Svigerfamilie? ?

Hejsa. Ved dette indlæg kommer jeg hurtigt til at lyde forkælet og egoistisk, men jeg har simpelthen brug for at komme af med det! Min skønne kæreste og jeg har fået vores første barn, og vi er mega glæde. Sagen er det At.
Min kæreste og jeg lever meget begrænset, og har lille økonomi.(Su og dagpenge )så min min mor har givet barnevogn med alt til. tøj og lidt lejetøj og når vi skal nord på giver hun penge til banzinen. (Vi bor på fyn og begge vores forældre bor i Nordjylland )og en vuggen. sidder og planlægge barnedåb. Og prøver at gør det billigt. min mor har tilbudt at give lidt til maden. Sagen er det nu at jeg sidder og tænker at min mor ikke skal giv mere, da jeg syntes at det er for meget for hende måske  (hun er social og sundhedsassistent) også går det op for mig at min svigerfamilie ikke har tilbudt hjælpe til/med noget, en lille håndsrækning fra svigermor/svigerfar - end ikke da vi skulle købe barnevogn. Det er fuldstændig som om de intet har tænkt sig til os (som ellers virkelig har behov for det) desuden virker de ligeglade når vi fortæller om udstyrt/tøj(ex vores pige skal snart ha tøj i str. 62 og op og vi har ikke noget.) vi vil købe. Det er virkelig begyndt at gå mig på. På den måde at jeg bliver ked af det. Samt tænken om de ikke kan lide os... ��da jeg født kom de med blomster og en kjolesæt. De har penge. Faren tjener godt og det gør morden også.
Tænker jeg vil snakke med min kæreste om det. Men ved slet ikke om jeg skal. Og hvad skal jeg sige?
Er der andre der har prøvet det sammen.
Kæresten og jeg har været sammen i 7 år. Og det var sidste år jeg førstegang fik en julegave. Jeg får heller ikke fødselsdag gaver/kort/hilsen. Jeg blev fartisk ked af det samme grunde. Da jeg blev færdig uddannet. Der var intet. ? Ligger jeg for meget i det?

Jeg ville acceptere at sådan er det

her har vi vores 'eget' flytte team de få gange vi har flyttet, det er min mor og hendes kæreste

min mor har før givet os masser mad da jeg var under 18 og vi levede kun på min kærestes SU(inden vi fik vores pige)

vi har fået stortset ALT det af min mor og hendes kærestes tidligere møbler de ikke kan have(flyttede sammen i december 2014)

min mor betaler sygeforsikring og ulykkesforsikring for min datter og jeg

de kommer med rundstykke, kage og kaffe hvis de kommer om morgnen til besøg

min mor har givet mig mit kørekort

hjulpet med at betale til barnevogn og andre ting til vores datter

min svigermor er alene, så hun hjalp med lidt til barnevogn og andre ting, sørgede også for vi kunne få en masse fra hendes søster(kærestens moster) men det er hvad hun har kunne gøre

vi er taknemlige for de hjælper lidt begge to, men vi ved også hvem vi kan spørge mest om hjælp ved, da vi tager meget hensyn til svigermors økonomi

så jeg ville ganske enkelt bare være taknemlig for at der er en som gider hjælpe hvis man spørger, end ja at være lidt mut over den anden ikke gør

vær taknemlig for det du for fra din mor

Saphiira skriver:

Nej man stopper ikke med at være mor/far bare fordi ens børn er blevet voksne. 

Ingen af os ved om de hjælper på en anden måde? Det behøver jo ikke være ting man får. Det kan være så mange andre ting fx. At de lige kan hjælpe med opvasken, gå en tur med barnevognen osv. 

Hvorfor er det mærkeligt at man ikke finder det naturligt at købe ting? De har jo fået noget. En gave. 

Så det er jo ikke fordi de Intet har fået. 

Køber du ikke selv ting til dit barn? Både ting det har brug for og lidt ekstra bare for at gøre det glad? Jeg finder det mærkeligt at man, hvis man har pengene, ikke finder det naturligt at hjælpe hvor man kan, når ens barn har brug for det. Og den indstilling vil jeg også have om 10, 20 og 30 år. Og nej, penge er bestemt ikke alt, jeg mener også bare hjælp generelt ��

noder1 skriver:

Køber du ikke selv ting til dit barn? Både ting det har brug for og lidt ekstra bare for at gøre det glad? Jeg finder det mærkeligt at man, hvis man har pengene, ikke finder det naturligt at hjælpe hvor man kan, når ens barn har brug for det. Og den indstilling vil jeg også have om 10, 20 og 30 år. Og nej, penge er bestemt ikke alt, jeg mener også bare hjælp generelt ��

Jamen det kan godt være det er naturligt for dig, men det er det jo nok ikke for alle.  

jeg tror, grunden til TS får hårde svar er, at indlægget Kan lyde meget forkælet...

Hejsa. Ved dette indlæg kommer jeg hurtigt til at lyde forkælet og egoistisk, men jeg har simpelthen brug for at komme af med det! Min skønne kæreste og jeg har fået vores første barn, og vi er mega glæde. Sagen er det At.
Min kæreste og jeg lever meget begrænset, og har lille økonomi.(Su og dagpenge )så min min mor har givet barnevogn med alt til. tøj og lidt lejetøj og når vi skal nord på giver hun penge til banzinen. (Vi bor på fyn og begge vores forældre bor i Nordjylland )og en vuggen. sidder og planlægge barnedåb. Og prøver at gør det billigt. min mor har tilbudt at give lidt til maden. Sagen er det nu at jeg sidder og tænker at min mor ikke skal giv mere, da jeg syntes at det er for meget for hende måske  (hun er social og sundhedsassistent) også går det op for mig at min svigerfamilie ikke har tilbudt hjælpe til/med noget, en lille håndsrækning fra svigermor/svigerfar - end ikke da vi skulle købe barnevogn. Det er fuldstændig som om de intet har tænkt sig til os (som ellers virkelig har behov for det) desuden virker de ligeglade når vi fortæller om udstyrt/tøj(ex vores pige skal snart ha tøj i str. 62 og op og vi har ikke noget.) vi vil købe. Det er virkelig begyndt at gå mig på. På den måde at jeg bliver ked af det. Samt tænken om de ikke kan lide os... ��da jeg født kom de med blomster og en kjolesæt. De har penge. Faren tjener godt og det gør morden også.
Tænker jeg vil snakke med min kæreste om det. Men ved slet ikke om jeg skal. Og hvad skal jeg sige?
Er der andre der har prøvet det sammen.
Kæresten og jeg har været sammen i 7 år. Og det var sidste år jeg førstegang fik en julegave. Jeg får heller ikke fødselsdag gaver/kort/hilsen. Jeg blev fartisk ked af det samme grunde. Da jeg blev færdig uddannet. Der var intet. ? Ligger jeg for meget i det?

Wow - hvad med at I begynder selv at købe tingene. Dagpenge og su - det er da ikke sådan at man ikke kan købe noget så. 

Som andre skriver, så kan du/i ikke tillade jer at blive. Kede af det eller skuffet over de ikke bare giver jer ting  Kan godt forstå du bliver skuffet over vis de ikke skriver tillykke med fødselsdagen,hvis du har bestået den uddannelse eller ligende, der er det okay. 

Nu venter min mand og jeg os barn. Hans mor og far er skilt.

Mine forælder hjælper os i form af gaver, de har f.eks givet os penge til barnevognen da vi havde svært ved at skrabe alle pengene sammen og var tæt på at afbestille den. Det skal så siges at gaven er barnedåbs gave hvilket vi er helt tilfredse med 

Min svigermor giver penge ud som var det slik, hun elsker at hjælpe også selvom de selv har en strammer økonomi end os, vi takker som regl nej tak, men en gang i mellem er deres hjælp god. Og vi ved at hun ikke vil hjælpe hvis de ikke selv kan få mad på bordet (det har hun lovet os)

Hvis vi så tager min svigerfars side, der er sq ingen hjælp at hente noget steder, det har taget mig godt 1,5 år at vænne mig til at man på den side af familie ikke bare hjælper hinanden, det er jeg opvokset med fra min familie. 

Jeg vil så også sige at jeg frygter lidt at de også glemmer os når den lille kommer, de bor langt væk og det er ikke så tit vi høre fra dem (for det meste er det os som skal tage kontakten) jeg frygter de ikke får noget bånd til vores datter.

men er nået til det punkt at når vores datter kommer så må de selv uden om hvis de ikke knytter bånd til hende. Og jeg forventer ikke noget af dem. Netop fordi ellers bliver jeg bare skuffet over dem.

Alle har ret til at gøre tingene på deres egen måde, husk kærlighed og omsorg er vigtigere end penge 

Saphiira skriver:

Jamen det kan godt være det er naturligt for dig, men det er det jo nok ikke for alle.  

jeg tror, grunden til TS får hårde svar er, at indlægget Kan lyde meget forkælet...

Jeg er enig her 

også i at der er mange måder at hjælpe på, og mange måder at anskue økonomi og opdragelse. Vælger man selv at blive firældre må man også sørge for alm fornødenheder, som mad, tøj osv. 

Jeg ville hellere end gerne hjælpe mine børn i krisetider og lignende, men som saphiraa er inde på lyder det forkælet og som en forventning og hvis mine børn begyndte at sammenligne mangel på penge/store gaver osv osv med kærlighed til dem, ville jeg godt nok blive såret. Der kan jo være mange grunde til svigernes valg og selvom man vil gøre alt for sine børn, må de jo også selv tage ansvar for deres liv  

noder1 skriver:

Køber du ikke selv ting til dit barn? Både ting det har brug for og lidt ekstra bare for at gøre det glad? Jeg finder det mærkeligt at man, hvis man har pengene, ikke finder det naturligt at hjælpe hvor man kan, når ens barn har brug for det. Og den indstilling vil jeg også have om 10, 20 og 30 år. Og nej, penge er bestemt ikke alt, jeg mener også bare hjælp generelt ��

Bare fordi du synes det er naturligt, så behøver det ikke at være sådan for alle.

min far går ikke og køber ting til sine børnebørn, det er for det meste min søster og jeg der køber for os alle tre(fire med min svoger), fordi han ikke ved hvad de vil have, da de er i alderen 2 til næsten 13. Det betyder da ikke at han ikke elsker dem.

Ja, han hjælper sine børn, hvis vi har brug for det, men det har ts i teorien ikke, hvis hendes mor køber alle ting, og de har penge, su og dagpenge gør ikke at man ikke kan købe ting, som tøj til sit eget barn.

Jeg læser hvad ts skriver at hun synes det er mærkeligt at de ikke vil bruge penge på deres eget barnebarn, altså ikke deres søn, ham hjælper de jo nok, hvis han har brug for det, men det har han jo ikke, hvis det bare er noget tøj de mangler.

Så bare fordi man har penge, skal man bruge dem på andre, hvad hvis de er ved at spare sammen til noget? At de ser hendes mor har købt de ting, så de tænker, at de har hvad de skal bruge.

Jeg synes det er en forkert måde at tænke på, at fordi man tjener godt så skal man hoppe og springe for sine børn, og købe alt muligt til sit barnebarn, hvad har ts og hendes mand selv købt til barnet?

Vil bare lige sige, at nu siger du at jeres datter snart skal bruge størrelse 62 i tøj, og i har intet. 

Så er det bare  med at søge på den blå avis eller gul og gratis, meget tit har folk sække af blandet tøj eller en størrelse tøj i store mængder til næsten ingen penge. 

Anonym skriver:

Jeg er enig her 

også i at der er mange måder at hjælpe på, og mange måder at anskue økonomi og opdragelse. Vælger man selv at blive firældre må man også sørge for alm fornødenheder, som mad, tøj osv. 

Jeg ville hellere end gerne hjælpe mine børn i krisetider og lignende, men som saphiraa er inde på lyder det forkælet og som en forventning og hvis mine børn begyndte at sammenligne mangel på penge/store gaver osv osv med kærlighed til dem, ville jeg godt nok blive såret. Der kan jo være mange grunde til svigernes valg og selvom man vil gøre alt for sine børn, må de jo også selv tage ansvar for deres liv  

Jegver enig med jer, men TS gør jo netop opmærksom på, at hun godt ved, at hendes indlæg kan lyde lidt forkælet. Ud fra de andre ting hun skriver, f.eks. i forbindelse med fødselsdag, så virker det bare ikke til at svigerforældrene er typerne der interesserer sig specielt meget for TS og hendes mand. Derfor tvivler jeg også på at de hjælper på andre måder end rent økonomisk. 

noder1 skriver:

Jegver enig med jer, men TS gør jo netop opmærksom på, at hun godt ved, at hendes indlæg kan lyde lidt forkælet. Ud fra de andre ting hun skriver, f.eks. i forbindelse med fødselsdag, så virker det bare ikke til at svigerforældrene er typerne der interesserer sig specielt meget for TS og hendes mand. Derfor tvivler jeg også på at de hjælper på andre måder end rent økonomisk. 

Der er mange måder at vise interesse på, og hun skriver de bor i Nordjylland hvilket selvfølgelig begrænser for hjælp i dagligdagen. Men når TS nu også skriver at de mangler str 62 i tøj, er det jo en lille baby vi snakker om, hvilket også kan begrænse nogle ting. 

Vælger man at få barn på SU/dagpenge så nej, så er der ikke meget at rutte med, men der burde være til det mest nødvendige som feks tøj osv til baby. Man kan ikke forvente andre hopper til. Måske svigerne har flere børn at tage hensyn til eller andet som gør at de ikke vælger at bidrage med en masse økonomisk. De har jo bla også vist interesse med en blomst og barselsgave  

synes måske bare forventningen er synd, for det er ikke til at vide hvad som ligger bag, eller måske svigerne bare ikke har råd eller vil undvære en årlig ferie for at købe udstyr eller de viser hjælpen på en anden måde, feks tager barnet med på ferie eller andet når det er større