Anonym skriver:
Jeg skriver herinde i håb om, at få et godt råd eller bare høre et eller andet der måske kan hjælpe.
Indtil for ganske få uger siden, havde jeg en helt igennem fantastisk veninde. Vi skrev tit sammen og hun var altid 'lige i nærheden' - også selvom vi ikke altid lige havde tid til at ses.
Min veninde har prøvet at blive gravid i utrolig lang tid, men da jeg fortalte at vi også gik igang, blev glæden stor. Altså lige indtil jeg så skrev, at nu var der to streger. Lige forinden havde hun selv mistet igen, så sorgen var stor. Jeg prøvede at begrænse mig, og spørge meget til hende, men intet har hjulpet. Hun siger bare til mig, at hun er travl og at der sker meget lige nu.
Egentlig skulle hun have været med til min scanning, da min kæreste ikke kan være med, men nu sidder jeg her med følelsen af, at jeg ikke har lyst til at få hende med alligevel. Hvad gør jeg?
Holder fast i "aftalen" eller spørger en anden, som jeg ved vil blive helt vild glad?
Puuuuhaaaa.... Din veninde har det RIGTIG svært lige nu!!!
Min mand og jeg var de første i vennegruppen der prøvede at få børn... Det ville bare ikke lykkedes... Det har taget os 10 år at opnå graviditet og i den tid har vi skulle glæde os over en 20 stykker graviditeter hos vennerne... Vi har selvfølgelig været glade på deres vegne, men samtidig har det gjort møg hamrende ondt i hjertet hver gang...
Jeg sagde simpelthen til vores venner i min bryllupstale at "de var der idag fordi vi ikke kan undvære jer! Og vi er meget meget glade på jeres vegne over i har så skønne børn, men vi har mange gange trukket os, fordi det har gjort ondt på is at det ikke var os selv" (noget i den retning, de vidste alle at vi havde prøvet i mange år)
jeg kan godt forstå hvis din veninde trækker sig.... Men "allierede" hun har haft, er nu gravid... Nu ved jeg ikke har længe i har prøvet men det lyder på dit opslag som om det er gået hurtigt.... Og hvis hun har prøvet i mange år....
Jeg ville synes du skal give hende lidt tid, men tag hjem til hende med en kurvfulds boller eller noget og så få snakket... LYT LYT LYT!! Det er ikke lige i denne samtale du skal snakke om kvalme, opkast og ømme bryster. Lyt til HENDE!! Og sig til hende at du håber at hun vender tilbage til dig når HUN er klar og så står du der med åbne arme og et varmt knus... Hun skal nok komme tilbage... Hun er bare ked af det nu (men helt sikkert også glad på jeres vegne, det må du ikke tvivle på) men en kniv er stukket i hjertet og det er ikke hende selv der er gravid (ved godt det lyder lidt film-agtigt) men det er desværre sådan det er, når man er i behandling for barnløshed/har prøvet i mange år
....
