Hvordan får man sagt det på en pæn måde?

Sandratoft skriver:

For mig ville det bestemt være en sag der var værd at tage op. Du får det til at lyde som om det er de onde forældre der forbyder de søde bedsteforældre at forkæle deres børnebørn. Men det det reelt handler om, er at stoppe gaveræset. Børn behøves ikke få gaver ved alle anledninger, og det er sundt at lære dem at den ene dag er det deres bror/søster det handler om. 

Lidt den samme holdning har jeg til jul, synes ikke et barn skal have 30-40 gaver den aften, ej heller 30-40 gaver der skal spredes ud over flere juledage. Nu er vores datter kun 1 år, men hvis jeg oplever at hun får så mange gaver, er det bestemt en snak vi vil tage med de forskellige. Ikke at jeg vil sidde og forbyde Elle banke i bordet, men tage en snak om det måske var muligt at købe 1 stor gave, i stedet for 5 små. 

Du må læse noget ind i mit indlæg, jeg ikke har skrevet. Ingen er onde eller søde(re) i dette efter min opfattelse, jeg ville blot ikke blande mig i det, men holde fast i min egen praksis og ikke lade hverken fødselsdagsbarn eller søskende i tvivl om, hvem der var midtpunkt. TS må gøre præcist, som hun finder bedst; jeg ytrer blot, hvad JEG ville gøre eller ikke gøre. 

Og jeg synes heller ikke, 30-40 julegaver er "nødvendigt" eller fornuftigt eller for den sags skyld bæredygtigt, men når min ene søster brugte hele året på at finde små, finurlige og personlige dimser til min midterste, som aldrig kunne finde på store ting at ønske sig, men faldt i svime over en rulle snor eller en pose farvede elastikker, så var det helt fint for alle parter. 

Sandratoft skriver:

For mig ville det bestemt være en sag der var værd at tage op. Du får det til at lyde som om det er de onde forældre der forbyder de søde bedsteforældre at forkæle deres børnebørn. Men det det reelt handler om, er at stoppe gaveræset. Børn behøves ikke få gaver ved alle anledninger, og det er sundt at lære dem at den ene dag er det deres bror/søster det handler om. 

Lidt den samme holdning har jeg til jul, synes ikke et barn skal have 30-40 gaver den aften, ej heller 30-40 gaver der skal spredes ud over flere juledage. Nu er vores datter kun 1 år, men hvis jeg oplever at hun får så mange gaver, er det bestemt en snak vi vil tage med de forskellige. Ikke at jeg vil sidde og forbyde Elle banke i bordet, men tage en snak om det måske var muligt at købe 1 stor gave, i stedet for 5 små. 

Jeg synes ikke man kan tillade sig at diktere hvordan andre folk giver gaver. Hvis de vil give 5 små gaver som barnet ønsker sig. Vor herre bevares. 

Jeg har altid fået en lille ting når min bror holdte fødselsdag, ofte bare en pose slik. Samtidig har jeg også fået 5 små julegaver det ene år også en stor det næste. Jeg er da endt okay ud

Mor og meget mere skriver:

Det er så et af de områder, hvor jeg ville lade bedsterne gøre tingene på deres måde ud fra en vurdering af, at mine børn nok ikke blev spolerede af at få en - går jeg ud fra - lille ting af bedsteforældrene, når deres bror/søster var fødselaren.

Ikke noget, vi selv har brugt, men heller ikke noget, jeg ville opfatte som så forkert, at jeg ville forbyde andre, nære familiemedlemmer at gøre det. Fødselsdagsbarnet får jo stadig flere og større gaver end sine søskende og er vel stadig dagens midtpunkt. 

I det hele taget er jeg ret pragmatisk i forhold til, hvad der er værd at gøre til principsager, og hvad der ikke er - og det der med at "forbyde" bedsteforældre at gøre noget, som de nu finder bedst i DERES relation til børnebørnene, skal der alvorligere ting til at udløse herfra. 

Jeg er helt enig. 

Og tll ts: kan du ikke bare forklare dine børn hvorfor de får en gave af bedsterne, selvom de ikke har fødselsdag 

Mor og meget mere skriver:

Det er så et af de områder, hvor jeg ville lade bedsterne gøre tingene på deres måde ud fra en vurdering af, at mine børn nok ikke blev spolerede af at få en - går jeg ud fra - lille ting af bedsteforældrene, når deres bror/søster var fødselaren.

Ikke noget, vi selv har brugt, men heller ikke noget, jeg ville opfatte som så forkert, at jeg ville forbyde andre, nære familiemedlemmer at gøre det. Fødselsdagsbarnet får jo stadig flere og større gaver end sine søskende og er vel stadig dagens midtpunkt. 

I det hele taget er jeg ret pragmatisk i forhold til, hvad der er værd at gøre til principsager, og hvad der ikke er - og det der med at "forbyde" bedsteforældre at gøre noget, som de nu finder bedst i DERES relation til børnebørnene, skal der alvorligere ting til at udløse herfra. 

Men det er ikke så meget fordi det skal være en principsag eller at det er vigtigt bror/søster er midtpunkt. 

Det er fordi jeg er bange for at ende ud med nogle børn der forventer at der også altid er gaver til dem på søskendes fødselsdage - og der synes jeg bare ikke er særlig holdbart. 

Det er bestemt ikke fordi bedsterne ikke får lov at forkæle og gøre ting lidt ud over hvad der er sædvane herhjemme. 

Jeg har bare oplevet børn der forventede det.... børn som på ingen måde var taknemmelige over de gaver de fik. Og jeg vil rigtig gerne lære mine børn at sætte pris på de gaver de får samt ikke forvente de skal have hele tiden.

Anonym skriver:

Men det er ikke så meget fordi det skal være en principsag eller at det er vigtigt bror/søster er midtpunkt. 

Det er fordi jeg er bange for at ende ud med nogle børn der forventer at der også altid er gaver til dem på søskendes fødselsdage - og der synes jeg bare ikke er særlig holdbart. 

Det er bestemt ikke fordi bedsterne ikke får lov at forkæle og gøre ting lidt ud over hvad der er sædvane herhjemme. 

Jeg har bare oplevet børn der forventede det.... børn som på ingen måde var taknemmelige over de gaver de fik. Og jeg vil rigtig gerne lære mine børn at sætte pris på de gaver de får samt ikke forvente de skal have hele tiden.

Det kan du da sagtens lære dem ved at fortælle dem at de får en lille ting bliver de altså ikke forvente. Er jeh hvertfald ikke

Mor og meget mere skriver:

Det er så et af de områder, hvor jeg ville lade bedsterne gøre tingene på deres måde ud fra en vurdering af, at mine børn nok ikke blev spolerede af at få en - går jeg ud fra - lille ting af bedsteforældrene, når deres bror/søster var fødselaren.

Ikke noget, vi selv har brugt, men heller ikke noget, jeg ville opfatte som så forkert, at jeg ville forbyde andre, nære familiemedlemmer at gøre det. Fødselsdagsbarnet får jo stadig flere og større gaver end sine søskende og er vel stadig dagens midtpunkt. 

I det hele taget er jeg ret pragmatisk i forhold til, hvad der er værd at gøre til principsager, og hvad der ikke er - og det der med at "forbyde" bedsteforældre at gøre noget, som de nu finder bedst i DERES relation til børnebørnene, skal der alvorligere ting til at udløse herfra. 

Jeg er super enig. Godt skrevet. 

Jeg ville heller ikke diktere bedsterne ang gaver.. Det er jo en sjælden begivenhed og du som mor kan sakkens lærer den hele gave ideen selvom de får lidt fra bedsterne.. Når I giver gaven til barnet kan I jo godt lærer dem at fra jer er der kun gave til fødselsdagsbarnet og så glæde dig over at bedsterne gerne vil ofre en lille ekstra gave.. 

Jeg tror du ville fortryde det bittert HVIS nu denne gave skulle være det der gjorde jeres forhold dårligere.. Her køber min mands Eks en gave til vores fælles barn ( hun er mor til min bonus datter og køber altså en gave fra storesøster) det er noget jeg altid har ment er irriterende og jeg ville gerne selv købe gave fra storesøster selv men samtidig er det jo ment godt og storesøster er så glad for det så jeg acceptere det og bider det i mig i det gode samarbejdes tjeneste.. Ja ved godt det ikke er helt det samme men håber meningen kommer ud alligevel..

bedsterne gør det for at være søde og det vil da på et eller andet punkt såre dem at de bliver dikteret i om de må købe en ekstra gave eller ej

Anonym skriver:

Men det er ikke så meget fordi det skal være en principsag eller at det er vigtigt bror/søster er midtpunkt. 

Det er fordi jeg er bange for at ende ud med nogle børn der forventer at der også altid er gaver til dem på søskendes fødselsdage - og der synes jeg bare ikke er særlig holdbart. 

Det er bestemt ikke fordi bedsterne ikke får lov at forkæle og gøre ting lidt ud over hvad der er sædvane herhjemme. 

Jeg har bare oplevet børn der forventede det.... børn som på ingen måde var taknemmelige over de gaver de fik. Og jeg vil rigtig gerne lære mine børn at sætte pris på de gaver de får samt ikke forvente de skal have hele tiden.

Sæt ord på over for barnet - "Der var du godt nok heldig, og det er ikke engang din fødselsdag!" Understreg, uden at gøre et stort nummer ud af det, at det er "uden for nummer" - ligesom hvis moster Sofie kommer på besøg og har en lille ting med, bare fordi hun havde lyst.

Jeg går da ud fra, at du også selv engang imellem køber en ting til dine børn, selv om det hverken er jul eller fødselsdag, om det så er en fin bluse eller et stykke legetøj - relativt set, så ER vores børn og sådan set også vi både forvænte og forkælede, idet vi (næsten) allesammen har og får meget mere end det helt basale, og det handler i mine øjne om at sætte ord på det og gøre det klart, hvor privilegerede, vi er, mere end om at sætte kvoter op for gaver og anskaffelse af ting og sager. Den "kamp" er vist dømt til at mislykkes, selv om det kan være meget sundt at sætte sit forbrug af materielle goder under lup engang imellem, men det er en anden historie. 

Altså - "wauw, du var heldig!" - og lidt almindelig instruktion i, hvordan man modtager og siger tak for en gave, ventet eller uventet. Det har virket her og været en mere realistisk "plan" end helt at undgå, ungerne fik ting og sager uden for nummer. 

Anonym skriver:

Men det er ikke så meget fordi det skal være en principsag eller at det er vigtigt bror/søster er midtpunkt. 

Det er fordi jeg er bange for at ende ud med nogle børn der forventer at der også altid er gaver til dem på søskendes fødselsdage - og der synes jeg bare ikke er særlig holdbart. 

Det er bestemt ikke fordi bedsterne ikke får lov at forkæle og gøre ting lidt ud over hvad der er sædvane herhjemme. 

Jeg har bare oplevet børn der forventede det.... børn som på ingen måde var taknemmelige over de gaver de fik. Og jeg vil rigtig gerne lære mine børn at sætte pris på de gaver de får samt ikke forvente de skal have hele tiden.

Jeg kan så fortælle det ikke er en naturlov at børnene bliver forvænte og så skal de altid. Mine børn fik gaver af mormor små men altid en lille ting til de andres fødselsdage (ja i det hele taget gør vi os ikke så meget i store og små gaver, men i de gaver vi har lyst til at give). Og i det sidste år har hun så ikke haft med og ingen har efterspurgt dem - det var en "da de var små ting" og nu er de store (forholdsvis).

Jeg vil aldrig blande mig i hvad min mor giver sine børnebørn, giver hun gaver hver dag så er det hendes pengepung der må klage. Børn kan sagtens navigere i at regler er forskellige.

Vi står i præcis samme situation, og selv efter snart 3 år, så har det lykkedes os at få det ene sæt bedsteforældre til at forstå at vi ikke ønsker det!

Vi har sågar sagt det ligeud, hvilket førte til en diskussion i hele familien, da alle andre ikke er enige med os...