Det lette (og ved første øjekast "logiske") svar er jo at man skal stoppe med at ryge for at få behandling. Ligesom at man skal tabe sig. Eller begrænse alkohol... eller parfume? Spise økologisk?
Jeg sætter det dog på spidsen, fordi jeg meget nødig vil se et sundhedssystem, som sætter denne slags ultimatum til folk. Jeg mener at det er at individualisere "sygdom" og at gribe ind i folks privatsfære, på en måde som bliver (måske allerede blevet) en glidebane. Og jeg mener at der er en trussel imod et "universalistisk" sundhedssystem, som tilbyder gratis og lige behandling af alle.
Forstå mig ret - da jeg opdagede at jeg havde svært ved at få børn stoppede jeg også med at ryge. Men jeg tror på oplysning og støtte som vejen dertil, ikke eksklusion.
Alternativt er der vel ingen grund til at stoppe ved fertilitetsbehandling? Så burde vi jo også nægte kræftbehandling til rygerne, hjerteoperationer til de tygge og allergimedicin til dem som bruger duftlys der derhjemme? 
Det er en glidebane og en individualisering af ansvar som jeg ikke bryder mig om. Desuden er det velkendt at ulighed i sundhed er udbredt og sammenhængende med socialøkonomisk status, og at disse former for udelukkelse derfor ofte vil ramme de udsatte hårdest.
Det blev et langt svar. Men opsummerende er pointen blot - det er for "let" at tale om forbud, på et så komplekst område som sundhed og fertilitet.
Kh Signe
Anmeld
Citér