk) at voksne mennesker ikke ved, at det altså ikke kun er passagerne uden sele det går ud over, men i lige så høj grad alle andre i bilen. Jeg siger i hvert fald nej tak til at få slynget flere 100 kilo ind i mig, fordi andre ikke gider passe på deres (og mit) liv og bruge sele i bilen!

Og ja; jeg ville nægte ALLE (også børnenenes far) at køre med mine børn, hvis ikke selen på plads! 

Anpau skriver:

Og ja; jeg ville nægte ALLE (også børnenenes far) at køre med mine børn, hvis ikke selen på plads! 

Men det har du egentlig bare ikke bemyndigelse til. Som mor til et delebarn mister du dine rettigheder til at nægte noget som helst når barnet er ude af døren sammen med sin far. 

Du har muligheden for at lave en indberetning, og hvis den tages alvorligt kan du måske få sat en uvildig undersøgelse i gang. Men jeg tvivler kommunen vil tage en indberetning om manglende sele så alvorlig så de er parat til at starte en bekostelig undersøgelse. 

Jeg tager sørme manglende sele alvorligt og for alle også de der har sele på, men jeg tager også børns forhold til deres far alvorligt. Og jeg ville som mor i den situation tale voksensnak med far og børnesnak med børnene - i børnesnak beroliger man og taler det ned. I voksensnak smider man alt sin bekymring ind. Til børnene fortæller man ikke hvad der kan ske uden sele, men det gør man til de voksne.