Fortælle chef det eller ej..?

Jeg er så i den anden grøft. Måske det er fordi, jeg er i en anden branche. Jeg havde taget til en tryghedsskanning og sagt det derefter - altså i en uge 7 eller lign. Sagt det som det er er"jeg er gravid, det er stadig meget tidligt, så det kan gå galt, men jeg ønsker at være fair overfor dig"

I min branche er netværk og ry vigtigt i forhold til fremtidige jobs, så ville ikke tilbageholde vigtig information på den måde. Det ville komme tilbage og bide mig i røven senere. Har så heller aldrig oplevet at graviditet eller(som for mit vedkommende) behandling stod i vejen for en fastansættelse.

Hej

Jeg bryder mig ikke rigtig om, at det bliver en diskussion om hvad der er "fair" eller moralsk forsvarligt... venskab med chefen eller ej.

Kvinder skal ikke undskylde for deres graviditet på jobbet, og der er intet som helst "unfair" ved først at sige det, når man ønsker. Dét er netop en rettighed man er sikret, for at undgå arbejdspladsens spekulationer i ansættelsen. Dét er en del af gamet - og naturens gang - og hvad Søren skulle vi gøre hvis ikke kvinder fik børn når de ønskede, fordi de var bange for arbejdspladsen s reaktioner ... (hvilket desværre sikkert allerede forekommer alt for ofte)..? 

Tillykke med din graviditet - nyd det - og fortæl om det når du er klar, ikke når du føler at du "skal"...

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Hej

Jeg bryder mig ikke rigtig om, at det bliver en diskussion om hvad der er "fair" eller moralsk forsvarligt... venskab med chefen eller ej.

Kvinder skal ikke undskylde for deres graviditet på jobbet, og der er intet som helst "unfair" ved først at sige det, når man ønsker. Dét er netop en rettighed man er sikret, for at undgå arbejdspladsens spekulationer i ansættelsen. Dét er en del af gamet - og naturens gang - og hvad Søren skulle vi gøre hvis ikke kvinder fik børn når de ønskede, fordi de var bange for arbejdspladsen s reaktioner ... (hvilket desværre sikkert allerede forekommer alt for ofte)..? 

Tillykke med din graviditet - nyd det - og fortæl om det når du er klar, ikke når du føler at du "skal"...

Så enig!!!! Synes tit, denne slags spørgsmål herinde bliver mødt med svar, hvor det antydes, at vi kvinder nærmest skal undskylde over for vores arbejdsgiver, at vi er blevet gravide. Som om vi havde taget af kaffekassen eller sådan noget WTF. Kvinder skal arbejde, og kvinder skal føde børn. Sådan er det nu engang i vores samfund. Og nej en graviditet kommer aldrig belejligt for en arbejdsgiver, men sådan noget kan ikke altid planlægges.

Jeg blev gravid under min prøvetid, og jeg holdt min mund indtil det ikke kunne skjules mere. Min chef tog godt imod det, men der var lidt sure miner fra mine kollegaer, der syntes, at det var da bare mega ubelejligt. Men da det så blev tid til, at jeg skulle på barsel, så faldt det sammen med en fyringsrunde. Der betød min barsel, at der skulle fyres en medarbejder mindre, fordi jeg så ikke talte med i næste års budget, så pludselig var det ikke så ubelejligt alligevel, at jeg skulle på barsel.

Til ts, jeg ville vente. Det er så tidligt endnu og meget kan ske. Men du skylder ikke din arbejdsgiver at sige det. Det er helt sikkert. Tillykke med graviditeten  

Hej

Jeg bryder mig ikke rigtig om, at det bliver en diskussion om hvad der er "fair" eller moralsk forsvarligt... venskab med chefen eller ej.

Kvinder skal ikke undskylde for deres graviditet på jobbet, og der er intet som helst "unfair" ved først at sige det, når man ønsker. Dét er netop en rettighed man er sikret, for at undgå arbejdspladsens spekulationer i ansættelsen. Dét er en del af gamet - og naturens gang - og hvad Søren skulle vi gøre hvis ikke kvinder fik børn når de ønskede, fordi de var bange for arbejdspladsen s reaktioner ... (hvilket desværre sikkert allerede forekommer alt for ofte)..? 

Tillykke med din graviditet - nyd det - og fortæl om det når du er klar, ikke når du føler at du "skal"...

Uanset hvordan man vender og drejer det, og snakker rettigheder, så kan en gravidiet være en belastning for arbejdspladsen. Der hvor jeg er, ville det ikke være den økonomiske belastning, der ville være et problem. Men dét at jeg måske påtog mig ansvar for projekter eller lign, som jeg ikke kunne gennemføre, kunne være en stor belastning for både kollegaer og chef.

Jeg er 110% sikker på, jeg ikke ville blive fyret grundet en graviditet - er netop ansat i ny stilling på trods af min nye chef ved, jeg er i behandling. Han ved det er en del af gamet, at jeg måske bliver gravid(omend det er lidt usandsynligt) - tilgengæld vil jeg så gerne kvittere med at sige det så tidligt som muligt, hvis det sker - så vi har længst mulig tid til at få fordelt opgaver og evt oplært en vikar. Simpelthen for, at alt glider så nemt som muligt.

Kunne jeg holde fast i min ret og først sige det omkring uge 15 -18 stykker - helt sikkert. Men hvorfor udøve den ret, når nu det er nemmere for alle partner, at jeg siger det tidligt? Hvad ville man få ud af det? - andet end man stod fast på sin ret, og dette så gik udover gode kollegaer.

TS spørger hvad vi ville have gjort, og jeg havde sagt det...som jeg skriver, så kan det være det er brancheafhægigt. Og jeg har aldrig oplevet, at folk bliver fravalgt eller nægtet fastansættelse grundet en graviditet, DERFOR ville jeg heller havde rene linjer og sige det. Det er klart, var jeg i en branche eller position, hvor jeg var i en kæmpe risiko for at blive fyret, så var min holdning måske anderledes. Men det er jeg ikke, og har aldrig været det.

Benjamins'mor skriver:

Men "nok ikke" er jo bare ikke garanti nok. Hvorfor tage chancen og risikere at miste jobbet? 

Hun skriver jo ingen steder at de kender hinanden personligt/udenfor jobbet, men at de har arbejdet sammen før og derfra kender hinanden. 

Til ts: Du skylder absolut ikke at fortælle det, og 4 uger henne er jo ingenting. Tænk hvis det går til grunde om 2 uger, så er det da træls at miste jobbet. Oven i det har de ikke krav på at vide det før 3 mdr før termin. 

Det siger jeg heller ikke.... (Eller.... Det blev noget rodet, så det er ihvertfald ikke det jeg mener... At hun er "sikret".... ) 

jeg ville selv vælge at vente, hvis jeg stod i hendes situation... 

nielsen80 skriver:

Uanset hvordan man vender og drejer det, og snakker rettigheder, så kan en gravidiet være en belastning for arbejdspladsen. Der hvor jeg er, ville det ikke være den økonomiske belastning, der ville være et problem. Men dét at jeg måske påtog mig ansvar for projekter eller lign, som jeg ikke kunne gennemføre, kunne være en stor belastning for både kollegaer og chef.

Jeg er 110% sikker på, jeg ikke ville blive fyret grundet en graviditet - er netop ansat i ny stilling på trods af min nye chef ved, jeg er i behandling. Han ved det er en del af gamet, at jeg måske bliver gravid(omend det er lidt usandsynligt) - tilgengæld vil jeg så gerne kvittere med at sige det så tidligt som muligt, hvis det sker - så vi har længst mulig tid til at få fordelt opgaver og evt oplært en vikar. Simpelthen for, at alt glider så nemt som muligt.

Kunne jeg holde fast i min ret og først sige det omkring uge 15 -18 stykker - helt sikkert. Men hvorfor udøve den ret, når nu det er nemmere for alle partner, at jeg siger det tidligt? Hvad ville man få ud af det? - andet end man stod fast på sin ret, og dette så gik udover gode kollegaer.

TS spørger hvad vi ville have gjort, og jeg havde sagt det...som jeg skriver, så kan det være det er brancheafhægigt. Og jeg har aldrig oplevet, at folk bliver fravalgt eller nægtet fastansættelse grundet en graviditet, DERFOR ville jeg heller havde rene linjer og sige det. Det er klart, var jeg i en branche eller position, hvor jeg var i en kæmpe risiko for at blive fyret, så var min holdning måske anderledes. Men det er jeg ikke, og har aldrig været det.

Jeg er helt enig med dig i, at det ville være fjollet at stå på ret for "rettens skyld". Mit argument er blot, at man skal gøre det når man lyster (ikke når man føler sig "forpligtet") - og det betyder ikke at man spiller med mindre "rene linjer" end ellers, hvis man først har lyst til at oplyse det senere.

Det er netop derfor, at reglerne er som de er... for at der ingen tvivl burde være om, at det er helt igennem fair at vente til man selv finder det passende...

Anonym skriver:

Hej til jer alle 

Jeg ved ikke helt om den ligger det rigtige sted, men kunne ikke finde en der kunne passe bedre..

Men sagen er, at jeg har lige testet positivt her til morgen, så glad 

Men så kommer spørgsmålet.. Skal jeg sige det til mig chef eller ej..?

For at fortælle lidt om situationen, så er jeg næsten lige startet på et nyt jo. Har været der nogle mdr. Min chef er en chef som jeg er rigtig glad for, og har arbejdet under i 6-7 år et andet sted. Vi kender hinanden rigtig godt arbejdsmæssigt, og ved præcis hvor vi har hinanden på det plan. Han har tidligere hjulpet mig rigtig meget i forskellige situationer, og vil derfor gerne være fair over for ham.

Jeg er stadigvæk på prøvetid lidt endnu, og derfor tænker jeg på. om det er mest fair over for ham, at fortælle ham det nu, mens jeg er på prøvetid, så han kan ha det med i sine tanker.

Er ikke i tvivl om, at hvis jeg ikke siger noget, så bliver jeg fastansat.

Så hvad syntes i..?? Skal jeg siger noget og evt risikere et godt job, eller skal jeg holde min kæft, og så måske miste lidt troværdighed hos min chef..??

Fuck jeg syntes at den er svær

Er kun lige ramt uge 4 i dag. Havde forventet mens dag i dag. 

Hvis du har en god faglig og personlig relation til sin chef, så synes jeg du skylder ham, at fortælle det.

Han lyder som en person, der ikke vil diskriminere på den baggrund.

nielsen80 skriver:

Jeg er så i den anden grøft. Måske det er fordi, jeg er i en anden branche. Jeg havde taget til en tryghedsskanning og sagt det derefter - altså i en uge 7 eller lign. Sagt det som det er er"jeg er gravid, det er stadig meget tidligt, så det kan gå galt, men jeg ønsker at være fair overfor dig"

I min branche er netværk og ry vigtigt i forhold til fremtidige jobs, så ville ikke tilbageholde vigtig information på den måde. Det ville komme tilbage og bide mig i røven senere. Har så heller aldrig oplevet at graviditet eller(som for mit vedkommende) behandling stod i vejen for en fastansættelse.

 

Enig

og ikke alle ledere er r*vhuller 

Mange af os siger tillykke og er oprigtig glade for at vores ansatte skal have et barn . 

Med ærlighed og tillid når man langt Det andet giver bare grobund for irritiation .

Jeg ville vente med at sig det. 

Kan godt se at chefen måske mister ens troværdighed men risikoen for at miste jobbet og være vidne om at man også kan risikere at mist graviditeten ville helt klart gøre jeg ville vente.

Cheften må kunne forstå at man aldrig er sikker på en graviditets før efter nf og alligevel ikke 100% sikker derefter da man stadig har risiko for at miste barnet 

Altså lad os lige for en gangs skyld lige slå fast, at du skal ikke lade være at fortælle det fordi du er bange for at blive fyret. Hvis han vil af med dig finder han bare en anden årsag til fyring.

og du siger at i har et godt forhold til hinanden, så mon ikke han som de FLESTE siger pænt tillykke Tænker du at du er bange for at jeres forhold ændres hvis ikke du fortæller det? Det vil jo næppe komme bag på han at kvinder føder børn 

Men det er da iorden ikke at sige noget hvis det er det man føler for 

Som arbejdsgiver ville jeg da foretrække t vide det hurtigt så jeg havde en mulighed for at fonde en god afløser, og kunne tage de hensyn der nogle gange skal tages.