Svigtende veninde

Jeg skriver herinde i håb om, at få et godt råd eller bare høre et eller andet der måske kan hjælpe. 

Indtil for ganske få uger siden, havde jeg en helt igennem fantastisk veninde. Vi skrev tit sammen og hun var altid 'lige i nærheden' - også selvom vi ikke altid lige havde tid til at ses. 

Min veninde har prøvet at blive gravid i utrolig lang tid, men da jeg fortalte at vi også gik igang, blev glæden stor. Altså lige indtil jeg så skrev, at nu var der to streger. Lige forinden havde hun selv mistet igen, så sorgen var stor. Jeg prøvede at begrænse mig, og spørge meget til hende, men intet har hjulpet. Hun siger bare til mig, at hun er travl og at der sker meget lige nu. 

Egentlig skulle hun have været med til min scanning, da min kæreste ikke kan være med, men nu sidder jeg her med følelsen af, at jeg ikke har lyst til at få hende med alligevel. Hvad gør jeg? 

Holder fast i "aftalen" eller spørger en anden, som jeg ved vil blive helt vild glad? 

Jeg synes du skal spørge hende om hun stadig har lyst til at tage med. Sig at du godt forstår hendes situation og at du også kan forstå hvis hun ikke kan rumme at tage med.

Måske skal hun lige sunde sig.

Tillykke med din graviditet  

Det gør nok rigtig ondt at være i hendes sko lige nu. Alt fra tvivl og bekymringer til sorg og jalousi flyver sikkert rundt i kroppen på hende. Hvis jeg var hende ville jeg slet ikke udsætte mig selv for en scanning, værende den der står på sidelinjen med en abort i bagagen. Av av. Giv hende tid og plads. Og glæd dig, ud over alle grænser selfølgelig. Men det skal ikke være til hende. Find nogle der kan juble med dig uden at græde indvendigt. 

Anonym skriver:

Jeg skriver herinde i håb om, at få et godt råd eller bare høre et eller andet der måske kan hjælpe. 

Indtil for ganske få uger siden, havde jeg en helt igennem fantastisk veninde. Vi skrev tit sammen og hun var altid 'lige i nærheden' - også selvom vi ikke altid lige havde tid til at ses. 

Min veninde har prøvet at blive gravid i utrolig lang tid, men da jeg fortalte at vi også gik igang, blev glæden stor. Altså lige indtil jeg så skrev, at nu var der to streger. Lige forinden havde hun selv mistet igen, så sorgen var stor. Jeg prøvede at begrænse mig, og spørge meget til hende, men intet har hjulpet. Hun siger bare til mig, at hun er travl og at der sker meget lige nu. 

Egentlig skulle hun have været med til min scanning, da min kæreste ikke kan være med, men nu sidder jeg her med følelsen af, at jeg ikke har lyst til at få hende med alligevel. Hvad gør jeg? 

Holder fast i "aftalen" eller spørger en anden, som jeg ved vil blive helt vild glad? 

Jeg ville spørge hende, det er ikke sikkert at hun er klar til sådan noget.

Hun er nok ret ked af det, og det er ikke sikkert at en scanning er det bedste i hendes verden lige nu. Men spørg hende, og se hvad hun siger.

Jeg har prøvet at spørge lidt ind, og sige at det er hendes valg. Men jeg får ikke rigtig noget tydeligt svar. 

Jeg har prøvet at spørge lidt ind, og sige at det er hendes valg. Men jeg får ikke rigtig noget tydeligt svar. 

Måske har du ikke spurgt direkte nok?

Du kan sige til hende, at du stadig gerne vil have hende med, men at du godt forstår hvis hun ikke magter det.  Det er bedre at hun siger nej nu, end at hun springer fra i sidste øjeblik, fordi hun har fortrudt. For så risikerer du, at du ikke har nogen at dele oplevelsen med, fordi de ikke kan med så kort varsel.

Hvorfor kan din kæreste ikke komme med?

Hvor længe er der til du skal scannes?

Tillykke med graviditeten.

(jeg kan ikke slette spørgsmålstegnet)?

Jeg forstår sagtens din glæde, men jeg tror at din veninde er " lidt i sorg over at det er lykkedes for dig" forstå mig ret. Hvis du har prøvet at spørge hende og hun er kommet med lidt undvigende svar, ville jeg ikke spørge hende mere, for hendes skyld faktisk. Hun sidder måske selv med mange modstridende føelser, vil gerne glædes med dig, men er også trist over at det ikke lykkedes for hende

Jeg skriver herinde i håb om, at få et godt råd eller bare høre et eller andet der måske kan hjælpe. 

Indtil for ganske få uger siden, havde jeg en helt igennem fantastisk veninde. Vi skrev tit sammen og hun var altid 'lige i nærheden' - også selvom vi ikke altid lige havde tid til at ses. 

Min veninde har prøvet at blive gravid i utrolig lang tid, men da jeg fortalte at vi også gik igang, blev glæden stor. Altså lige indtil jeg så skrev, at nu var der to streger. Lige forinden havde hun selv mistet igen, så sorgen var stor. Jeg prøvede at begrænse mig, og spørge meget til hende, men intet har hjulpet. Hun siger bare til mig, at hun er travl og at der sker meget lige nu. 

Egentlig skulle hun have været med til min scanning, da min kæreste ikke kan være med, men nu sidder jeg her med følelsen af, at jeg ikke har lyst til at få hende med alligevel. Hvad gør jeg? 

Holder fast i "aftalen" eller spørger en anden, som jeg ved vil blive helt vild glad? 

Tror det er svært for din veninde lige nu. Hun har prøvet længe og tilmed mistet, og nu er du gravid. Er sikker på hun er glad på dine vegne men det er nok bare rigtigt svært at fordøje. Det er skide svært , at stå i jeres begge s sted. Mistede selv vores bedste venner i lignende situation. Ville helt sikkert skrive og sig at du forstår at det er svært , om Hun stadigvæk vil med .

Min aller bedste veninde havde også lige mistet for anden gang, da jeg fortalte at jeg var uplanlagt gravid. Hun kunne ikke magte og være tæt på mig. Hun deltog heller ikke i min babyshower. Pludselig en dag, sidst i min graviditet skrev hun, og vi begyndte og ses småt. 

Hun havde bare brug for tid, og det fik hun. Hun er idag i stor sorg over hun "svigtede" mig. Og har vanskelig ved at tale med mig om det. Jeg skal være gudmor til hendes anden søn på lørdag. 

Du må give hende plads. 

Tænk hvis det var omvendt! Prøv og føl hvordan du selv ville have det.

Egentlig er det også lidt egoistisk af dig ikke og kunne forstå og acceptere bedre. Det er selvfølgelig en stor ting at du gennemgår, og du ønsker blot og have hende tæt på til at overleve det sammen med dig. Brug en søster, mor eller anden veninde til tingene bliver lidt lettere... 

Kære du

Det er en lorte-situation for alle parter, når et venskab sættes sådan på prøve. Jeg kan godt forstå at du føler dig svigtet. Min kommentar her er dog et forsøg på at give dig et indblik fra én, som har stået i din venindes sko.

Efter to graviditeter udenfor livmoderen og på vej ind i IVF behandling, fortalte min tætteste veninde mig modvilligt, at hun var gravid efter ganske kort tids forsøg. Jeg gik komplet i baglås. Modstridende følelser af jalousi, sorg og glæde rasende rundt i mig. Jeg måtte trække stikket i nogle uger (for første gang nogensinde) og det vedblev at være voldsomt svært for mig under hele hendes graviditet - hvor jeg fortsat var i behandling og mistede yderligere to gange.

Min veninde gjorde det eneste rigtige, i forsøget på at rede vores venskab. Hun gav mig plads og lang snor, i næsten urimelige mængder. Hun krævede intet af mig. Hun undlod at glædes højlydt min nærhed, osv.

Jeg vil altid have dårlig samvittighed over at jeg svigtede hende i en vigtig periode af hendes liv, og over at have været en barriere for hendes glæde. Men jeg kunne ikke klare det, samtidig med at mit eget liv var ved at falde fra hinanden.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om vores historie her:  https://erduherikkesnart.wordpress.com/2014/11/22/noget-om-at-fole-sig-sprunget-over-i-koen/ 

Rigtig meget held og lykke til jer begge. Jeg håber at I kan finde hinanden igen når tingene bliver lettere...