Højgravid og utro kæreste!

Ja det kan da godt være det sker igen. Men det kan da også godt være han har lært af sin fejl? Når alkoholen går ind så ryger hæmningerne og nogen gange bliver man grebet af en stemning. Det kan vel ske for selv den mest dedikeret type. 

Jamen så bør man da afholde sig fra alkohol. Alkohol er da ikke en undskyldning. For nogen bliver åbenbart hensynsløse, og det leder kun til sorg for dem man holder af. Alkohol burde forbydes. 

Personligt vil jeg ikke smide et helt liv sammen og et familieliv på gulvet over noget så relativt uskyldigt som et kys i byen. Ville have så svært ved at retfærdiggøre over for mig selv, at vores parforhold ikke kunne klare en lille fejl. Ville selvfølgelig være ked af det og sur, men ende forholdet pga. det, det ville jeg godt nok ikke. Har stået i situationen, dog ikke som gravid, og at fortsætte forholdet var den bedste beslutning nogensinde. Har en dejlig kæreste som er en fantastisk far for vores unger. Han var den, der var allermest ked af det var sket og det var virkelig bare en dum fejl. Uh får helt ondt i maven af at tænke på alt det skønne jeg havde valgt fra hvis jeg var gået dengang  Vil faktisk sige, at vi kom ud af det med et stærkere forhold,  for vi valgte ligesom hinanden til en gang til Og der har ikke været noget siden, det går 8-9 år tilbage. Summa Summarum, hvis din kæreste ellers er en dejlig mand og det ved du inderst inde godt om han er eller ej, så ved du også om det kys er nok til at smide alt væk for. 

Ja jeg ville tilgive. 

A&F skriver:

Jamen så bør man da afholde sig fra alkohol. Alkohol er da ikke en undskyldning. For nogen bliver åbenbart hensynsløse, og det leder kun til sorg for dem man holder af. Alkohol burde forbydes. 

Der er vi igen uenige 

i min optik er det menneskeligt at fejle uanset hvorfor du fejler. Og jeg ved at for et kys ville jeg aldrig smide min kommende mand ud. Og jeg ville aldrig forbyde ham alkohol. Fordi han kan fejle!

Jeg ville tilgive.. Det lyder til at han er ked af at han har kysset en anden. 

Jeg ville også blive rigtigt ked af det og skuffet! Men I er ved at blive en familie, og det er jo ikke fordi han har lavet mere. Han kommer endda og fortæller dig det, hvilket må betyde, at han har dårlig samvittighed. 

Jeg siger ikke, at man skal tilgive alt, når man skal til at være en familie, men et kys ville jeg godt kunne tilgive. 

Forrige år, til en julefrokost var min kæreste fuld og kyssede med en pige! Jeg fandt ud af det fordi jeg tjekkede hans tlf og fordi at han havde skrevet og fortalt om det til hans søster! Jeg tjekkede hans tlf fordi jeg var blevet mistænksom!!

Jeg flippede fuldstændig skråt- flyttede i 14 dage og jeg vidste ikk om jeg kunne tilgive det. Jeg valgte dog at give ham en chance til. Både fordi jeg elskede ham..men ærligt også fordi jeg på det tidspunkt ikke kunne overskue at starte forfra, fraflytte lejlighed osv..stod midt i eksamener mm. Så valgte af flere årsager at give ham en chance mere. 

Måske dumt .. Men vi har det godt nu.. Fik en lille søn i Februar..vi har om 14 dage været sammen i 5 år.. Og han har friet til mig. 

Men jeg tror også godt at han ved at han ALDRIG skal lave det nummer igen! Og hvis han gør.. Så mister han mig!

Det undrer mig egentlig hvor mange (alt er relativt), der er parat til "bare" at slutte et forhold når der er børn involveret. Selvom min bedre halvdel havde gået hele vejen, skulle jeg have en lang betænkningstid, mange tårer, mange snakke, mange råb, mange kram, mange skubbe væk osv. Før jeg overhovedet vidste om jeg kunne fortsætte forholdet eller ej. Der skulle laves en milliard plus og minus lister, tænkes million tanker, føles en millio følelser før jeg kunne tage et skridt og smide den jeg elsker og den der er far til børnene ud af mit liv.

At slutte et forhold hvor man har børn sammen er jo helt anderledes end at slutte et forhold uden børn. Med børn er man en del af hinandens liv resten af ens liv (forhåbentligt), man skal efter bedste evne kunne være på venskabelig fod og samarbejde om måske det aller vigtigste i ens liv. Og når man vælger: nu er forholdet slut, så træffer man også et valg for sine/sit barn.

jeg er nok gammeldags men vil sige, da jeg valgte at få bærn med min mand, valgte jeg også at forholdet ikke var et til og fra forhold, men et forhold som jeg ville kæmpe en kamp for at beholde. Og at brud må og skal være roligt og i samarbejde.

lineog4 skriver:

Det undrer mig egentlig hvor mange (alt er relativt), der er parat til "bare" at slutte et forhold når der er børn involveret. Selvom min bedre halvdel havde gået hele vejen, skulle jeg have en lang betænkningstid, mange tårer, mange snakke, mange råb, mange kram, mange skubbe væk osv. Før jeg overhovedet vidste om jeg kunne fortsætte forholdet eller ej. Der skulle laves en milliard plus og minus lister, tænkes million tanker, føles en millio følelser før jeg kunne tage et skridt og smide den jeg elsker og den der er far til børnene ud af mit liv.

At slutte et forhold hvor man har børn sammen er jo helt anderledes end at slutte et forhold uden børn. Med børn er man en del af hinandens liv resten af ens liv (forhåbentligt), man skal efter bedste evne kunne være på venskabelig fod og samarbejde om måske det aller vigtigste i ens liv. Og når man vælger: nu er forholdet slut, så træffer man også et valg for sine/sit barn.

jeg er nok gammeldags men vil sige, da jeg valgte at få bærn med min mand, valgte jeg også at forholdet ikke var et til og fra forhold, men et forhold som jeg ville kæmpe en kamp for at beholde. Og at brud må og skal være roligt og i samarbejde.

Helt enig. Jeg har også rystet på hovedet over mange indlæg i den her tråd, men orkede ikke at svare. Tak 

lineog4 skriver:

Det undrer mig egentlig hvor mange (alt er relativt), der er parat til "bare" at slutte et forhold når der er børn involveret. Selvom min bedre halvdel havde gået hele vejen, skulle jeg have en lang betænkningstid, mange tårer, mange snakke, mange råb, mange kram, mange skubbe væk osv. Før jeg overhovedet vidste om jeg kunne fortsætte forholdet eller ej. Der skulle laves en milliard plus og minus lister, tænkes million tanker, føles en millio følelser før jeg kunne tage et skridt og smide den jeg elsker og den der er far til børnene ud af mit liv.

At slutte et forhold hvor man har børn sammen er jo helt anderledes end at slutte et forhold uden børn. Med børn er man en del af hinandens liv resten af ens liv (forhåbentligt), man skal efter bedste evne kunne være på venskabelig fod og samarbejde om måske det aller vigtigste i ens liv. Og når man vælger: nu er forholdet slut, så træffer man også et valg for sine/sit barn.

jeg er nok gammeldags men vil sige, da jeg valgte at få bærn med min mand, valgte jeg også at forholdet ikke var et til og fra forhold, men et forhold som jeg ville kæmpe en kamp for at beholde. Og at brud må og skal være roligt og i samarbejde.

Helt enig! 

Men jeg har en teori om det er de færreste der ville gøre det når de stod i situationen 

lineog4 skriver:

Det undrer mig egentlig hvor mange (alt er relativt), der er parat til "bare" at slutte et forhold når der er børn involveret. Selvom min bedre halvdel havde gået hele vejen, skulle jeg have en lang betænkningstid, mange tårer, mange snakke, mange råb, mange kram, mange skubbe væk osv. Før jeg overhovedet vidste om jeg kunne fortsætte forholdet eller ej. Der skulle laves en milliard plus og minus lister, tænkes million tanker, føles en millio følelser før jeg kunne tage et skridt og smide den jeg elsker og den der er far til børnene ud af mit liv.

At slutte et forhold hvor man har børn sammen er jo helt anderledes end at slutte et forhold uden børn. Med børn er man en del af hinandens liv resten af ens liv (forhåbentligt), man skal efter bedste evne kunne være på venskabelig fod og samarbejde om måske det aller vigtigste i ens liv. Og når man vælger: nu er forholdet slut, så træffer man også et valg for sine/sit barn.

jeg er nok gammeldags men vil sige, da jeg valgte at få bærn med min mand, valgte jeg også at forholdet ikke var et til og fra forhold, men et forhold som jeg ville kæmpe en kamp for at beholde. Og at brud må og skal være roligt og i samarbejde.

Du skriver det jeg ville ha skrevet