Igang med ivf/icsi?

FrkHS skriver:

Stress gavner bare på ingen måde overhoved.

Jeg er selv pt. deltidssygemeldt med stress. Blev jeg efter min sidste icsi. Set i bakspejlet har jeg været stresset al den tid jeg har været i behandling. Dvs de sidste 15 måneder. Jeg har godt kunne se signalerne, men er bare løbet stærkere, for at undgå dem. Om stressen er den største faktore der spiller ind, i forhold til at jeg endnu ikke har opnået en graviditet er svær at sige, men vi har taget en rimelig stor beslutning herhjemme her i løbet af den sidste måneds tid - jeg skal ikke tage på arbejde mere. Vi er nået dertil at vi virkelig skal passe på hinanden og passe på mig. Hvis dette forsøg ikke bliver til noget, har vi kun et forsøg tilbage i det offentlige, og det er simpelthen for dyr en ofring.

Det er selvfølgelig en hård og svær beslutning at ville fyres, men omvendt er jeg ikke glad for mit arbejde, og har fundet en form for ro i den tid jeg har gået hjemme, så er ikke i tvivl om at det vil være den rigtige beslutning. 

Jamen beslutningen faldt egentlig meget naturligt. Jeg har i længere tid haft et større behov for at blive mor, end min kone, så at det blev mig der i første omgang skulle være den biologiske mor faldt meget naturligt. Min kone er mere en "drenge-pige" og har ikke den der store drøm om at blive gravid. Hun vil meget gerne stifte familie og også føre sine egne gener videre, men den dér med at rende rundt og strutte med maven er ikke noget hun sukker efter lige nu. 

Men vores drømmescenarie er at jeg forhåbentlig forhåbentlig forhåbentlig snart bliver gravid, og at hun så om et par år tager turen :-)

 

Øv, det er jeg virkelig ked af at høre, det er aldrig sjovt at være stresset, men det er nok det bedste for dig at være sygemeldt. Hvordan kan det være at du skulle fyres? Kunne du ikke blive sygemeldt da? Eller selv sige op? Det er helt ok, hvis du ikke har lyst til at svare

Men hvisdu ikke var glad for arbejdet er det helt sikkert den rigtige beslutning. Ikke kun i forhold til at få børn, men helt generelt. Jeg har selv været helt nede med stress og har overkommet en depression på egen hånd. Men fordi jeg var alene om det kæmpede jeg også videre alt for længe og har i dag en tendens til både stress og angst desværre. Så jeg synes det er dejligt at høre at i passer på dig 

Har du det bedre i denne omgang så? Hvor dejligt at det bare faldt naturligt for jer, jeg håber virkelig at jeres drømmescenarie så også går i opfyldelse og at det vil gå jer noget lettere fremover 

Risse skriver:

Øv, det er jeg virkelig ked af at høre, det er aldrig sjovt at være stresset, men det er nok det bedste for dig at være sygemeldt. Hvordan kan det være at du skulle fyres? Kunne du ikke blive sygemeldt da? Eller selv sige op? Det er helt ok, hvis du ikke har lyst til at svare

Men hvisdu ikke var glad for arbejdet er det helt sikkert den rigtige beslutning. Ikke kun i forhold til at få børn, men helt generelt. Jeg har selv været helt nede med stress og har overkommet en depression på egen hånd. Men fordi jeg var alene om det kæmpede jeg også videre alt for længe og har i dag en tendens til både stress og angst desværre. Så jeg synes det er dejligt at høre at i passer på dig 

Har du det bedre i denne omgang så? Hvor dejligt at det bare faldt naturligt for jer, jeg håber virkelig at jeres drømmescenarie så også går i opfyldelse og at det vil gå jer noget lettere fremover 

Økonomisk har vi ikke penge til at jeg siger op. Det vil være alt for meget at skulle finde en månedsløn selv.

Jeg har været deltidssygemeldt i halvanden måned nu, men ser mig egentlig ikke tilbage på arbejdet, for får det simpelthen bare så skidt når jeg er der, og må bruge så lang tid på at samle mig selv op igen. Så nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg siger til min leder, når jeg ringer på mandag og sygemelder mig. Det er jo en rigtig æv situation for alle, på trods af at de har behandlet mig rigtig skidt.

Jeg har også haft ondt denne gang, men ikke været så dårlig. Vi har været til oplægning idag. Der var et fint 4-delt æg og så dyrker de tre videre til tirsdag og ser om de er gode nok til frys. Så nu sender jeg bare al min kærlighed og håb til den lille bønne der forhåbentlig sætter sig fast.

FrkHS skriver:

Økonomisk har vi ikke penge til at jeg siger op. Det vil være alt for meget at skulle finde en månedsløn selv.

Jeg har været deltidssygemeldt i halvanden måned nu, men ser mig egentlig ikke tilbage på arbejdet, for får det simpelthen bare så skidt når jeg er der, og må bruge så lang tid på at samle mig selv op igen. Så nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg siger til min leder, når jeg ringer på mandag og sygemelder mig. Det er jo en rigtig æv situation for alle, på trods af at de har behandlet mig rigtig skidt.

Jeg har også haft ondt denne gang, men ikke været så dårlig. Vi har været til oplægning idag. Der var et fint 4-delt æg og så dyrker de tre videre til tirsdag og ser om de er gode nok til frys. Så nu sender jeg bare al min kærlighed og håb til den lille bønne der forhåbentlig sætter sig fast.

Nej det er vel altid svært at leve to på en løn. Men ja, det er nok smartest at du sygemelder dig. Har du en læge bag dig? 

Hvor dejligt at der var et æg at lægge op! Tillykke med det! Så krydser jeg alt for at den bliver siddende og at de sidste bliver til blastocyster 

Hvor er det bare spændende! Hvor hører i egentlig til henne? Vi er på OUH og er indtil videre virkelig glade for det

Risse skriver:

Nej det er vel altid svært at leve to på en løn. Men ja, det er nok smartest at du sygemelder dig. Har du en læge bag dig? 

Hvor dejligt at der var et æg at lægge op! Tillykke med det! Så krydser jeg alt for at den bliver siddende og at de sidste bliver til blastocyster 

Hvor er det bare spændende! Hvor hører i egentlig til henne? Vi er på OUH og er indtil videre virkelig glade for det

Synes min læge er meget godt med i ryggen på mig. Hun har sagt at jeg TIDLIGST kan være tilbage på fuld tid på arbejdet i midten af januar.

Lige nu har jeg bare brug for at komme mig og finde mig selv igen, og det gør jeg ikke ved at presse mig afsted på et arbejde der bare gør mig SÅ ked og utilpas. Stress er virkelig ikke noget at spøge med. Det rammer som en hammer.

Vi er også meget glad for det æg der var til oplægning, og håber så inderligt at de andre kan dyrkes videre til blastocyster og overlever frys. Mit næste - og sidste forsøg i det offentlige skal være lang protokol, og det har jeg bestemt ikke lyst til.

Vi er tilknyttet Holbæk fertilitetsklinik og har været SÅ tilfredse med at komme der. De er super søde og meget seriøse i deres arbejde. 

Lige pt går jeg bare og overvejer hvilken privatklinik vi skal have kontakt til, hvis vores forsøg i det offentlige ikke giver succes. Vores bank har godkendt et lån på 50.000 så vi har til 3 icsier i det private.

Hvor mange forsøg havde i været igennem? Du har sikkert skrevet det længere oppe i tråden, men her dagen efter ÆO er jeg simpelthen blevet så sløj og doven

FrkHS skriver:

Synes min læge er meget godt med i ryggen på mig. Hun har sagt at jeg TIDLIGST kan være tilbage på fuld tid på arbejdet i midten af januar.

Lige nu har jeg bare brug for at komme mig og finde mig selv igen, og det gør jeg ikke ved at presse mig afsted på et arbejde der bare gør mig SÅ ked og utilpas. Stress er virkelig ikke noget at spøge med. Det rammer som en hammer.

Vi er også meget glad for det æg der var til oplægning, og håber så inderligt at de andre kan dyrkes videre til blastocyster og overlever frys. Mit næste - og sidste forsøg i det offentlige skal være lang protokol, og det har jeg bestemt ikke lyst til.

Vi er tilknyttet Holbæk fertilitetsklinik og har været SÅ tilfredse med at komme der. De er super søde og meget seriøse i deres arbejde. 

Lige pt går jeg bare og overvejer hvilken privatklinik vi skal have kontakt til, hvis vores forsøg i det offentlige ikke giver succes. Vores bank har godkendt et lån på 50.000 så vi har til 3 icsier i det private.

Hvor mange forsøg havde i været igennem? Du har sikkert skrevet det længere oppe i tråden, men her dagen efter ÆO er jeg simpelthen blevet så sløj og doven

Hvor er det fedt at høre at du har en god læge der kan se mærke din stress. Har efterhånden haft en del læge de sidste 5 år, da jeg har flyttet meget rundt og sjældent kommer ind til den samme, og der er godt nok forskel! 

Det er også rigtig godt at du bare passer på dig selv, især nu.. jeg har som sagt primært ligget i min fantastiske flyde sofa det meste af tiden både på hormoner og nu; det føler jeg mig bare mest tryg ved  

Vi synes at ÆO var helt vildt overvældende, for vi havde slet ikke regnet med at vi ville knytte os så meget til den lille boble, men det var bare kærlighed så snart vi så den  synes der er noget enormt smukt ved tanken om at vi måske allerede har mødt vores kommende barn 

Dejligt at høre at banken har sagt ja til et lån, det må give en helt masse ro, men du lyder ikke synderligt optimistisk hvad denne omgang lyder? Jeg tænker bare, du er allerede flere forsøg foran i dine tanker? Jeg forstår frygten for skuffelsen, hvis ikke det lykkes, men tænker bare når du siger at du også har stress, så håber jeg ikke at du yderligere også mister håbet, for så bliver det først for alvor mørkt 

Hahahaha det er også bare helt i orden! Masser derhjemme, men første forsøg i behandling  vi fik at vide efter udredning hos en privat gynækolog at han var steril, så vi blev sendt videre til udredning med henblik på hvorfor mens vi skulle til at starte donorforløb hos ham samtidigt.. sindssygt hårdt at få at vide, og at sidde og finde donor. Men vi fandt en og dagen inden vi skal skrive under pp donorfoløb får vi et afbud på OUH som bruger en anden tektik til at udvinde cellerne, og derfor fandt de 300.000 af de gode som vi skulle bruge  det er stadig i den ekstremt lave ende, men der er rigeligt at tage af til isci 

Risse skriver:

Hvor er det fedt at høre at du har en god læge der kan se mærke din stress. Har efterhånden haft en del læge de sidste 5 år, da jeg har flyttet meget rundt og sjældent kommer ind til den samme, og der er godt nok forskel! 

Det er også rigtig godt at du bare passer på dig selv, især nu.. jeg har som sagt primært ligget i min fantastiske flyde sofa det meste af tiden både på hormoner og nu; det føler jeg mig bare mest tryg ved  

Vi synes at ÆO var helt vildt overvældende, for vi havde slet ikke regnet med at vi ville knytte os så meget til den lille boble, men det var bare kærlighed så snart vi så den  synes der er noget enormt smukt ved tanken om at vi måske allerede har mødt vores kommende barn 

Dejligt at høre at banken har sagt ja til et lån, det må give en helt masse ro, men du lyder ikke synderligt optimistisk hvad denne omgang lyder? Jeg tænker bare, du er allerede flere forsøg foran i dine tanker? Jeg forstår frygten for skuffelsen, hvis ikke det lykkes, men tænker bare når du siger at du også har stress, så håber jeg ikke at du yderligere også mister håbet, for så bliver det først for alvor mørkt 

Hahahaha det er også bare helt i orden! Masser derhjemme, men første forsøg i behandling  vi fik at vide efter udredning hos en privat gynækolog at han var steril, så vi blev sendt videre til udredning med henblik på hvorfor mens vi skulle til at starte donorforløb hos ham samtidigt.. sindssygt hårdt at få at vide, og at sidde og finde donor. Men vi fandt en og dagen inden vi skal skrive under pp donorfoløb får vi et afbud på OUH som bruger en anden tektik til at udvinde cellerne, og derfor fandt de 300.000 af de gode som vi skulle bruge  det er stadig i den ekstremt lave ende, men der er rigeligt at tage af til isci 

Det er rart med en god læge, og heldigvis har jeg også en super tillidsrepræsentant på mit arbejde, som virkelig kæmper min sag.

Jeg har egentlig også allermest lyst til bare at ligge på sofaen og ikke lave så meget. Samtidig bliver dagen bare virkelig lang når man går herhjemme, og ikke har nogen at snakke med, andet end to små hunde. Jeg synes jeg ret hurtigt bliver rastløs. Men bare det at skulle støvsuge er lidt angstprovokerende, fordi man er så bange for at gøre noget forkert.

Jeg tror bare generelt ikke jeg tør håbe og tro på så meget. Selvfølgelig håber jeg INDERLIGT at den lille bønne sætter sig fast og det endelig kunne blive vores tur, men et eller andet sted må jeg også forsøge at være lidt realistisk og tænke der også er en mulighed for at det ikke sker. Jeg er blevet så skuffet og ked de sidste 15 måneder, og er generelt bare rigtig dårlig til at tackle den skuffelse/sorg jeg oplever, når et forsøg går i vasken.

Hvor er det dejligt de kunne hjælpe jer på OUH så det 100% bliver jer begge der biologisk er med i det. Det må have en helt vildt stor betydning for din kæreste tænker jeg?

FrkHS skriver:

Det er rart med en god læge, og heldigvis har jeg også en super tillidsrepræsentant på mit arbejde, som virkelig kæmper min sag.

Jeg har egentlig også allermest lyst til bare at ligge på sofaen og ikke lave så meget. Samtidig bliver dagen bare virkelig lang når man går herhjemme, og ikke har nogen at snakke med, andet end to små hunde. Jeg synes jeg ret hurtigt bliver rastløs. Men bare det at skulle støvsuge er lidt angstprovokerende, fordi man er så bange for at gøre noget forkert.

Jeg tror bare generelt ikke jeg tør håbe og tro på så meget. Selvfølgelig håber jeg INDERLIGT at den lille bønne sætter sig fast og det endelig kunne blive vores tur, men et eller andet sted må jeg også forsøge at være lidt realistisk og tænke der også er en mulighed for at det ikke sker. Jeg er blevet så skuffet og ked de sidste 15 måneder, og er generelt bare rigtig dårlig til at tackle den skuffelse/sorg jeg oplever, når et forsøg går i vasken.

Hvor er det dejligt de kunne hjælpe jer på OUH så det 100% bliver jer begge der biologisk er med i det. Det må have en helt vildt stor betydning for din kæreste tænker jeg?

Har du ikke et eller andet du kan give dig i kast med? Personligt er jeg i gang med et større hækle projekt, så det har bare været super at kunne sidde og hygge med det, mens der kørte noget fjernsyn i baggrunden. Evt læse en god bog? Det er da i hvert fald stille siddende arbejde. Herhjemme går jeg også, hvis jeg VIRKELIG ikke kan tænke på andet, og kigger jeg på bryllupsplanlægning, selvom der er næsten 2 år til Men det er jo også kun for at holde mig beskæftiget .

Jeg kan godt forstå dig og det sagde jeg også til mig selv i mange måneder. Jeg kunne slet ikke lade være med at håbe men jeg følte mig samtidigt faktisk små deprimeret fordi jeg netop prøvede at være realistisk. Jeg kunne slet ikke glæde mig for jeg var bange hele måneden for at det endnu en gang ikke ville lykkes og derfor prøvede at forberede mig. Men uanset hvor realistisk og forberedt jeg var, blev jeg nøjagtigt lige så ked af det som de måneder hvor jeg troede på det.. Så nu hvor vi er i gang hvor vi rent faktisk har en chance, så tror jeg bare på det. Har stadig en snert af realisme, men vi er bare blevet enige om at kyle den ad helveds til, for det virker ikke for mig i sidste ende. For mig ødelægger det kun ventetiden, og så slemt som det stod til hos mig, tror jeg også kun at det ødelagde mine chancer selv hvis han havde haft nok sædceller. Men jeg har det fantastisk i denne måned. Sprængfyldt af energi og er bare helt igennem jublende glad og forelsket, og så keder jeg mig helt vildt fordi jeg jo bare sidder stille hele dagen 

Det er i øvrigt ikke for at hverken være belærende eller noget. Jeg ville bare dele mine egene erfaringer fordi jeg selv har været der og jeg ønsker virkelig ikke at du og andre skal have det lige så slemt som jeg havde. Men du må endelig sige til hvis jeg bare skal holde op  

Ja det er super fedt! Når det så er sagt så har vi jo taget valget om donor, og der fandt vi jo ud af at biologi ikke betyder det store for os. Vi har fået en chance nu, og den er vi bare lykkelige for at have fået! Men lykkes det ikke i det offentlige så fortsætter vi altså med donorsæd og ikke i det private. Han har slet ikke været ramt på sin mandighed som mange mænd bliver. Og hvorfor skulle han dog også det? han er jo ikke mindre mand af den grund? Kunne dog sagtens forstå, hvis han blev ked af det med generne, men det var han godt nok hurtig til at acceptere. Han tog det langt bedre end jeg gjorde 

Risse skriver:

Har du ikke et eller andet du kan give dig i kast med? Personligt er jeg i gang med et større hækle projekt, så det har bare været super at kunne sidde og hygge med det, mens der kørte noget fjernsyn i baggrunden. Evt læse en god bog? Det er da i hvert fald stille siddende arbejde. Herhjemme går jeg også, hvis jeg VIRKELIG ikke kan tænke på andet, og kigger jeg på bryllupsplanlægning, selvom der er næsten 2 år til Men det er jo også kun for at holde mig beskæftiget .

Jeg kan godt forstå dig og det sagde jeg også til mig selv i mange måneder. Jeg kunne slet ikke lade være med at håbe men jeg følte mig samtidigt faktisk små deprimeret fordi jeg netop prøvede at være realistisk. Jeg kunne slet ikke glæde mig for jeg var bange hele måneden for at det endnu en gang ikke ville lykkes og derfor prøvede at forberede mig. Men uanset hvor realistisk og forberedt jeg var, blev jeg nøjagtigt lige så ked af det som de måneder hvor jeg troede på det.. Så nu hvor vi er i gang hvor vi rent faktisk har en chance, så tror jeg bare på det. Har stadig en snert af realisme, men vi er bare blevet enige om at kyle den ad helveds til, for det virker ikke for mig i sidste ende. For mig ødelægger det kun ventetiden, og så slemt som det stod til hos mig, tror jeg også kun at det ødelagde mine chancer selv hvis han havde haft nok sædceller. Men jeg har det fantastisk i denne måned. Sprængfyldt af energi og er bare helt igennem jublende glad og forelsket, og så keder jeg mig helt vildt fordi jeg jo bare sidder stille hele dagen 

Det er i øvrigt ikke for at hverken være belærende eller noget. Jeg ville bare dele mine egene erfaringer fordi jeg selv har været der og jeg ønsker virkelig ikke at du og andre skal have det lige så slemt som jeg havde. Men du må endelig sige til hvis jeg bare skal holde op  

Ja det er super fedt! Når det så er sagt så har vi jo taget valget om donor, og der fandt vi jo ud af at biologi ikke betyder det store for os. Vi har fået en chance nu, og den er vi bare lykkelige for at have fået! Men lykkes det ikke i det offentlige så fortsætter vi altså med donorsæd og ikke i det private. Han har slet ikke været ramt på sin mandighed som mange mænd bliver. Og hvorfor skulle han dog også det? han er jo ikke mindre mand af den grund? Kunne dog sagtens forstå, hvis han blev ked af det med generne, men det var han godt nok hurtig til at acceptere. Han tog det langt bedre end jeg gjorde 

Lidt sjovt du siger det, for er igang med at hækle et babytæppe. Når jeg tænker over det, viser det også jeg ikke helt har mistet troen. Og så får jeg set en masse mærkelige dokumentarserier. Middagslur er også blevet helt legitimt her. Problemet er bare at jeg nemt sover to timer.

Normalt er jeg ret aktiv. Dyrker en del sport og kan generelt godt lide at være i bevægelse, så det er noget af en prøvelse, men jeg hænger i

Jeg er overbevist om at det er sindsygt vigtigt at fokusere på alt hvad der er positivt. Har også besluttet at jeg vil forsøge at undgå at tolke på en masse signaler fra kroppen, for det var jeg ret slem til sidst. Var også helt enormt følsom ved min sidste icsi og græd over ingenting. Det gør jeg heldigvis ikke denne gang - indtil videre. Føler mig faktisk lidt mere ligeglad med det hele, og det er nu egentlig meget rart.

For os betyder det biologiske heller ikke vildt meget. Det er en beslutning vi har taget i kærlighed, og er sikker på kærligheden til den lille vil vokse og vokse helt enormt i de 9 måneder, hvad end det er biologisk eller ej.

FrkHS skriver:

Andre der er igang med ivf eller icsi forsøg?

Jeg har haft min anden æu idag. Fik 6 æg ud, og venter nu bare på lørdag hvor der forhåbentlig er et rigtig godt æg til oplægning.

Synes det kunne være super at følges med nogen :-)

Vi skal til indledende samtale til IVF behandling på fredag, og er ret spændt, så har lige et spørgsmål til dig, hvad snakker man om til den samtale? 
Altså er det at finde ud af cyklus og hvornår man starter med hormoner osv? 

Sophie90 skriver:

Vi skal til indledende samtale til IVF behandling på fredag, og er ret spændt, så har lige et spørgsmål til dig, hvad snakker man om til den samtale? 
Altså er det at finde ud af cyklus og hvornår man starter med hormoner osv? 

Til vores indledende samtale snakkede vi primært om vores forventninger, om jeg var kendt med nogle sygdomme, så kiggede de hurtigt den journal igennem jeg havde fra den privat klinik vi havde været på tidligere, og så blev jeg scannet.

Vi snakkede kort om medicin. Ikke dosis osv, men mere hvilke præparatet jeg tidligere havde prøvet.