Anonym skriver:
Er anonym af hensyn til familien.
Min mand og jeg er meget enige om, at vores børn ikke skal have gaver når de andre har fødselsdag. Jeg ved godt der er nogen der gør det, men jeg kan virkelig ikke se meningen med det og med fare for at støde nogen, så synes jeg det er lidt usmageligt at barnet ikke kan have den dag "for sig selv" uden at bror/søster skal have gaver også. (De får jo "deres egen dag")
Nå, men hver sin smag - det er ikke noget vi ønsker.
Vi har så oplevet at en af vores børns bedsteforældre gjorde netop det: kom med gave til søskende. Vores barn kunne slet ikke forstå det og sagde "men jeg har jo ikke fødselsdag" Fedt nok, så er det indtil nu lykkedes os at lære vores barn at der intet er galt i at lillebror/søster får gaver uden h*n gør. Mission accomplished!
MEN MEN MEN det skal jo helst ikke ødelægges af, at de så kommer med noget hver gang.
Men de gør det jo naturligvis i den bedste mening, og jeg synes det er så svært at finde ud af hvordan vi skal få sagt fra. Sagt at det er pænt af dem, men at vi ikke synes vores børn skal have gaver når de andre har fødselsdag. Vi vil jo ikke såre dem eller støde dem, men vil bare rigtig gerne stå ved vores holdning til dette.
Nogle forslag til, hvordan man får sagt det på en pæn måde? 
Det er så et af de områder, hvor jeg ville lade bedsterne gøre tingene på deres måde ud fra en vurdering af, at mine børn nok ikke blev spolerede af at få en - går jeg ud fra - lille ting af bedsteforældrene, når deres bror/søster var fødselaren.
Ikke noget, vi selv har brugt, men heller ikke noget, jeg ville opfatte som så forkert, at jeg ville forbyde andre, nære familiemedlemmer at gøre det. Fødselsdagsbarnet får jo stadig flere og større gaver end sine søskende og er vel stadig dagens midtpunkt.
I det hele taget er jeg ret pragmatisk i forhold til, hvad der er værd at gøre til principsager, og hvad der ikke er - og det der med at "forbyde" bedsteforældre at gøre noget, som de nu finder bedst i DERES relation til børnebørnene, skal der alvorligere ting til at udløse herfra.