Jeg tror ikke på den lykkelige prostituret, men jeg tror heller ikke at branchen udelukkede består af ulykkelige kvinder og mænd.
Jeg er ikke imod branchen, da jeg mener at vi kvinder og mænd selv er herre over vore egne kroppe, og hvis der nogle som skulle tjene penge på at yde ydelsen indenfor sex, uden tvang, så går det skam intet af mig på den front.
Jeg tænker at det er nemt at have en masse fordomme og meninger specielt om den branche, eftersom vi alle herinde har et forhold til at, at have sex. Og jeg TROR at rigtig mange specielt kvinder, har et billede af at sex er lig med kærlighed eller intimitet, men sådan behøves det jo nødvendigvis ikke være for alle. For nogle er sex bare sex, en kødelig akt, uden følelser - og det gør ikke de mennesker der har det sådan til ulykkelige stakler, det gør dem allerhøjst en smule anderledes end flertallet. At nogle sælger sex som en vare, så længe det sker frivilligt, rører mig ikke. Det er først når det er handlet kvinder der er tale om, for så udsættes kvinden for overgreb, ved hver eneste kunde, uagtet om kunden har viden derom eller ej.
Kunne jeg selv sælge sex som en vare, tror jeg de fleste skulle spørge sig selv om, i sådan en debat..
Kunne jeg, ja absolut hvis det var min allersidste udvej, for at forsørge min familie - men kun hvis det absolut ingen anden udvej var. Ville jeg være lykkelig? Nej. Men jeg ville gøre det, for mine børns overlevelse er det som ligger mig allermest på sinde.
Ville jeg kunne blive sammen med min mand, hvis han havde besøgt en prostitueret? Nej det ville jeg ikke, for det ville være planlagt utroskab. Ville jeg kunne blive hvis han havde gjort det inden vi havde mødt hinanden, ja da - hvorfor skulle jeg ikke det...
