Anonym skriver:
Hej mødre
Jeg står i den situation at jeg mistænker min kærestes barn for at være psykopat.
Grundet anonymitet så lad os kalde barnet for Maja.
Maja er 5 år og meget voldelig, lyver åbenlyst, får raserianfald, lydighedsnægtelse, provokerende adfærd og virker sadistisk i mange situationer.
Jeg har selv børn fra et tidligere forhold og de lider meget under Majas adfærd når hun er på besøg hver anden weekend.
Hun griner rigtig ondt hver gang hun slår, sparker, river, bider og når hun ødelægger de andres leg, om hun deltager eller ej.
Min kæreste prøver virkelig at være den bedste far når han har hende og giver hende masser af positiv opmærksomhed men fortæller også når hun opfører sig forkert, med skammekrog til følge når hun ikke fortstår det første gang.
Jeg fik gæster i weekenden da vi havde hende og det første hun gør da vennen kom, var at løbe mod ham og sparke ham.
Det er ikke første gang hun reagere sådan overfor voksne.
Min søster fik slået brillerne af sig af hende i sommers f.eks 
Mine børn er begyndt at sige at de ikke vil have at Maja kommer hjem til os hver anden weekend.
Jeg ved ikke hvordan forholdene er hjemme hos Majas bopæls forældre men det bekymre mig at hun er sådan.
Hvad er det hun reagere sådan mod, har hun det ikke godt i hjemmet, eller er hun virkelig syg?
Er der nogen derude der har et bud, evt erfaringer? 
Jeg tror ikke på et eneste menneske er født som psykopat, men jeg tror gerne på vi kan skabe dem med vores tilgange til dem. Du beskriver for mig at se et frustreret barn og voksne der ikke vil se på egen praksis.
Jeg ville selv hvis jeg stod i dine sko, kaste håndklædet i ringen og kontakte åben familierådgivning og bede om fx rådgivning, de kom og så vores praksis - for fx lyder skammekrogen helt galt i mine ører, med et barn der tydeligt viser en ubalance og frustration - der skal der i mod rummes og lyttes. Afsted med jer og anerkend I også kan blive bedre. Måske vil de foreslå en underretihg for man kan få skub i sagerne og lave en familie/børne undersøgelser