Svigerfamilie? ?

Vi har en meget gavmild farmor. Og en mormor der intet giver. Vi glæder os over alt det vi får af farmor, men samtidig acceptere vi at mormor har andet at bruge penge på og ikke elsker os mindre af den grund. Det er ikke noget vi bliver kede af. Børn er forældrenes ansvar, hvis man ikke har råd, burde man lade være at få børn, for man kan ikke forvente at ens forældre har lyst til at forsørge deres børnebørn med tøj og div, de har jo forsørget de børn de skulle. 

Hejsa. Ved dette indlæg kommer jeg hurtigt til at lyde forkælet og egoistisk, men jeg har simpelthen brug for at komme af med det! Min skønne kæreste og jeg har fået vores første barn, og vi er mega glæde. Sagen er det At.
Min kæreste og jeg lever meget begrænset, og har lille økonomi.(Su og dagpenge )så min min mor har givet barneogn med alt til. tøj og lidt lejetøj og når vi skal nord på giver hun penge til banzinen. (Vi bor på fyn og begge vores forældre bor i Nordjylland )og en vuggen. sidder og planlægge barnedåb. Og prøver at gør det billigt. min mor har tilbudt at give lidt til maden. Sagen er det nu at jeg sidder og tænker at min mor ikke skal giv mere, da jeg syntes at det er for meget for hende måske  (hun er social og sundhedsassistent) også går det op for mig at min svigerfamilie ikke har tilbudt hjælpe til/med noget, en lille håndsrækning fra svigermor/svigerfar - end ikke da vi skulle købe barnevogn. Det er fuldstændig som om de intet har tænkt sig til os (som ellers virkelig har behov for det) desuden virker de ligeglade når vi fortæller om udstyrt/tøj(ex vores pige skal snart ha tøj i str. 62 og op og vi har ikke noget.) vi vil købe. Det er virkelig begyndt at gå mig på. På den måde at jeg bliver ked af det. Samt tænken om de ikke kan lide os... ��da jeg født kom de med blomster og en kjolesæt. De har penge. Faren tjener godt og det gør morden også.
Tænker jeg vil snakke med min kæreste om det. Men ved slet ikke om jeg skal. Og hvad skal jeg sige?
Er der andre der har prøvet det sammen.
Kæresten og jeg har været sammen i 7 år. Og det var sidste år jeg førstegang fik en julegave. Jeg får heller ikke fødselsdag gaver/kort/hilsen. Jeg blev fartisk ked af det samme grunde. Da jeg blev færdig uddannet. Der var intet. ? Ligger jeg for meget i det?

Ja du lægger for meget i det.

det er ikke bedsteforældrenes ansvar at financiere indkøb til barnet, eller stå for planlægning og afholdelse af barnedåb.

at din mor vælger at gøre disse ting står for hendes regning.

mht kort og gave, så er det ikke sikkert at de ønsker at gøre for meget ud af noget de ikke har vidst om var sikkert - det er set jo så blevet med barnet.

i min familie har der aldrig været givet store gaver, her snakker vi 200 kr til jul og 200 kr til fødselsdag. Ved runde fødselsdage eller specielle anledninger hedder det 500 kr. Ved mine søskende har mine forældre givet en lille ting ved fødsel og så de faste 500 til dåben. De vil meget hellere have lov at passe børn osv i stedet.

min svigerfamilie derimod bruger mange penge på gaver, får min svigermor en ønskeliste så køber hun Næsten alt der står :-D

jeg mistænker at min svigerfamilie nok kommer med en kæmpe andel til et kommende barnebarn, og har de lyst, så fint med mig, men vi har selv pengene til det, og jeg forventer absolut ikke det samme af mine forældre. Det skal dog diges at mine svigerforældre også vil forgude deres barnebarn - ingen tvivl.

men du må simpelthen ikke sidestille materielle goder med om folk holder af dig og dit barn. Og du må indse at folk viser deres hengivenhed på hver deres måde.

Og jeg tænker lidt på, hvorfor i ikke har lagt bare en smule til side da i fandt ud af graviditeten til skift af f.eks tøjstørrelse, man må da have bare 200 til overs i mdr når man planlægger barn - eller? Det lyder lidt som om at du har fået barnet og så haft en forventning om at blive hjulpet igennem hvad angår det økonomiske? 

Kærlighed kan ikke gøres op i penge og hver menneske priotere forskelligt. Jeg ville ikke bringe det på banen overfor din kæreste, da det aldrig kan blive dine ellers hans forældres problem at jeres barn mangler tøj ect.

nyd at du har en gavmild mor og acceptere svigerfanilien måde at proprere på. Deres penge deres valg de har intet ansvar overfor jer

Kan faktisk ikke lade være med at blive små sur af dit indlæg. At du ikke råd til at købe udstyr, tøj og holde barnedåb kan da på ingen måde være dine svigerforædres ansvar det er DIT barn ikke deres. 

Synes det er en sørgelig holdning at de ikke elsker deres barnebarn fordi de ikke vil give dig penge.

Synes faktisk du skulle have et klask i røven og i seng uden aftensmad. 

Carina:-) skriver:

Jeg troede først dit indlæg var en joke- og så tænkte jeg at du skulle skamme dig at ligestille kærlighed med i hvor meget I får .

Hvis I ikke har råd til selv at financere jeres barn og dets behov skulle I have ventet.

At sidde og spekulere I hvem der giver hvad og hvor meget er simpelthen forkælet og uopdragent.

Vi tjener også godt ,men da det er mine penge og mig der arbejder hårdt for dem så jeg bestemmer dælme selv hvordan de skal bruges.

Min ældste søn har samme holdning som dig- At fordi vi tjener mere end ham skal vi også putte penge i ham som an putter penge i en spillemaskine. Og hans holdning har fuldstændig modsatte effekt- 

Han får intet ekstra - Der er ingen glæde ved at give nogen der forventer det . Og det lærer han nok en dag.

Jeg er enig 

til TS 

det er jer der har tilvalgt et barn, det kan ikke komme som en overraskelse at det kræver flere udgifter pr mdr og at der feks kommer dåb, tøj osv. 

I kan på ingen måde forvente eller sammenligne kærlighed med hvad folk vælger at give 

mine svigere gav et tilskud til barnevogn og blev meget overrasket. Jeg har intet forventet, for det er vores ansvar som forældre. 

Nu ved jeg heller ikke om der er nogen af jer der har søskende, men er der ældre børnebørn som ikke har fået, er det måske netop lige for alle, for ikke at forfordele nogen. Er der yngre søskende skal man også tænke længere frem og at der kan komme flere børnebørn, hvor der ikke givesforskel

lyder da til at i har fået både blomster og en gave efter fødslen, og at de ikke er ligeglade, de har også selv forsørget børn og vil måske gerne nyde nogle af de goder, de ikke har haft mulighed for tidligere, frem for at betale for udstyr og div udgifter til jer. 

Kig på økonomien, se hvad der er råd til, køb brugt osv og se hvad muligheder i har i forbindelse med dåb. I kan sagtens nøjes med kaffebord til de aller nærmeste derhjemme. Hvis ikke der er råd er jeg sikker på at folk vil forstå i ikke holder en større fest 

Hej ! Som farmor har jeg lyst til at indsparke lidt argumenter omkring børnebørn.

Det er klart at forældre selv skal financiere deres barn, tøj m.m.

Alligevel er det da en gave at kunne hjælpe lidt til. Når man holder af sine børn,sviger-samt børnebørn, er det da kærlighed  at være gavmild.

Gavmildhed kan være på mange måder, ikke kun penge og tøj, men  kærlighed og omsorg.

Som forældre hjælper vi vel de af vore børn der trænger lige nu. uden det behøver være en fast kotume.

Jeg ville også blive skuffet, hvis ikke der kom en hilsen til min fødselsdag..

Da jeg var alenemor holdt jeg dåb, hvor alle gæster kom med en ret mad. Det behøver ikke blive så dyrt.

Spørg din svigermor om hun ikke har lyst til at sy eller strikke tøj til jeres datter. det tror jeg vil gøre hende glad når du spørger. Jeg bliver så glad  når mine børnebørn beder mig om at sy til dem.

Lad endelig din mor være gavmild. gavmildhed er også  hendes kærlighed.

Held og lykke med det hele, du får lige et stort knus.

libramarie12 skriver:

Hejsa. Ved dette indlæg kommer jeg hurtigt til at lyde forkælet og egoistisk, men jeg har simpelthen brug for at komme af med det! Min skønne kæreste og jeg har fået vores første barn, og vi er mega glæde. Sagen er det At.
Min kæreste og jeg lever meget begrænset, og har lille økonomi.(Su og dagpenge )så min min mor har givet barnevogn med alt til. tøj og lidt lejetøj og når vi skal nord på giver hun penge til banzinen. (Vi bor på fyn og begge vores forældre bor i Nordjylland )og en vuggen. sidder og planlægge barnedåb. Og prøver at gør det billigt. min mor har tilbudt at give lidt til maden. Sagen er det nu at jeg sidder og tænker at min mor ikke skal giv mere, da jeg syntes at det er for meget for hende måske  (hun er social og sundhedsassistent) også går det op for mig at min svigerfamilie ikke har tilbudt hjælpe til/med noget, en lille håndsrækning fra svigermor/svigerfar - end ikke da vi skulle købe barnevogn. Det er fuldstændig som om de intet har tænkt sig til os (som ellers virkelig har behov for det) desuden virker de ligeglade når vi fortæller om udstyrt/tøj(ex vores pige skal snart ha tøj i str. 62 og op og vi har ikke noget.) vi vil købe. Det er virkelig begyndt at gå mig på. På den måde at jeg bliver ked af det. Samt tænken om de ikke kan lide os... ��da jeg født kom de med blomster og en kjolesæt. De har penge. Faren tjener godt og det gør morden også.
Tænker jeg vil snakke med min kæreste om det. Men ved slet ikke om jeg skal. Og hvad skal jeg sige?
Er der andre der har prøvet det sammen.
Kæresten og jeg har været sammen i 7 år. Og det var sidste år jeg førstegang fik en julegave. Jeg får heller ikke fødselsdag gaver/kort/hilsen. Jeg blev fartisk ked af det samme grunde. Da jeg blev færdig uddannet. Der var intet. ? Ligger jeg for meget i det?

Det er ski da ikke dem som har valgt at få barn på SU/dagpenge... Bliver voksen og betal for dit barn selv. 

Hvad tror du bfy er til for... 

libramarie12 skriver:

Hejsa. Ved dette indlæg kommer jeg hurtigt til at lyde forkælet og egoistisk, men jeg har simpelthen brug for at komme af med det! Min skønne kæreste og jeg har fået vores første barn, og vi er mega glæde. Sagen er det At.
Min kæreste og jeg lever meget begrænset, og har lille økonomi.(Su og dagpenge )så min min mor har givet barnevogn med alt til. tøj og lidt lejetøj og når vi skal nord på giver hun penge til banzinen. (Vi bor på fyn og begge vores forældre bor i Nordjylland )og en vuggen. sidder og planlægge barnedåb. Og prøver at gør det billigt. min mor har tilbudt at give lidt til maden. Sagen er det nu at jeg sidder og tænker at min mor ikke skal giv mere, da jeg syntes at det er for meget for hende måske  (hun er social og sundhedsassistent) også går det op for mig at min svigerfamilie ikke har tilbudt hjælpe til/med noget, en lille håndsrækning fra svigermor/svigerfar - end ikke da vi skulle købe barnevogn. Det er fuldstændig som om de intet har tænkt sig til os (som ellers virkelig har behov for det) desuden virker de ligeglade når vi fortæller om udstyrt/tøj(ex vores pige skal snart ha tøj i str. 62 og op og vi har ikke noget.) vi vil købe. Det er virkelig begyndt at gå mig på. På den måde at jeg bliver ked af det. Samt tænken om de ikke kan lide os... ��da jeg født kom de med blomster og en kjolesæt. De har penge. Faren tjener godt og det gør morden også.
Tænker jeg vil snakke med min kæreste om det. Men ved slet ikke om jeg skal. Og hvad skal jeg sige?
Er der andre der har prøvet det sammen.
Kæresten og jeg har været sammen i 7 år. Og det var sidste år jeg førstegang fik en julegave. Jeg får heller ikke fødselsdag gaver/kort/hilsen. Jeg blev fartisk ked af det samme grunde. Da jeg blev færdig uddannet. Der var intet. ? Ligger jeg for meget i det?

Syntes virkelig I er helt gal på den . Værd taknemlig for din mor hjælper . Ærligt så lyder det ski en anelse forkælet . Bare min mening . Jeres valg I har fået barn ikke jeres forældre , så vær glad for det I får. 

Her har vi aldrig modtaget noget - ej heller børnene udover fødselsdags gaver / julegaver . 

Jeg synes der kommer nogle meget hårde svar til TS. Som jeg læser det, prøver hun på ingen måde at fralægge sig det økonomiske ansvar ift. at få et barn. Jeg har selv en mor, der hjælper hvor hun kan, selvom hun ikke har så meget at gøre godt med økonomisk. Hun har altid hjulpet mig, ikke kun efter jeg er blevet mor. Min mands far derimod har aldrig hjulpet ham/os, selvom han sidder godt i det økonomisk. Jeg er sådan set ligeglad, men min mand er meget skuffet, fordi han ved, at han selv vil gøre ALT for sin søn. Man stopper ikke med at være mor/far bare fordi ens børn bliver voksne. Og har man pengene, ja så synes jeg godt nok det er mærkeligt at man ikke finder det naturligt at hjælpe sine børn og købe ting til sine børnebørn. Studerende eller ej, pengene er tit små i børnefamilier. Og en lille opmærksomhed til barnebarnet i ny og næ er ikke for meget forlangt...

noder1 skriver:

Jeg synes der kommer nogle meget hårde svar til TS. Som jeg læser det, prøver hun på ingen måde at fralægge sig det økonomiske ansvar ift. at få et barn. Jeg har selv en mor, der hjælper hvor hun kan, selvom hun ikke har så meget at gøre godt med økonomisk. Hun har altid hjulpet mig, ikke kun efter jeg er blevet mor. Min mands far derimod har aldrig hjulpet ham/os, selvom han sidder godt i det økonomisk. Jeg er sådan set ligeglad, men min mand er meget skuffet, fordi han ved, at han selv vil gøre ALT for sin søn. Man stopper ikke med at være mor/far bare fordi ens børn bliver voksne. Og har man pengene, ja så synes jeg godt nok det er mærkeligt at man ikke finder det naturligt at hjælpe sine børn og købe ting til sine børnebørn. Studerende eller ej, pengene er tit små i børnefamilier. Og en lille opmærksomhed til barnebarnet i ny og næ er ikke for meget forlangt...

Nej man stopper ikke med at være mor/far bare fordi ens børn er blevet voksne. 

Ingen af os ved om de hjælper på en anden måde? Det behøver jo ikke være ting man får. Det kan være så mange andre ting fx. At de lige kan hjælpe med opvasken, gå en tur med barnevognen osv. 

Hvorfor er det mærkeligt at man ikke finder det naturligt at købe ting? De har jo fået noget. En gave. 

Så det er jo ikke fordi de Intet har fået.