Sexbranchen.

Ja, sexbranchen.. Hvad mener i om den? Her mener jeg IKKE sexslaver, handlede piger og drenge, og hvad end der måtte foregå af så grov karakter. 

Jeg tænker på de danske bordeller, hvor pigen frivilligt møder ind et par gange om ugen, hvad er jeres holdning til det? Tror i på "den lykkelige luder"? 

Tror i at nogen af de her piger gør det, fordi det faktisk tænder dem, eller tror i udelukkende det er pga. økonomi? 

Hvordan tror i, i ville reagere hvis i tog jeres mand i at have besøgt en prostitueret? Og tror i man kan have et velfungerende forhold, hvor den ene part sælger seksuelle ydelser?

Jeg kender flere kvinder (og mænd) der arbejder med, eller har arbejdet med, sexarbejde.

Min erfaring er at typen af arbejde de udfører, vilkårene de udfører dem under, motivationen for at udføre dem, er så vidt forskellige at det er totalt umuligt at skære alle over én kam. F.eks er der en verden til forskel på pigerne der arbejder på bordel og pigerne der går på gaden (sidstnævnte er overvejende narkomaner). 

Ud af de kvinder jeg kender, kan nævnes:

Kvinden med aspergers som ikke var i stand til at have et reelt forhold, men havde et meget højt sexdrive, og derfor arbejdede som prostitueret for at få dækket sine fysiske behov. Hun har nu fået en kæreste, er stoppet med prostitution for et par år siden. Fortryder ikke sine valg og arbejder i dag aktivt for at forbedre sexarbejdernes forhold.

Kvinden som arbejdede som professionel domina i en årrække fordi det gav gode penge, og nu arbejder som jordemoder (hvilket hun desuden også gjorde mens hun arbejdede som domina).

Kvinden som startede i prostitution for at udleve en seksuel fantasi, men hvor det efterhånden blev som et hvilken som helst andet arbejde, og hvor hun til sidst blev træt af at skulle skjule sin profession for venner og familie og derfor stoppede.

De kvinder jeg har mødt, er i den mere priviligerede ende af skalaen - dem som enten arbejder på bordel eller ud fra private rammer (størstedelen af sexarbejdere). Og også her i den priviligerede ende af skalaen er der vidt forskellige motivationer for at udføre arbejdet.

Gadepigerne har det ikke sjovt, det er der ingen tvivl om. De trækker for at tjene penge til stoffer, og nogle af dem har dårlige oplevelser og dårlige liv i bagagen. Det er et lorteliv. Men hvordan hjælper man de piger bedst muligt? Ved at have holdninger som omgærder deres virke med fordømmelse og mistro? Eller ved at have et åbent sind og søge at give dem lige muligheder og rettigheder som alle andre mennesker?

Når man spørger prostituerede hvad kilden til de største problemer ifb. med deres virke er, svarer de: Stigmatisering. Folk som har ondt af dem, ser ned på dem, vil "redde" dem, er paranoide over at de vil stjæle deres mænd, og bare generelt tager afstand fra dem og deres valg. Derudover politiets hetz og razziaer, ulovliggørelsen der også gør det umuligt f.eks at organisere sig i en fagforening eller melde sig ind i en a-kasse. 

Man vil aldrig kunne slippe af med sårede kvinder som er i branchen fordi de ikke ved bedre, eller fordi de har brug for bekræftelsen - eller pengene. Men man kan hjælpe dem til en større grad af selvrespekt og værdighed ved at lade være med at se på dem som laverestående, sølle væsener, og ved at give dem de samme rettigheder som alle andre arbejdende mennesker i vores samfund.

Information havde et virkelig fint indlæg fra pigerne i Skelbækgade angående lovliggørelse af sexarbejde, men jeg kan desværre ikke finde den. Men her er nogle andre artikler man kan læse hvis man gerne vil have lidt perspektiv. Hvis I ikke orker at læse dem alle sammen, så læs i det mindste den første, please. Der er SÅ mange fordomme i forbindelse med det her emne.

http://politiken.dk/indland/ECE1895114/myter-eller-fakta-faa-svar-paa-ti-spoergsmaal-om-prostitution/

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2762419/sig-farvel-til-den-lykkelige-luder/

http://www.information.dk/318036

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2807392/en-sejr-for-verdens-sexarbejdere-at-prostitution-afkriminaliseres/

Min mand har været hos sexarbejdere flere gange, og det er ikke noget der på nogen måde ændrer mit syn på ham som en dejlig, omsorgsfuld mand og god, tryg far for vores barn. 

Jeg tænder på tanken om at blive købt, det samme gør min mand. 

Vi har flere gange udlevet fantasien ved at sælge mig til andre mænd. Både via webcam og IRL, hvor det foregået på hotel. Så har min mand skabt kontakt til andre mænd, udvekslet oplysninger og opgivet et vis beløb. Når de har betalt, er de så kommet til mig på hotelværelset og ja .. :-) Den vildeste aften, var hvor jeg var sammen 6 på et par timer. Jeg ved aldrig hvem, hvornår eller hvor mange der kommer af gangen. Jeg skal bare være parat. 

Jeg har også en profil på en internetside, hvor mænd/kvinder kan betale et vis antal kr/pr minut for at se mig gøre diverse ting via cam. 

Jeg har overvejet escort mange gange, og kunne også godt finde på det. Er dig gravid pt. Så det bliver nok først om et par år efter endt graviditet/amning osv. 

Tanken om penge, at jeg kan få folk til at betale for at dyrke sex med mig, tænder mig ekstremt. Jeg ser det som en leg, en sexleg, lige såvel som jeg ser andre sexfantasier som leg. 

Jeg har for 2 år siden haft en meget hårdt S/M forhold til en ældre mand, som indviede mig i den mere fetish-centrerede verden iform af diverse fora på nettet. Den del er jeg stadig en del af, og tanken om en dag at blive professionel domina/sadist tænder mig også, og er sikker på det sker en dag. 

Jeg ser ikke mig selv som psykisk syg eller ustabil, men mere bare en kvinde med særpræget lyster :-) Og den slags kvinder, tror jeg på findes flere steder.

Min mand har så vidt jeg ved aldrig været hos en prostitueret, og tror ikke jeg ville have det vilde i mod det hvis han havde. Sket er sket. 

Jeg kørte i 8 mdr. 

Jeg valgte det selv så og sige, jeg manglede penge, havde en lorte kæreste og bare ikke et særlig fedt liv i det hele taget. Og jeg kom fra lige så skod et liv.

Langt de fleste mænd var søde og  med ganske normale præferencer, havde kun en enkelt der havde noget med grydeskeer 

de første 3 uger var det de letteste penge jeg nogensinde har tjent, jeg tænkte konstant på hvorfor jeg dog ikke  gjorde det før? Det var jo så let. 

WRONG! efter en måned ramte skammen mig, frygtede konstant min omgangskreds reaktion at nogle jeg kendte skulle bestille og lign. Jeg gik i bad hele tiden og ville slet ikke bruge pengene jeg tjente på andet end det nødvendige, følte ingen glæde kun skam.

Efter 3 måneder forsvandt min egen sexlyst, kunne kun have sex på jobbet, afskyde det når jeg fik fri og fik jeg endelig lyst efter arbejde fløj jeg i bad og skrubbere mig næsten til blods. 

Efter det er det hele lidt sløret og jeg følte mig som i en konstant boble, det "normale" og unormale flød sammen i en underlig mase. 

Skæbnen ville jeg efter 8 måneder  blev overfaldet af en mand kort efter mit besøg hos en anden, politiet rådet mig til at lade det ligge og jeg gik helt ned blev indlagt på psykiatrisk og vendte ikke tilbage 

Så hvad syntes jeg? Hmm det skal hverken ulovliggøres eller andet, men der er en grund til man vælger den branche, der er en grund til man ikke tager et almindelig fritidsjob/fuldtidsjob og den grund er sjældent god og lystig. 

Anonym skriver:

Jeg kørte i 8 mdr. 

Jeg valgte det selv så og sige, jeg manglede penge, havde en lorte kæreste og bare ikke et særlig fedt liv i det hele taget. Og jeg kom fra lige så skod et liv.

Langt de fleste mænd var søde og  med ganske normale præferencer, havde kun en enkelt der havde noget med grydeskeer 

de første 3 uger var det de letteste penge jeg nogensinde har tjent, jeg tænkte konstant på hvorfor jeg dog ikke  gjorde det før? Det var jo så let. 

WRONG! efter en måned ramte skammen mig, frygtede konstant min omgangskreds reaktion at nogle jeg kendte skulle bestille og lign. Jeg gik i bad hele tiden og ville slet ikke bruge pengene jeg tjente på andet end det nødvendige, følte ingen glæde kun skam.

Efter 3 måneder forsvandt min egen sexlyst, kunne kun have sex på jobbet, afskyde det når jeg fik fri og fik jeg endelig lyst efter arbejde fløj jeg i bad og skrubbere mig næsten til blods. 

Efter det er det hele lidt sløret og jeg følte mig som i en konstant boble, det "normale" og unormale flød sammen i en underlig mase. 

Skæbnen ville jeg efter 8 måneder  blev overfaldet af en mand kort efter mit besøg hos en anden, politiet rådet mig til at lade det ligge og jeg gik helt ned blev indlagt på psykiatrisk og vendte ikke tilbage 

Så hvad syntes jeg? Hmm det skal hverken ulovliggøres eller andet, men der er en grund til man vælger den branche, der er en grund til man ikke tager et almindelig fritidsjob/fuldtidsjob og den grund er sjældent god og lystig. 

Tak fordi du deler dine oplevelser. 

Jeg har et spørgsmål: Du nævner skammen og frygten for din omgangskreds' reaktion som i hvert fald starten på dine problemer.

Hvad nu hvis der ikke havde været noget stigma? Hvis du kunne fortælle dine venner og familie om dit job uden at frygte udstødelse og fordomme? Hvis du vidste at der var åbne arme og støtte at hente, også i de svære situationer? Tror du så at dit forløb ville have været anderledes?

modesty skriver:

Tak fordi du deler dine oplevelser. 

Jeg har et spørgsmål: Du nævner skammen og frygten for din omgangskreds' reaktion som i hvert fald starten på dine problemer.

Hvad nu hvis der ikke havde været noget stigma? Hvis du kunne fortælle dine venner og familie om dit job uden at frygte udstødelse og fordomme? Hvis du vidste at der var åbne arme og støtte at hente, også i de svære situationer? Tror du så at dit forløb ville have været anderledes?

Måske havde det været nemmere ihvertfald hos vennerne og jeg havde nok heller ikke skulle kæmpe så meget med at skulle skjule det og tænke på hvad andre tænkte om mig, jeg havde nok heller ikke været så bange for overfald  mm. Hvis jeg havde kunne tale åbent om min risiko og tale med andre om hvor jeg var hvornår så der var  hjælp at hente 

Men nej skammen lå lige så meget i jeg gjorde noget jeg ikke havde lyst til af "nød" der gik meget kort tid og så følte jeg at jeg sad fast i det miljø. 

Anonym skriver:

Jeg tænder på tanken om at blive købt, det samme gør min mand. 

Vi har flere gange udlevet fantasien ved at sælge mig til andre mænd. Både via webcam og IRL, hvor det foregået på hotel. Så har min mand skabt kontakt til andre mænd, udvekslet oplysninger og opgivet et vis beløb. Når de har betalt, er de så kommet til mig på hotelværelset og ja .. :-) Den vildeste aften, var hvor jeg var sammen 6 på et par timer. Jeg ved aldrig hvem, hvornår eller hvor mange der kommer af gangen. Jeg skal bare være parat. 

Jeg har også en profil på en internetside, hvor mænd/kvinder kan betale et vis antal kr/pr minut for at se mig gøre diverse ting via cam. 

Jeg har overvejet escort mange gange, og kunne også godt finde på det. Er dig gravid pt. Så det bliver nok først om et par år efter endt graviditet/amning osv. 

Tanken om penge, at jeg kan få folk til at betale for at dyrke sex med mig, tænder mig ekstremt. Jeg ser det som en leg, en sexleg, lige såvel som jeg ser andre sexfantasier som leg. 

Jeg har for 2 år siden haft en meget hårdt S/M forhold til en ældre mand, som indviede mig i den mere fetish-centrerede verden iform af diverse fora på nettet. Den del er jeg stadig en del af, og tanken om en dag at blive professionel domina/sadist tænder mig også, og er sikker på det sker en dag. 

Jeg ser ikke mig selv som psykisk syg eller ustabil, men mere bare en kvinde med særpræget lyster :-) Og den slags kvinder, tror jeg på findes flere steder.

Min mand har så vidt jeg ved aldrig været hos en prostitueret, og tror ikke jeg ville have det vilde i mod det hvis han havde. Sket er sket. 

Hvor går grænsen fra at være en fræk fantasi til et reelt arbejde? 

Livet som sexarbejder er og har aldrig været en leg.

Den lykkelige luder er vel et begreb som afhænger af hvilken kontekst man arbejder i. 

Gør man det for pengene bare fordi det er "nemt" så nej så er det måske næppe der man er glad.

Men lad os tage udgangspunkt i at man gør det ud fra et seksuelt perspektiv. Hvor man gør det fordi man tænder på det. Jeg kender et par hvor hun er escort og det er noget de som par har begyndt sammen. Fordi det tænder dem enormt. De er lykkelige faktisk tror jeg aldrig jeg har set gladere og mere harmonisk par. Så der vover jeg pelsen og siger ja den lykkelige luder findes.

Man skal jo hele tiden huske at en sexarbejder ikke bare er en sexarbejder. Der er jo forskellige grader og dermed også meget forskellige mennesker. 

Og nej min mand ville aldrig få et problem med mig havde han knaldet en sexarbejder.

Jeg er meget imod det. Fair nok folk køber sexdukker og hvad ved jeg. Men når du sælger dig selv, som var du en hotdog, et produkt, et stykke kød andre bare bruger til at stille deres lyster med og så smider ud som en brugt karklud. Så er der noget galt. Helt helt galt. Og jeg skal aldrig være sammen med en mand der synes det er ok at bruge kvinder som bolledukker. 

Jeg tror der findes den lykkelige luder, der hvor det er en sexfantasi der leves ud og hvor det gøres af lyst.

Jeg tror intet menneske der sælger sig selv af nød vil kalde dem selv lykkelige, men nogle kan leve med det uden at måtte dulme følelserne og andre kan ikke. 

En spørger kunne jeg sælge mig selv, ja af nød kunne jeg sælge sex, min nyrer, min arbejdskraft til guldminer og hvad ved jeg - men det ville være af nød og jeg ville arbejde ud fra målet om at komme ud af det hurtigst muligt.

Som en anden skriver, tror jeg på legaliseringen, på kontrollen der kommer med legaliseringen og på den hjælp der så også følger med.

Vi lever ikke i åbent forhold og jeg ville derfor have svært ved at tolerere utroskab om det var med sekretæren på arbejder eller massagepigen rundt om hjørnet. Har han gjort det før jeg kom ind i billedet, vil ikke betyde noget. 

Anonym skriver:

Ja, sexbranchen.. Hvad mener i om den? Her mener jeg IKKE sexslaver, handlede piger og drenge, og hvad end der måtte foregå af så grov karakter. 

Jeg tænker på de danske bordeller, hvor pigen frivilligt møder ind et par gange om ugen, hvad er jeres holdning til det? Tror i på "den lykkelige luder"? 

Tror i at nogen af de her piger gør det, fordi det faktisk tænder dem, eller tror i udelukkende det er pga. økonomi? 

Hvordan tror i, i ville reagere hvis i tog jeres mand i at have besøgt en prostitueret? Og tror i man kan have et velfungerende forhold, hvor den ene part sælger seksuelle ydelser?

Jeg mener det er deres valg. Men jeg tror ikke på den lykkelig luder. Tror mange gør det for pengene og ikke tænker på konsekvenserne. Altså hvis min kæreste besøgte en luder så var det bare ud. Det er ikke i orden.

Om man kan have et forhold ved jeg ikke. Jeg ville ikke kunne, slet ikke. Men tror nogen kan, der er jo også flere porno modeller der er gift.