Han lyver overfor mig!

Anonym skriver:

Men hvis man jævnligt lyver så ligger man selv stilen, han ved at jeg har brug for at vide at der er styr på tingene og at jeg ved når han lyver. Og sagde til ham inden jeg gik at jeg ville dobbelt tjekke, der blev han skam ikke gal. Han så nærmere skræmt ud.

 

Det er muligt det ikke er fair at tjekke ham, men når det gælder min fremtidige økonomi og mit barns mulighed for mad på bordet, så gør jeg hvad der er nødvendigt for at være på forkant. Men hvis du vidste din man løj, eller ihvertfald havde en klar fornemmelse, ville du så ikke tjekke det?

Hvis jeg vidste min mand løj om så havde jeg ikke været sammen med ham - og slet ikke fået to børn med ham

Det er da en rigtig træls situation du står i. Jeg tænker, at din mand måske har svært ved hvordan tingene faktisk fungerer? Altså, hvis han har den baggrund og han har vænnet sig til du sørger for det hele, så har han måske aldrig lært Hvordan og hvorledes tingene skal gøres og det hele er måske mega uoverskueligt for ham. Ikke at det er nogen undskyldning, det er da stadig super tarveligt at i står uden hans su fordi den ikke er søgt til tiden. Måske skulle du finde en måde hvorpå du VIRKELIG skærer ud i pap for ham hvad konsekvenserne er? Evt. læg budget sammen, del ugerne op i mellem jer så begge har ansvar for der kommer mad på bordet og betalt regninger den uge man har ansvar for, du kunne også servere havregrød for ham og la køleskabet stå tomt, købe det værste sandpapir til at tørre numsen osv for ar vise at det er hvad der er penge til pga ham - men nok vigtigst af alt, ta en god snak med ham og hjælper det stadig ikke, ja så kan det jo måske blive en nødvendighed med opdelt økonomi og bolig. Håber i finder ud af det 

Jeg læser dit indlæg og har flere tanker:

1. Vil han virkelig starte i skole eller er det dit eller nogle andres påhit ?
2. Hvis det ikke er hans eget valg er han så motiveret til at følge undervisningen eller er det bedre at han finder sig et job ?
3. Er han angst for at ringe til folk han ikke kender?
4. Er du sikker på du kan leve med at være hans primære forsørger i mange år ud i fremtiden - for hvis det er dig der kontakter skole, job, læge, tandlæge og ordner økonomi og alt muligt andet har du nærmest et ansvaret for et barn mere ...

Alt dette var bare til overvejelse  

Måske er han ikke motiveret nok til at starte i skole - og så bliver det spild af tid - både din og hans ...  Han må lære at stå påv egne ben - om det er nødvendigt at han bor selv i en periode eller hvordan det kommer til at ske er nok mest op til dig og din tålmodighed ( min vill måske ikke rækker lige så langt som din ) 

Det lyder som et meget uligevægtigt forhold, hvor du ikke kun er kæreste/kone/ven, men også politimand, moralens vogter, moren og og og... Jeg vil slet ikke komme ind på min reaktion på hvis min bedre halvdel tjekkede op på og jeg havde tjek på mit liv og mit økonomi - men han behøvede ikke et råd om vi skulle bo lidt hver for sig, for jeg var allerede flyttet. Og ærligt jeg ville også kunne stikke en lille uskyldig løgn om jeg havde ringet 4 gange mens jeg kun havde ringet 1 gang især hvis jeg stod over for en selvforvaætet politimand men jeg tror det I skal arbejde på er ligevægten mellem jer. Tag en snak (rolig) om hvor skal du hjælpe og hvor skal du stole på ham. Lad ham melde som et voksent menneske og siger han: du kan stole på jeg sørger for at kunne bidrage økonomisk - så skal du stole på ham og ikke tjekke op på ham. Hvis han siger: jeg har sgu svært ved fx at få papirer afsted så må du blande dig. Men stol på ham og lad være med at sætte jeres forhold og jer selv i den situation hvor han skal stå skoleret over sin partner, hvor han skal undskylde som et liæle barn.

og hvad så hvis du ikke kunne stole på ham? Så må han jo som en voksen mand og far tage ansvar, opgive uddannelse og skaffe penge til huse eller anerkende han også på det punkt har brug for din hjælp uden du skal kontrollere og være detektiv for ar finde ud af om han fortæller sandheden.

det skal være to voksne mennesker der møder hinanden hvor svage og stærke sider kan tales om, og hvor man kan bede om hjælp

Anonym skriver:

Det er sjovt som den kommentar ALTID skal komme her inde "hun har valgt at få børn med ham"

 

men ja jeg har fået børn med ham og det fortryder jeg ikke et sekund!! Han er en fantastisk far. 

Ja der er nogle tendenser i hans familie som ikke er gode, men han går imod dem flere gange. Alle mændene stort set er ikke i deres børns hverdag, men fester istedet, han har været der indtil nu! 

Kvinderne der imod nyder livet på kontanthjælp, han har altid haft job den tid jeg har kendt ham! Så lad være med at dømme min evne til at finde en ordentlig far til mine børn, alene fordi vores liv har taget en drejning. Det betyder ikke at tingene altid har været sådan 

Men du påpeger jo du overvejer at gå fra manden.

Så det jo dig selv der hænger ham ud som komplet uansvarlig og at du ikke gider arbejde på det. Derfor er det jo fint at der bliver påpeget at du har valgt at få børn med ham.

Mange kvinder syns jo deres mænd er fantastiske end til de får børn med dem, så var det pludseligt ikke godt nok det de levede med længere. Derfor er det en relevant formulering. (ved godt du sagde han ikke altid havde været sådan) Derfor vør du jo netop arbejde på det.

Jeg kan godt forstå du tjekker ham, da det ER komplet uansvarligt af ham.! 

Men hvordan i havnede der, ved jeg ikke?

Men den var ikke gået i mit forhold, at tjekke hinanden! Jeg gad simpelthen ikke være mor for min mand. Så ved jeg heldigvis, at der findes bedre og mere selvstændige mænd i verden,  til at jeg ville gide nøjes med!