lineog4 skriver:
Nu ramte mit svar lige dit, men kunne også være en af de andres som ikke turde deres mand/kæreste var væk i byen med begrundelsen: hvad så hvis han ikke når hjem?
Men hvad så om dagen når han er på arbejde? Det er jo de færreste der arbejder 5 min fra hjemmet. Min mand ville ved mine to sidste graviditeter kunne komme hurtigete hjem fra "byen" end fra arbejdet. Og ingen af os følte han så ikke kunne gå på arbejde og det til trods for hans transport passede cirka med det tid jeg havde veer inden vores datter blev født.
Hvorfor er det værre ena mand går ned på en cafe/bar/sidder hos en ven pg hygger end han går på arbejde, hvis argumentet er: hvad hvis han ikke når hjem?
Kan sagtens forstå.man ikke goder have en fuldebøtte med til fødslen og ville da selv blive lidt gnaven hvis min bedre halvdel var kommet stang stiv hjem 2 uger før termin, men derfra og til han ikke måtte forlade min side....
Det er bare en tryghed, jeg har brug for... Det er IKKE fordi jeg tvinger ham til at blive hjemme. Min mand var afsted alligevel, men jeg var ikke vild med det...
Om han er på arbejde, café osv. Er nok i mit tilfælde det samme... Altså på den måde, at han nok er lige så langt væk...så det er ikke værre at han er i byen eller café...
da jeg fødte, var min mand på arbejde, og han sad i møde, så jeg kunne ikke få fat i ham... Det var bare ikke sjovt, skal jeg hilse og sige.... så han nåede kun lige frem på sygehuset ... Det gik nemlig så stærkt, at han alligevel ikke ville have nået hjem og hente mig og så på sygehuset..
og hvad så hvis man har brug for den tryghed? Vi er jo forskellige... Nej, livet går ikke i stå op til termin, det er jeg klar over
Jeg synes, det er forkert, hvis man forbyder manden at komme ud. Derfor synes jeg, at man skal have en ærlig snak om at man ikke føler sig tryg ved det, og så kan man tage udgangspunkt i det...
Hvis man er utryg, handler det vel også om at have en plan om, hvad man skal gøre, når fødslen går igang...