Igang med ivf/icsi?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.455 visninger
33 svar
4 synes godt om
22. oktober 2015

FrkHS

Andre der er igang med ivf eller icsi forsøg?

Jeg har haft min anden æu idag. Fik 6 æg ud, og venter nu bare på lørdag hvor der forhåbentlig er et rigtig godt æg til oplægning.

Synes det kunne være super at følges med nogen :-)

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

22. oktober 2015

Risse

FrkHS skriver:

Andre der er igang med ivf eller icsi forsøg?

Jeg har haft min anden æu idag. Fik 6 æg ud, og venter nu bare på lørdag hvor der forhåbentlig er et rigtig godt æg til oplægning.

Synes det kunne være super at følges med nogen :-)



Vi er kommet direkte i ISCI?? Mikroinseminering i hvert fald  

Jeg havde min første ægudtagning i fredags, hvor jeg fik 8 æg ud og alle blev befrugtet!  Så fik lagt æg op i søndags og i går fik vi at vide at 5 ud af de resterende 7 havde klaret den til blastocyster, så vi har nu også 5 æg på frys 

Skal have taget blodprøve på næste fredag og glæder mig SÅ meget! Ægoplægning var det vildeste! Ingen af os havde forestillet os at vi med det samme bare ville blive overvældet af kærlighed og håb over at se et lille æg med 4 bobler i, men det gjorde vi altså 

Jeg håber at det går godt for jer! 

Anmeld Citér

22. oktober 2015

FrkHS

Ægoplægning er helt fantastisk.. Når man ser den lille boble som måske bliver ens kommende barn, får man bare den utrolig varme følelse.

Det var da bare super flot med så mange befrugtede. Håber også jeg kan præstere noget godt på lørdag :-)

Anmeld Citér

22. oktober 2015

Risse

FrkHS skriver:

Ægoplægning er helt fantastisk.. Når man ser den lille boble som måske bliver ens kommende barn, får man bare den utrolig varme følelse.

Det var da bare super flot med så mange befrugtede. Håber også jeg kan præstere noget godt på lørdag :-)



Ej men det er jo virkelig smukt  Tænk at de 4 celler en dag kan være vores barn? 

Selvom man siger at det er vigtigt at man tager til de skanninger, så man kan knytte sig til barnet hurtigst muligt, så havde jeg slet ikke regnet med at jeg ville føle så meget kærlighed og håb for 4 celler 

Og tak! Det håber jeg da virkelig også sker for dig! Vi fik at vide at ud af de 8 blærer jeg havde skulle vi forvente 6 æg og at vi slet ikke skulle regne med at få noget på frys... Og så kommer vi ud med 8 befrugtede æg, 1 til oplægning og 5 blastocyster på frys! Undskyld, hvis jeg siger det hele tiden, men vi har fået at vide, at vi har endnu dårligere odds end de normale 7/10 ved 3 forsøg, så jeg kan slet ikke få armene ned 

Hvor længe har du/i været i behandling? 

Anmeld Citér

22. oktober 2015

FrkHS

Risse skriver:



Ej men det er jo virkelig smukt  Tænk at de 4 celler en dag kan være vores barn? 

Selvom man siger at det er vigtigt at man tager til de skanninger, så man kan knytte sig til barnet hurtigst muligt, så havde jeg slet ikke regnet med at jeg ville føle så meget kærlighed og håb for 4 celler 

Og tak! Det håber jeg da virkelig også sker for dig! Vi fik at vide at ud af de 8 blærer jeg havde skulle vi forvente 6 æg og at vi slet ikke skulle regne med at få noget på frys... Og så kommer vi ud med 8 befrugtede æg, 1 til oplægning og 5 blastocyster på frys! Undskyld, hvis jeg siger det hele tiden, men vi har fået at vide, at vi har endnu dårligere odds end de normale 7/10 ved 3 forsøg, så jeg kan slet ikke få armene ned 

Hvor længe har du/i været i behandling? 



Hvor er det bare flot i så er endt ud med så flotte resultater! Kan godt forstå i ikke kan få armene ned.

Jeg/vi(jeg er gift med en kvinde, så principielt kun mig der fysisk er i behandling selvom hun selvfølgelig er lige så meget med) har været i behandling i 15 mdr. Vi har 8 mislykkede inseminationer bag os, en mislykket icsi og er nu igang med vores anden icsi.

Hvor længe har i været i behandling? Og hvad er jeres problematik?

Anmeld Citér

22. oktober 2015

Risse

FrkHS skriver:



Hvor er det bare flot i så er endt ud med så flotte resultater! Kan godt forstå i ikke kan få armene ned.

Jeg/vi(jeg er gift med en kvinde, så principielt kun mig der fysisk er i behandling selvom hun selvfølgelig er lige så meget med) har været i behandling i 15 mdr. Vi har 8 mislykkede inseminationer bag os, en mislykket icsi og er nu igang med vores anden icsi.

Hvor længe har i været i behandling? Og hvad er jeres problematik?



Hvor er det dejligt at høre, jeg er selv forlovet og stjerne glad for at have en at dele det med  Det er også længe i har været i behandling så  

Jamen vores historie, vi blev henvist til en 'let' udredning hos en privat gynækolog, hvor vi kom til i april. Vi finder hurtigt ud af at jeg umiddelbart intet fejler, men får at vide at der ikke er nogen sædceller. Efter en ny prøve 4 måneder senere (normalt 3 måneder men + sommerferie), får vi at vide at han ikke vil kunne få børn og vi får en henvisning til yderligere udredning af ham på OUH (han ville gerne vide hvorfor, men var klar på donor med det samme), men vil så fortsætte med donorinsemination.

Dagen inden vi skal til at skrive under på donorforløb kommer vi til på OUH på et afbud, hvor de ved en anden udvindingsmetode finder 300.000 af de gode sædceller, hvilket betød at de ikke længere ville udrede ham, og at vi blev tilbudt mikroinseminering. Og resten ved du jo  

Jeg er enormt taknemmelig over at mit hormonforløb indtil videre er gået så godt. Jeg er hunderæd for nåle, og panikkede helt vildt inden ÆU, men da først vi var i gang mærkede jeg minimalt og har haft almindelige gyn. undersøgelser og celleskrab som var langt værre! Og ja, så at vi fik det flotte resultat, som jeg fik at vide at det var, det giver bare en enorm tro på at det nok skal lykkes, selvom vi fik at vide at vores odds er dårligere end ellers ved mikro.

Anmeld Citér

22. oktober 2015

FrkHS

Risse skriver:



Hvor er det dejligt at høre, jeg er selv forlovet og stjerne glad for at have en at dele det med  Det er også længe i har været i behandling så  

Jamen vores historie, vi blev henvist til en 'let' udredning hos en privat gynækolog, hvor vi kom til i april. Vi finder hurtigt ud af at jeg umiddelbart intet fejler, men får at vide at der ikke er nogen sædceller. Efter en ny prøve 4 måneder senere (normalt 3 måneder men + sommerferie), får vi at vide at han ikke vil kunne få børn og vi får en henvisning til yderligere udredning af ham på OUH (han ville gerne vide hvorfor, men var klar på donor med det samme), men vil så fortsætte med donorinsemination.

Dagen inden vi skal til at skrive under på donorforløb kommer vi til på OUH på et afbud, hvor de ved en anden udvindingsmetode finder 300.000 af de gode sædceller, hvilket betød at de ikke længere ville udrede ham, og at vi blev tilbudt mikroinseminering. Og resten ved du jo  

Jeg er enormt taknemmelig over at mit hormonforløb indtil videre er gået så godt. Jeg er hunderæd for nåle, og panikkede helt vildt inden ÆU, men da først vi var i gang mærkede jeg minimalt og har haft almindelige gyn. undersøgelser og celleskrab som var langt værre! Og ja, så at vi fik det flotte resultat, som jeg fik at vide at det var, det giver bare en enorm tro på at det nok skal lykkes, selvom vi fik at vide at vores odds er dårligere end ellers ved mikro.



Det lyder som om at i virkelig har nogen der holder hånden over jer i alt det her og giver jer en masse lykke, så er næsten sikker på det nok skal ende rigtig godt for jer.

Synes det er en hård og udmattende rejse vi er ude på, i det her. Generelt har den båret præg af enorm meget skuffelse og fortvivelse og det har ikke gjort det bedre, at hormonerne har bidt hårdt i mig. Vi har for alvor snart brug for medgang.

Anmeld Citér

22. oktober 2015

Risse

FrkHS skriver:



Det lyder som om at i virkelig har nogen der holder hånden over jer i alt det her og giver jer en masse lykke, så er næsten sikker på det nok skal ende rigtig godt for jer.

Synes det er en hård og udmattende rejse vi er ude på, i det her. Generelt har den båret præg af enorm meget skuffelse og fortvivelse og det har ikke gjort det bedre, at hormonerne har bidt hårdt i mig. Vi har for alvor snart brug for medgang.



Ja, det må man sige! Vi bliver også lige lykkelige, hvis det alligevel ender med et donorbarn, men nu hvor min forlovede alligevel har en chance, er vi nu alligevel ret glade for at få lov til at prøve det, inden vi gik i gang med donor. Så det er ret vildt at vi fik det afbud 

Man ja, det kan jeg godt forstå... Vi har jo også prøvet mange måneder selv, hvilket vel kan sidestilles lidt med jeres inseminationer, og jeg var så ulykkelig hver måned når min mens kom, og jeg endte også med at få en angst reaktion på det. Jeg endte med at få en konstant frygt for at jeg fejlede noget og at jeg ikke ville kunne få børn som er mit største ønske og det var bare så opslidende! 

Det gør jo absolut intet godt for kroppen at være sådan nede. Min læge sagde også noget til mig som virkelig gjorde indtryk:

Man kan som kvinde ikke blive gravid, hvis man er stresset. Det er ren naturlov. Når man er stresset udsender hjernen faresignaler til kroppen, og kroppen reagerer derved med ikke at tage imod et eventuelt befrugtet æg, da kroppen mener at man ikke er i stand til at kunne varetage et barn under disse omstændigheder. 

Derfor har jeg også bare slappet HELT af under det her forløb - jeg laver praktisk talt intet Men det er også en luksus jeg kan tage mig når jeg er studerende på et meget bogligt studie, så kan klare det meste hjemmefra  

Må jeg spørge hvordan i fandt frem til, hvem der skulle være gravid? Jeg kender nemlig selv kun til et lesbisk par, og de var bare helt enige om hvem det skulle være, da hun meget gerne ville og den anden helst ikke ville, så det var jo helt perfekt  Men har derigennem også hørt om andre hvor de ender med at få et eller flere hver.

Anmeld Citér

23. oktober 2015

FrkHS

Risse skriver:



Ja, det må man sige! Vi bliver også lige lykkelige, hvis det alligevel ender med et donorbarn, men nu hvor min forlovede alligevel har en chance, er vi nu alligevel ret glade for at få lov til at prøve det, inden vi gik i gang med donor. Så det er ret vildt at vi fik det afbud 

Man ja, det kan jeg godt forstå... Vi har jo også prøvet mange måneder selv, hvilket vel kan sidestilles lidt med jeres inseminationer, og jeg var så ulykkelig hver måned når min mens kom, og jeg endte også med at få en angst reaktion på det. Jeg endte med at få en konstant frygt for at jeg fejlede noget og at jeg ikke ville kunne få børn som er mit største ønske og det var bare så opslidende! 

Det gør jo absolut intet godt for kroppen at være sådan nede. Min læge sagde også noget til mig som virkelig gjorde indtryk:

Man kan som kvinde ikke blive gravid, hvis man er stresset. Det er ren naturlov. Når man er stresset udsender hjernen faresignaler til kroppen, og kroppen reagerer derved med ikke at tage imod et eventuelt befrugtet æg, da kroppen mener at man ikke er i stand til at kunne varetage et barn under disse omstændigheder. 

Derfor har jeg også bare slappet HELT af under det her forløb - jeg laver praktisk talt intet Men det er også en luksus jeg kan tage mig når jeg er studerende på et meget bogligt studie, så kan klare det meste hjemmefra  

Må jeg spørge hvordan i fandt frem til, hvem der skulle være gravid? Jeg kender nemlig selv kun til et lesbisk par, og de var bare helt enige om hvem det skulle være, da hun meget gerne ville og den anden helst ikke ville, så det var jo helt perfekt  Men har derigennem også hørt om andre hvor de ender med at få et eller flere hver.



Stress gavner bare på ingen måde overhoved.

Jeg er selv pt. deltidssygemeldt med stress. Blev jeg efter min sidste icsi. Set i bakspejlet har jeg været stresset al den tid jeg har været i behandling. Dvs de sidste 15 måneder. Jeg har godt kunne se signalerne, men er bare løbet stærkere, for at undgå dem. Om stressen er den største faktore der spiller ind, i forhold til at jeg endnu ikke har opnået en graviditet er svær at sige, men vi har taget en rimelig stor beslutning herhjemme her i løbet af den sidste måneds tid - jeg skal ikke tage på arbejde mere. Vi er nået dertil at vi virkelig skal passe på hinanden og passe på mig. Hvis dette forsøg ikke bliver til noget, har vi kun et forsøg tilbage i det offentlige, og det er simpelthen for dyr en ofring.

Det er selvfølgelig en hård og svær beslutning at ville fyres, men omvendt er jeg ikke glad for mit arbejde, og har fundet en form for ro i den tid jeg har gået hjemme, så er ikke i tvivl om at det vil være den rigtige beslutning. 

Jamen beslutningen faldt egentlig meget naturligt. Jeg har i længere tid haft et større behov for at blive mor, end min kone, så at det blev mig der i første omgang skulle være den biologiske mor faldt meget naturligt. Min kone er mere en "drenge-pige" og har ikke den der store drøm om at blive gravid. Hun vil meget gerne stifte familie og også føre sine egne gener videre, men den dér med at rende rundt og strutte med maven er ikke noget hun sukker efter lige nu. 

Men vores drømmescenarie er at jeg forhåbentlig forhåbentlig forhåbentlig snart bliver gravid, og at hun så om et par år tager turen :-)

 

Anmeld Citér

23. oktober 2015

Metbo

FrkHS skriver:

Andre der er igang med ivf eller icsi forsøg?

Jeg har haft min anden æu idag. Fik 6 æg ud, og venter nu bare på lørdag hvor der forhåbentlig er et rigtig godt æg til oplægning.

Synes det kunne være super at følges med nogen :-)



Jeg skal til min første ivf samtale den 3 nov og er lidt nervøs over hele processen.. Det er svært at sku finde på undskyldninger hvorfor man skal gå så mange gange før på job eller man skal ha fri. Der er bare mange tanker med hormoner man skal tage og om jeg husker alle de ting det kræver.. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.