Eksperthjælp: Fødselsdepression med 3 måneder gammel baby.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

14. august 2015

Sprit25

Dixi skriver:



Ja kan da også spise igen nu og har det lidt bedre men hvor er det altså bare træls at føle sig ensom det er næste det væreste jeg ved.

det kunne være en håndsrækning hvis man kunne lave en gruppe selv med nogen i samme situation en slgs mødre gruppe hvor man ikke skulle tænke på oprydning osv.



Frygtede jeg også med min mødregruppe men det var slet ikke sådan. 

Jeg kom til noget gruppesamtale gennem tværfaglig team

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. august 2015

Dixi

Sprit25 skriver:



Frygtede jeg også med min mødregruppe men det var slet ikke sådan. 

Jeg kom til noget gruppesamtale gennem tværfaglig team



Jeg er allerede i en mødregruppe og de er på den lyserødesky

Jeg er skrevet op til en gruppeterapi men der er kø/ventelister....

Anmeld Citér

14. august 2015

tweety2060

Du skal nok få det bedre og første skridt er erkendelsen og bede om hjælp! 

Jeg havde en hård graviditet med sygemelding, og akut! Ks, og en slut opr da mit barn var 5 dage gammel. 

Jeg troede jeg skulle dø fra mine børn. Mit amning gik i vasken, jeg var bange for at blive syg igen og langsom gled jeg væk fra verden!  Jeg  blev fyldt med dødsangst, kunne ikke sove, spiste ikke. Men klarede sagen men i en gråzone uden glæde. Mit dreng havde kolik og var svært at holde af, ikke sjovt at sige...

jeg så ikke selv hvor dårligt jeg havde det... Og fik flere og flere fysiske symptomer. Har ingen hukommelse omkring de første 6 mdr, kom ingen steder- kunne ikke overskue det.

Jeg fik hjælp efter 1/2år... Bla mødregruppe for depression, psykolog og et psyk. Tilbud....Men hård kamp!

god bedring og ræk ud

 

Anmeld Citér

14. august 2015

tweety2060

tweety2060 skriver:

Du skal nok få det bedre og første skridt er erkendelsen og bede om hjælp! 

Jeg havde en hård graviditet med sygemelding, og akut! Ks, og en slut opr da mit barn var 5 dage gammel. 

Jeg troede jeg skulle dø fra mine børn. Mit amning gik i vasken, jeg var bange for at blive syg igen og langsom gled jeg væk fra verden!  Jeg  blev fyldt med dødsangst, kunne ikke sove, spiste ikke. Men klarede sagen men i en gråzone uden glæde. Mit dreng havde kolik og var svært at holde af, ikke sjovt at sige...

jeg så ikke selv hvor dårligt jeg havde det... Og fik flere og flere fysiske symptomer. Har ingen hukommelse omkring de første 6 mdr, kom ingen steder- kunne ikke overskue det.

Jeg fik hjælp efter 1/2år... Bla mødregruppe for depression, psykolog og et psyk. Tilbud....Men hård kamp!

god bedring og ræk ud

 



* ikke slut men akut opr..

 

* ikke sagen, men klarede dagen ..

Anmeld Citér

14. august 2015

tweety2060

Hov ... I min kommune findes der bl.a frivillig organisation som måske kunne hjælp med at handle, snakke, gå en tur, passe lillepige lidt... 

Og lav en positiv liste, gerne 3 gode ting; min var i flere dage: tandbørstning ✔️

Det var det jeg kunne overkomme, ellers kunne det være;

handle

lege 5 min med datter

 

 

Anmeld Citér

16. august 2015

Dixi

tweety2060 skriver:

Hov ... I min kommune findes der bl.a frivillig organisation som måske kunne hjælp med at handle, snakke, gå en tur, passe lillepige lidt... 

Og lav en positiv liste, gerne 3 gode ting; min var i flere dage: tandbørstning ✔️

Det var det jeg kunne overkomme, ellers kunne det være;

handle

lege 5 min med datter

 

 



Åhhh det lyder også som en hård tid for dig...

du er også på den anden side nu kan jeg regne ud... 

Mine weekender er de væreste der vælter verden fuldstændig for mig��

Anmeld Citér

16. august 2015

Lomm

Profilbillede for Lomm

Kunne du måske overveje at skrive hvor i landet du befinder dig? - det kunne jo være der var nogen herinde i nærheden som gerne ville kigge forbi til en snak. Det du oplever er jo ingen skam, og sker for mange flere end man lige tror.

Jeg ved ikke præcist hvad jeg havde med min den første, talte aldrig rigtig med nogen om det, dog havde min SP vist spottet det, for nu med nr 2 holder hun godt øje med mig. Har det heldigvis fint denne gang, dog har jeg valgt mødregruppe fra da jeg heller ikke orker at se/høre om de andres lyserøde skyer 

Håber det bedste for jer 

Anmeld Citér

16. august 2015

Dixi

Lomm skriver:

Kunne du måske overveje at skrive hvor i landet du befinder dig? - det kunne jo være der var nogen herinde i nærheden som gerne ville kigge forbi til en snak. Det du oplever er jo ingen skam, og sker for mange flere end man lige tror.

Jeg ved ikke præcist hvad jeg havde med min den første, talte aldrig rigtig med nogen om det, dog havde min SP vist spottet det, for nu med nr 2 holder hun godt øje med mig. Har det heldigvis fint denne gang, dog har jeg valgt mødregruppe fra da jeg heller ikke orker at se/høre om de andres lyserøde skyer 

Håber det bedste for jer 



Du har ret det kunne måske være rart.

jeg bor i Århus...

 

Anmeld Citér

16. august 2015

loop

Dixi skriver:



Åhhh det lyder også som en hård tid for dig...

du er også på den anden side nu kan jeg regne ud... 

Mine weekender er de væreste der vælter verden fuldstændig for mig��



Jeg er ked af hvor svært du har det. Jeg synes du har fået flere gode svar allerede, og jeg har ikke så meget jeg kan tilføje, men dog lidt. 

Du skal selvfølgelig have hjælp og først og fremmest skal din mand også på banen. Måske han reagerer som han gør, fordi han er ulykkelig over at se sin elskede have det så skidt? Han vil gerne "fixe" dig, men det kan han ikke og så reagerer han uhensigsmæssigt. Sundhedsplejersken eller lægen skal kunne få din mands øjne op, så i må have en fælles konsultation hos en af dem, eller måske dem begge.

Hvorfor er det særligt i weekender, det ramler for dig?

Anmeld Citér

16. august 2015

Dixi

loop skriver:



Jeg er ked af hvor svært du har det. Jeg synes du har fået flere gode svar allerede, og jeg har ikke så meget jeg kan tilføje, men dog lidt. 

Du skal selvfølgelig have hjælp og først og fremmest skal din mand også på banen. Måske han reagerer som han gør, fordi han er ulykkelig over at se sin elskede have det så skidt? Han vil gerne "fixe" dig, men det kan han ikke og så reagerer han uhensigsmæssigt. Sundhedsplejersken eller lægen skal kunne få din mands øjne op, så i må have en fælles konsultation hos en af dem, eller måske dem begge.

Hvorfor er det særligt i weekender, det ramler for dig?



Vi har været ved lægen sammen tror desværre ikke jeg får mere ud af ham eller det ved jeg han stejler allerede og siger han ikke kan mere end han gør...

så må vi tage en alvorlig snak når vi er kommet igennem denne dumme dumme periode...

kan høre mange siger at de ikke husker det halve år som andet end sløret... Håber derfor på at mit også letter når hun er 1/2 år uhhhh der er længe til.....

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.