Vi er nok også lidt anderledes. Vi er gift og har tre børn i huset. Den ældste på 16 er kun min og de to små på 4 og 1 er vores plejebørn, som begge har boet her fra de var helt små (den ene fra nyfødt og den anden fra 8 måneder).
Manden min har ingen børn selv og vi har været sammen i 11 år.
Ifølge vores forældre og søskende skulle vi tage os sammen og få et fælles barn, men manden har aldrig haft lyst til at sprede sine gener, selvom han har siden han var 18 arbejdet og uddannet sig på børne/familieområdet, og min lyst til at være gravid og føde blev slukket efter 1. gang. Jeg vil ikke udsætte min krop for hverken graviditet eller fødsel endnu en gang.
Vi elsker børn begge to, har overskud og vi er knaldgode til at forme dem til velfungerende individer, derfor blev vi plejeforældre.
Vi elsker vores plejebørn meget meget højt, de har begge en børneopsparing og bliver behandlet på lig fod med min biologiske søn. Han forguder de små og det er gensidigt 
Anmeld
Citér