Paranormale oplevelser

Mom skriver:

Egentligt mener jeg at man skal ignorere indlæg som dit, som kun er skrevet for at pisse på folk, for at sige det rent ud.

Jeg fatter bare ikke hvad du vil opnå med det?

Det skete. Og hvis ikke det skete, så er det fantastisk sjovt!

Har aldrig oplevet noget. 

Patriark skriver:

Det skete. Og hvis ikke det skete, så er det fantastisk sjovt!

Fair nok du morer dig. Jeg kan bare ikke se det fede i at lave sjov på andres bekostning, det er efter min mening temmelig umodent.

Men hver sin lyster 

Patriark skriver:

Jeg blev engang bidt af en vampyr da jeg var på forretningsrejse i Transylvanien . Skulle ordne nogle papirer for en gammel mand, der var fyrst af titel. Da jeg kom hjem, gik det først rigtig galt...

En anden gang byggede jeg mit eget monster af ligdele. Det gik heller ikke s jeg havde håbet...

Og en helt anden gang skulle jeg optage en dokumentar i nogle amerikanske skove. Den handlede om nogle unge der var forsvundet. Pludselig var vi faret helt vild og gik i cirkler- uanset hvilken vej vi gik endte vi op det samme sted. Om natten var det som om at nogen ville ind i hores telt. Til sidst kom der vist nogle hekse... Og en vaskebjørn.

 

ja jeg har prøvet min del...

Altså jeg synes faktisk selv det er skide træls med alle de troll indlæg, men jeg kom altså alligevel til at grine af dit 

Mom skriver:

Jeg var dengang vore yngste var blot 7 dage gammel meget alvorligt syg med nogle mindre blodpropper i hjernen. Men natten inden vi vidste hvor galt det stod til, var jeg MEGET dårlig, og jeg vidste inderst inde godt at det var alvorligt, men var for træt til at vække min mand.. Men jeg lå i sengen ved siden af vores meget nye datter, og oplevede at min morfar, som var død 4 uger forinden, besøgte mig. Da jeg spurgte hvad han ville, sagde han at var kommet for at hente mig, for det var tid. Jeg svarede at det kunne jeg ikke, jeg kunne ikke tage med ham, for hvad så med børnene og min mand. Min morfar sagde at han ville se hvad han kunne gøre, og så forsvandt han.

Næste morgen blev jeg indlagt akut, og det var touch and go i små 24 timer, og jeg var indlagt i en lille uge. Kæmpede et år med at komme ovenpå, og er i dag stort set uden mėn.

..Og Patriarks indlæg er selvfølgelig ikke sjovt når man læser det lige efter dit. Må jeg spørger hvordan din datter har det? Og hvad der skete med dig? hvis du ikke har lyst til at svare, forstår jeg 100%.

Din morfar klarede det godt! Hvad han så end gjorde.

Christine skriver:

..Og Patriarks indlæg er selvfølgelig ikke sjovt når man læser det lige efter dit. Må jeg spørger hvordan din datter har det? Og hvad der skete med dig? hvis du ikke har lyst til at svare, forstår jeg 100%.

Din morfar klarede det godt! Hvad han så end gjorde.

Jamen min datter har det fint - klarede det super flot at være uden mor i en uges tid :-)

Jeg har det godt idag, det er over 7 år siden, men får stadig mindre hukommelsesproblemer indimellem, og højre hånd driller sommetider, men det er en meget lille pris at betale

Tak fordi du spørger 

Mom skriver:

Jamen min datter har det fint - klarede det super flot at være uden mor i en uges tid :-)

Jeg har det godt idag, det er over 7 år siden, men får stadig mindre hukommelsesproblemer indimellem, og højre hånd driller sommetider, men det er en meget lille pris at betale

Tak fordi du spørger 

Puha ja man kan jo ikke lade være med at tænke på hvor galt det kunne være gået. Hvor er det dejligt at du ikke fik store mén. Havde det noget som helst at gøre med fødslen af din datter eller var det bare tilfælde? For det er da også lidt ekstra hårdt når man har sådan en lille baby.

Det er virkelig vildt at din morfar kom "forbi". Jeg var selv "mærket" min, men slet ikke på samme måde.

Christine skriver:

Puha ja man kan jo ikke lade være med at tænke på hvor galt det kunne være gået. Hvor er det dejligt at du ikke fik store mén. Havde det noget som helst at gøre med fødslen af din datter eller var det bare tilfælde? For det er da også lidt ekstra hårdt når man har sådan en lille baby.

Det er virkelig vildt at din morfar kom "forbi". Jeg var selv "mærket" min, men slet ikke på samme måde.

Lægerne tror bare at det var sådan noget som skete, altså uden forklaring..

Men jo det var rocker hårdt, jeg husker stort set intet imens det var mest kritisk, der fik jeg en masse medicin, men de efterfølgende dage var hårde, selvom min mand kom 1 gang om dagen med vores datter, imens vores sønner var i BH. 

Tror det var mest hårdt for min mand, at finde mig så dårlig om morgen, hvor jeg ikke kunne snakke, stå eller gå og med tårn høj feber, og derefter i de 24 timer hvor han reelt ikke vidste om han skulle være alene far til 3, hvor den ene var nyfødt. Det har vi talt og bearbejdet mange gange siden.

Jeg tror på at min morfar "forhandlede" på mine vegne den nat..

Mom skriver:

Jeg var dengang vore yngste var blot 7 dage gammel meget alvorligt syg med nogle mindre blodpropper i hjernen. Men natten inden vi vidste hvor galt det stod til, var jeg MEGET dårlig, og jeg vidste inderst inde godt at det var alvorligt, men var for træt til at vække min mand.. Men jeg lå i sengen ved siden af vores meget nye datter, og oplevede at min morfar, som var død 4 uger forinden, besøgte mig. Da jeg spurgte hvad han ville, sagde han at var kommet for at hente mig, for det var tid. Jeg svarede at det kunne jeg ikke, jeg kunne ikke tage med ham, for hvad så med børnene og min mand. Min morfar sagde at han ville se hvad han kunne gøre, og så forsvandt han.

Næste morgen blev jeg indlagt akut, og det var touch and go i små 24 timer, og jeg var indlagt i en lille uge. Kæmpede et år med at komme ovenpå, og er i dag stort set uden mėn.

Sikke en barsk historie! Godt at høre, at du er rask den dag i dag.

Mom skriver:

Lægerne tror bare at det var sådan noget som skete, altså uden forklaring..

Men jo det var rocker hårdt, jeg husker stort set intet imens det var mest kritisk, der fik jeg en masse medicin, men de efterfølgende dage var hårde, selvom min mand kom 1 gang om dagen med vores datter, imens vores sønner var i BH. 

Tror det var mest hårdt for min mand, at finde mig så dårlig om morgen, hvor jeg ikke kunne snakke, stå eller gå og med tårn høj feber, og derefter i de 24 timer hvor han reelt ikke vidste om han skulle være alene far til 3, hvor den ene var nyfødt. Det har vi talt og bearbejdet mange gange siden.

Jeg tror på at min morfar "forhandlede" på mine vegne den nat..

Det er godt at han gjorde det 

Og jeg kan sørme godt forstå at der har været meget at bearbejde. Det er også store op og nedture lige oveni hinanden med ny baby og akut livsfare.

Jeg ved ikke hvad jeg tror på mht paranormalitet, men din historie rykker mig helt klart tættere på at tro på mere end bare det vi kan se..