Saphiira skriver:
Det er bare en tryghed, jeg har brug for... Det er IKKE fordi jeg tvinger ham til at blive hjemme. Min mand var afsted alligevel, men jeg var ikke vild med det...
Om han er på arbejde, café osv. Er nok i mit tilfælde det samme... Altså på den måde, at han nok er lige så langt væk...så det er ikke værre at han er i byen eller café...
da jeg fødte, var min mand på arbejde, og han sad i møde, så jeg kunne ikke få fat i ham... Det var bare ikke sjovt, skal jeg hilse og sige.... så han nåede kun lige frem på sygehuset ... Det gik nemlig så stærkt, at han alligevel ikke ville have nået hjem og hente mig og så på sygehuset..
og hvad så hvis man har brug for den tryghed? Vi er jo forskellige... Nej, livet går ikke i stå op til termin, det er jeg klar over
Jeg synes, det er forkert, hvis man forbyder manden at komme ud. Derfor synes jeg, at man skal have en ærlig snak om at man ikke føler sig tryg ved det, og så kan man tage udgangspunkt i det...
Hvis man er utryg, handler det vel også om at have en plan om, hvad man skal gøre, når fødslen går igang...
Men manden kan jo ikke stoppe med at arbejde? Ja trygheden er vigtig - hos os var det så det modsatte billede; min kære mand havde brug for tryghedem hvor jeg var mere; jamen jeg skal jp bare føde. Vil da helst roligt og trygt, men står jeg i bon bon land og vandet går jamen så sker det jo....
Det er da klart man skal lytte til hinanden, men jeg var død langsomt hvis jeg skulle have opført mig som.min mand ønskede = bliv hjemmr hele tiden og tage telefonen ved første ding...
Og man kan jo netop sige til sig selv: okay hver dag er han væk på arbejde så.mon ikke en tur i byen også går.
Og skal siges mine fødsler gik super stærkt så det er ikle fordi jeg tænker okay jeg har 2-3 timer at bå at få ham hjem.