Fortælle chef det eller ej..?

Carina:-) skriver:

Enig

og ikke alle ledere er r*vhuller 

Mange af os siger tillykke og er oprigtig glade for at vores ansatte skal have et barn . 

Med ærlighed og tillid når man langt Det andet giver bare grobund for irritiation .

 

Jeg tænker slet ikke at ledere er nogle røvhuller. Hvis det var tilfældet ville jeg ikke arbejde for vedkommende. Min pointe var blot at der intet uærligt er ved at vente med at fortælle noget, til man selv har lyst... 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg tænker slet ikke at ledere er nogle røvhuller. Hvis det var tilfældet ville jeg ikke arbejde for vedkommende. Min pointe var blot at der intet uærligt er ved at vente med at fortælle noget, til man selv har lyst... 

Bortset fra at det er til gene for arbejdspladsen 

+ at hvis man mister er det rart at chefen ved det for de fleste har brug for et par dage til at komme sig .

Jeg har en som har været i behandling i mange år efterhånden og hun mistede lige i tirsdags efter at været nået til NF

Hun er fuldstændig knust( self.) og nu hvor jeg vidste hun er gravid var det nok at få en hurtig sms .

Havde jeg ikke vidst det ,og hun evt bare meldte sig syg ville jeg jo havde indkaldt til mulighedssamtale og det ville tvinge min medarbejder til at skulle forklare sig Noget der kan være uoverskueligt oveni det andet man kæmper med.

Men netop fordi jeg vidste hun var gravid ved jeg også hvorfor hun nu er sygemeldt.

Og derfor behøver jeg ikke "plage" hende med de sædvanlige procedure når folk er sygemeldt. 

Carina:-) skriver:

Bortset fra at det er til gene for arbejdspladsen 

+ at hvis man mister er det rart at chefen ved det for de fleste har brug for et par dage til at komme sig .

Jeg har en som har været i behandling i mange år efterhånden og hun mistede lige i tirsdags efter at været nået til NF

Hun er fuldstændig knust( self.) og nu hvor jeg vidste hun er gravid var det nok at få en hurtig sms .

Havde jeg ikke vidst det ,og hun evt bare meldte sig syg ville jeg jo havde indkaldt til mulighedssamtale og det ville tvinge min medarbejder til at skulle forklare sig Noget der kan være uoverskueligt oveni det andet man kæmper med.

Men netop fordi jeg vidste hun var gravid ved jeg også hvorfor hun nu er sygemeldt.

Og derfor behøver jeg ikke "plage" hende med de sædvanlige procedure når folk er sygemeldt. 

 

Men du ville vel ikke indkalde til mulighedssamtale efter blot et par dage?

Du har jo heller ikke ret til at få at vide, hvad hun fejler. Så hvad skulle hun forklare, hvis du valgte at indkalde hende? 

Anonym skriver:

Hej til jer alle 

Jeg ved ikke helt om den ligger det rigtige sted, men kunne ikke finde en der kunne passe bedre..

Men sagen er, at jeg har lige testet positivt her til morgen, så glad 

Men så kommer spørgsmålet.. Skal jeg sige det til mig chef eller ej..?

For at fortælle lidt om situationen, så er jeg næsten lige startet på et nyt jo. Har været der nogle mdr. Min chef er en chef som jeg er rigtig glad for, og har arbejdet under i 6-7 år et andet sted. Vi kender hinanden rigtig godt arbejdsmæssigt, og ved præcis hvor vi har hinanden på det plan. Han har tidligere hjulpet mig rigtig meget i forskellige situationer, og vil derfor gerne være fair over for ham.

Jeg er stadigvæk på prøvetid lidt endnu, og derfor tænker jeg på. om det er mest fair over for ham, at fortælle ham det nu, mens jeg er på prøvetid, så han kan ha det med i sine tanker.

Er ikke i tvivl om, at hvis jeg ikke siger noget, så bliver jeg fastansat.

Så hvad syntes i..?? Skal jeg siger noget og evt risikere et godt job, eller skal jeg holde min kæft, og så måske miste lidt troværdighed hos min chef..??

Fuck jeg syntes at den er svær

Er kun lige ramt uge 4 i dag. Havde forventet mens dag i dag. 

 Jeg synes du i hvert fald skal vente til din prøvetid er udløbet, og du forhåbenligt er blevet ansat. Herefter ville jeg fortælle det på et tidspunkt, hvor det falder naturligt, at fortælle det, hvis muligt.

Hvorfor skriver du "så han kan have det med i sine tanker"? Jeg forstår ikke lige, hvad du mener med det

loop skriver:

Men du ville vel ikke indkalde til mulighedssamtale efter blot et par dage?

Du har jo heller ikke ret til at få at vide, hvad hun fejler. Så hvad skulle hun forklare, hvis du valgte at indkalde hende? 

Jo det ville jeg og jo det må man gerne få at vide især hvis der er tegn på at det kan blive længrevarende.

Reglene er ændret kraftigt de sidste par år - 

Man må i pricippet indkalde hvornår man vil fra 1 sygedag og man må også gerne spørge om det er længrevarende og om det får indflydelse på arbejdsevnen fremover. 

Hos os indkalder jeg indne for 4 dage af hensyn til planslægningen og især af hensyn mine andre medarbejdere som skal løbe hurtigere hvis der ikke er styr på om folk dukker op eller ej. 

Og desuden så er det nu arbejdsgivernes pligt at muliggøre om den ansatte kan klare andre opgaver så tilknytningen til arbejdspladsen bibeholdes.

Man er ikke længere "fredet" som hverken sygemeldt eller gravid - så det bedste er at samarbejde og spille med åben kort. 

Carina:-) skriver:

Jo det ville jeg og jo det må man gerne få at vide især hvis der er tegn på at det kan blive længrevarende.

Reglene er ændret kraftigt de sidste par år - 

Man må i pricippet indkalde hvornår man vil fra 1 sygedag og man må også gerne spørge om det er længrevarende og om det får indflydelse på arbejdsevnen fremover. 

Hos os indkalder jeg indne for 4 dage af hensyn til planslægningen og især af hensyn mine andre medarbejdere som skal løbe hurtigere hvis der ikke er styr på om folk dukker op eller ej. 

Og desuden så er det nu arbejdsgivernes pligt at muliggøre om den ansatte kan klare andre opgaver så tilknytningen til arbejdspladsen bibeholdes.

Man er ikke længere "fredet" som hverken sygemeldt eller gravid - så det bedste er at samarbejde og spille med åben kort. 

Du har ret til at indkalde til samtale, og også at få at vide hvor længe sygdommen forventes at vare. Du kan også få en lægeerklæring, som bekræfter sygdom, men hvad medarbejderen fejler har du ikke ret til at vide.

For mig er der også, ikke stor, men dog forskel, på at indkalde allerede efter 1-2 dage og efter 4 dage, som du skriver du gør. Jeg forstår dog ikke hvorfor du indkalder så hurtigt, du kan jo ramme en simpel virus-sygdom, risikere(alt efter sygdom), i værste fald, at sygdomsperioden forlænges fordi den syge bliver presset og ikke får den tiltrængte hvile. Jeg synes også det mistænkeliggør den syge. Medarbejderen kan jo også vælge at få en sygemelding fra lægen om ikke at kunne møde op til samtalen, det ville jeg vælge, hvis jeg eks havde opkast/diarre(eller anden sygdom der ikke muliggjorde at møde op). Ved alm. sygdom ville jeg nok bare fortælle hvad jeg fejlede, når jeg meldte mig syg, men graviditet nej.

Formålet med samtalen skulle jo gerne være om der er arbejdsopgaver medarbejderen kan udføre på trods af sygdommen. Hvis det er en forstuvet fod kan vedkommende måske ikke gå med aviser, men godt besvare tlf. opkald (bare et eks., kunne ikke lige finde på noget bedre).

Jeg har selv været selvstændig gennem en del år, og det er så vigtigt, at medarbejderne trives. Hvor stor er trivslen, hvis man har en chef, der konstant presser en? Som kvindelig chef, synes jeg man er en vigtig brik, i ikke at forringe andre kvinders vilkår på arbejdsmarkedet. Selvom det ikke kommer til at betyde noget for en selv, så kan man man efterlade det godt for egne døtre, og hele næste generation.

Det skulle dog gerne falde naturligt, at tale sammen på arbejdspladsen, uanset stillingsbeskrivelse. Jeg tror også det kommer an på hvor stor virksomheden er, og hvor længe man har været ansat, hvor meget man har lyst til at involvere leder og kolleger i private forhold.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg bliver fastansat. Det af flere grunde.. Den 1. er, at vi har arbejdet sammen i så mange år, så vi ved 100% hvad hinanden står for arbejdsmæssigt, og det jeg ku tilbyde, var præcis hvad han søgte, og han har hentet mig fra et andet job af.

Den 2. grund er, er min prøvetid kun løber denne mdr ud..

Det jeg mener er, om jeg skal sige det tidligt, så han kan overveje om han ønsker at ha mig ansat mig på lange sigt, eller om han vil give mig en opsigelse efter prøvetiden udløber.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at han er en fair chef, og helt klart en der er til at snakke med. Han har før hjulpet mig i nogle forskellige situationer, hvor en anden chef ville ha været fuldstændig ligeglad.

For at beskrive en af dem..

Da jeg blev gravid med min datter, blev jeg meget hurtigt klar over, at hendes far og jeg ikke ville blive sammen. Så meget tidligt vidste jeg, at hvis jeg beholdte, så ville jeg komme til at stå alene. Dette ville slet ikke ku hænge sammen for mig arbejdsmæssigt mht tider osv., så lige så snart jeg vidste jeg sku være alene, togg jeg en snak med min chef. Her forklarede jeg ham hele situationen, og hans svar var -stort tillykke, hvor er jeg glad på dine vegne  Så snakkede vi frem og tilbage hvordan det hele kunne hænge sammen, og han var fuldt ud indstillet på, at hvis det var det jeg ville, var der slet ingen tvivl om, at vi nok sku få det til at fungere.

Og det gjorde vi også 

Derfor tænker jeg så nemlig på, om jeg skal fortælle ham det lige så tidligt denne gang.. Jeg frygter dog bare, at han bliver dybt skuffet, for er jo slet ikke hvad han har regnet med, da han hentede mig til jobbet.. Men er samtidig bange for at miste troværdigheden, hvis jeg ikke siger noget...

Ved jo også godt, at jeg kan risikere at miste om 14 dage, og som en skriver, så vil det være mere end øv, hvis jeg så har fået sagt det 

Måske jeg skulle gøre som en skriver.. Betale mig til en tidlig scanning, se om der er et lille hjerte der banker, og så evt fortælle ham det derefter npr lejligheden byder sig.

Sidst havde jeg ingen betænkeligheder ved at fortælle det, men åh man.. Syntes den er svær denne gang... 

Graviditetten var ikke planlagt ( men er ikke mindre ønsket &nbsp, ellers var jeg ikke blevet gravid så tidligt i ansættelsen.

Anonym skriver:

Hej til jer alle 

Jeg ved ikke helt om den ligger det rigtige sted, men kunne ikke finde en der kunne passe bedre..

Men sagen er, at jeg har lige testet positivt her til morgen, så glad 

Men så kommer spørgsmålet.. Skal jeg sige det til mig chef eller ej..?

For at fortælle lidt om situationen, så er jeg næsten lige startet på et nyt jo. Har været der nogle mdr. Min chef er en chef som jeg er rigtig glad for, og har arbejdet under i 6-7 år et andet sted. Vi kender hinanden rigtig godt arbejdsmæssigt, og ved præcis hvor vi har hinanden på det plan. Han har tidligere hjulpet mig rigtig meget i forskellige situationer, og vil derfor gerne være fair over for ham.

Jeg er stadigvæk på prøvetid lidt endnu, og derfor tænker jeg på. om det er mest fair over for ham, at fortælle ham det nu, mens jeg er på prøvetid, så han kan ha det med i sine tanker.

Er ikke i tvivl om, at hvis jeg ikke siger noget, så bliver jeg fastansat.

Så hvad syntes i..?? Skal jeg siger noget og evt risikere et godt job, eller skal jeg holde min kæft, og så måske miste lidt troværdighed hos min chef..??

Fuck jeg syntes at den er svær

Er kun lige ramt uge 4 i dag. Havde forventet mens dag i dag. 

Jeg synes absolut ikke det er noget han skal have med i sine tanker ift. en evtentuelt ansættelse. Det er fuldstændig urimeligt at kvinder overhovedet skal bekymre sig om det ift. job. 

Du har ret til at indkalde til samtale, og også at få at vide hvor længe sygdommen forventes at vare. Du kan også få en lægeerklæring, som bekræfter sygdom, men hvad medarbejderen fejler har du ikke ret til at vide.

For mig er der også, ikke stor, men dog forskel, på at indkalde allerede efter 1-2 dage og efter 4 dage, som du skriver du gør. Jeg forstår dog ikke hvorfor du indkalder så hurtigt, du kan jo ramme en simpel virus-sygdom, risikere(alt efter sygdom), i værste fald, at sygdomsperioden forlænges fordi den syge bliver presset og ikke får den tiltrængte hvile. Jeg synes også det mistænkeliggør den syge. Medarbejderen kan jo også vælge at få en sygemelding fra lægen om ikke at kunne møde op til samtalen, det ville jeg vælge, hvis jeg eks havde opkast/diarre(eller anden sygdom der ikke muliggjorde at møde op). Ved alm. sygdom ville jeg nok bare fortælle hvad jeg fejlede, når jeg meldte mig syg, men graviditet nej.

Formålet med samtalen skulle jo gerne være om der er arbejdsopgaver medarbejderen kan udføre på trods af sygdommen. Hvis det er en forstuvet fod kan vedkommende måske ikke gå med aviser, men godt besvare tlf. opkald (bare et eks., kunne ikke lige finde på noget bedre).

Jeg har selv været selvstændig gennem en del år, og det er så vigtigt, at medarbejderne trives. Hvor stor er trivslen, hvis man har en chef, der konstant presser en? Som kvindelig chef, synes jeg man er en vigtig brik, i ikke at forringe andre kvinders vilkår på arbejdsmarkedet. Selvom det ikke kommer til at betyde noget for en selv, så kan man man efterlade det godt for egne døtre, og hele næste generation.

Det skulle dog gerne falde naturligt, at tale sammen på arbejdspladsen, uanset stillingsbeskrivelse. Jeg tror også det kommer an på hvor stor virksomheden er, og hvor længe man har været ansat, hvor meget man har lyst til at involvere leder og kolleger i private forhold.

Som skrevet så handler det også om mine andre ansatte.

Og bare rolig mine ansatte har det ganske glimrende hos mig - de fleste har været med fra starten og har ingen opsigelser haft i 2 år  + et godt samarbejde med fagforeningen- så tror jeg har styr på det .

Bortset fra at det er til gene for arbejdspladsen 

+ at hvis man mister er det rart at chefen ved det for de fleste har brug for et par dage til at komme sig .

Jeg har en som har været i behandling i mange år efterhånden og hun mistede lige i tirsdags efter at været nået til NF

Hun er fuldstændig knust( self.) og nu hvor jeg vidste hun er gravid var det nok at få en hurtig sms .

Havde jeg ikke vidst det ,og hun evt bare meldte sig syg ville jeg jo havde indkaldt til mulighedssamtale og det ville tvinge min medarbejder til at skulle forklare sig Noget der kan være uoverskueligt oveni det andet man kæmper med.

Men netop fordi jeg vidste hun var gravid ved jeg også hvorfor hun nu er sygemeldt.

Og derfor behøver jeg ikke "plage" hende med de sædvanlige procedure når folk er sygemeldt. 

 

Ja. Selvfølgelig er det som regel til gene for arbejdspladsen - ellers har de vel en ansat for meget. Det kan ikke rigtig være anderledes, men så er det godt at man den resterende del af tiden er med til at genere penge til dem man arbejder for.

Om man som medarbejder oplever, at det er fordel med fortrolighed, må jo alene være op til den enkelte at afgøre. Graviditet og evt. sygdom er for mange en privat sag - jeg har fx intet behov for at tale fortroligt med min chef om dette, og lader derfor være.

Efter at have mistet 4 gange, får min arbejdsgiver ikke noget af vide før jeg har lyst - formentlig omkring uge 18-20 (eller når jeg længere kan skjule det)... det finder jeg præcis ligeså reelt og "fair" som hvis man havde lyst til at sige det tidligere... og glæder mig over at man har sikret mig retten til at gøre det på denne måde...