Er min kærestes barn psykopat?

Det lidt "sjovt" som mange kaster adhd ind hvis et barn er udreagerende, voldsom mm....

Pas nu på med ikke at koble adhd på ALT man ikke liiige ved hvad er... At man mangler de ting sin empati, tryghed osv er altså ikke li med adhd.....

Anonym skriver:

Det lidt "sjovt" som mange kaster adhd ind hvis et barn er udreagerende, voldsom mm....

Pas nu på med ikke at koble adhd på ALT man ikke liiige ved hvad er... At man mangler de ting sin empati, tryghed osv er altså ikke li med adhd.....

Jeg synes bare generelt man skal passe på med at vifte med diagnoser..

Og psykopat synes jeg, lyder meget voldsomt. 

Anonym skriver:

Det lidt "sjovt" som mange kaster adhd ind hvis et barn er udreagerende, voldsom mm....

Pas nu på med ikke at koble adhd på ALT man ikke liiige ved hvad er... At man mangler de ting sin empati, tryghed osv er altså ikke li med adhd.....

Jeg kunne ikke være mere enig. Min dreng har ADHD, har det svært socialt, men evner helt sikkert empati og elsker, at sidde og putte

Min bonussøn har samme reaktionsmønster og væremåde som det du beskriver, men dog kun når han er hos hans mor, han slår og sparker både babyer, børn, voksne og dyr, men når han er her hjemme er han verdens kærligste dreng og så stille og rolig. 

Tror måske det kan være noget med at hos hans mor har han ingen grænser og får heller ikke vide at det han laver erforkert, men hos os har han grænser. 

Anonym skriver:

Det lidt "sjovt" som mange kaster adhd ind hvis et barn er udreagerende, voldsom mm....

Pas nu på med ikke at koble adhd på ALT man ikke liiige ved hvad er... At man mangler de ting sin empati, tryghed osv er altså ikke li med adhd.....

jeg tror det er blevet en trend.. Hver gang der er "problemer" med et barn, bliver ADHD smidt på bordet...

Det er så let at sige: Jeg tror han/hun har ADHD og derfor er hun/han på den måde.

Det er synd, at den diagnose bliver brugt på den måde.

Yurie skriver:

jeg tror det er blevet en trend.. Hver gang der er "problemer" med et barn, bliver ADHD smidt på bordet...

Det er så let at sige: Jeg tror han/hun har ADHD og derfor er hun/han på den måde.

Det er synd, at den diagnose bliver brugt på den måde.

Og lige så misforstået at kalde alle mennesker med ubehagelig adfærd for psykopater og at omtale dét at være ked af det som deprimeret. Generelt er der en grim tendens til at misbruge psykiatriske termer om alt. 

Kære ts.

smid alle tanker om alle mulige diagnoser som der bliver slynget ud væk - du kan alligevel ikke bruge dem til noget. 

Du må prøve at observere ham og se om der ikke alligevel er grund til hans udadreagerende adfærd. Måske er han jaloux over at fine børn bor sammen med hans far fast? Måske føler han ikke at han fået nok opmærksomhed? Måske har I været med til at forstærke hans negative adfærd ved at give det for meget opmærksomhed? Måske kan han mærke jeres afstandtagen fra ham? Og sådan kan man blive ved - der er i hvert fald lang vej til psykopati 

Mor og meget mere skriver:

Og lige så misforstået at kalde alle mennesker med ubehagelig adfærd for psykopater og at omtale dét at være ked af det som deprimeret. Generelt er der en grim tendens til at misbruge psykiatriske termer om alt. 

Helt enig.

Jeg fik også spørgsmålet om jeg havde ADHD(som voksen), fordi jeg ikke kunne sidde stille og der hele tiden var gang i mig. Min lærer kiggede på mig og sagde: Har du ADHD?

Han havde kendt mig nogle få uger og jeg er bare et glad og aktivt menneske, der elsker at have det sjovt

Uanset om Maja har en diagnose eller ej, så har hun og I brug for noget hjælp til at tackle hendes adfærd. Og det er nødt til at ske i fællesskab med bh, mor og andre voksne der er en del af Majas liv. 

Hvis I ikke tackler Maja nu så risikerer hun at få endnu flere problemer når hun starter i skole om kort tid og pludselig bliver jeres tanker om hende en selvopfyldende profeti hvor det bliver for svært for hende at ændre mønstret.

Prøv om du kan se hendes adfærd som et råb om hjælp og så allier dig med nogle kompetente fagpersoner der kan hjælpe jer videre.

Nu kender jeg ikke lille Maja, men jeg tror på ingen måde hun er psykopat. jeg tror hun er et misforstået barn, der savner sin far og dem tryghed han måske ville kunne give hende, frem for hendes mor. hvis tingene er som skrevet, at hun ikke rigtig har en fast base hos mor. jeg tror jeg ville snakke med bh om hvordan de oplever Maja være, både til hverdag og de dag hvor hun skal hjem til jer. om der er en forskel på de dag, og hvordan de oplever hende reagere generelt. der efter indberette hvad i oplever, så der kan blive taget yderligere hånd om det. jeg tror også hvis mor har nogle problemer, at det kunne være en løsning at Maja boede hos sin far. har i evt lagt mærke til om hun reagere voldsomt over for far? for hvis det over for dig og dine kære, kunne det så ikke være en måde at udtrykke jealusi, evt hun føler i tager hendes far fra hende? Er selv skildesmidse barn, og jeg husker tydeligt jeg følte min fsr svigtede mig. fordi han ligepludselig ikke kun var vores far, men også min papmors mand. (Hun har ikke børn) kunne ikke forstille mig det var nemt, at dele med andre børn også. Håber i finder en løsning, for lille majas og jeres skyld. Kæmpe kram her fra