Har jeres mænd single veninder?

Når han bliver så vred og defensiv, så ringer mine alarmklokker også. Prøv at ligge mærke til, om han også har svært ved at have øjenkontakt med dig, når i snakker om det. Øjnene flakker måske lidt eller kigger opad. Det er nemlig drønsikkert et tegn på, at du har ret i, at han ikke taler helt sandt. Prøv også at ligge mærke til, om han svarer klart ja eller nej på dine spørgsmål. Typisk vil løgnere ikke svare, men angribe eller svare med "ved ikke" eller få et andet emne på banen. Eller blive voldsomt vrede, fordi de er ved at blive grebet i en løgn. Hvis han kommer med for mange detaljer i historien, kan det også være en løgn. Prøv at teste for om historien har sammenhæng.

Jeg synes i øvrigt, at han lyder voldsomt barnlig med hans krav. Har han overhovedet øjnet, hvad der sker i dig i øjeblikket? Har du prøvet at sætte dig stille og roligt ned og fortalt ham bogstaveligt, hvor ondt det gør på dig?

Han ved godt hvor ulykkelig jeg er . For ham er det enten at jeg accepterer venskabet og stoler på ham, ellers dropper han hende helt (og ifgl ham vil være rigtig ked af det resten af tiden..) og så den der med ægteskabet...

Jeg synes bare ikke det er mig der har ændret spilleregler eller trukket noget ned over hovedet på ham?

Jeg ved ikke hvordan jeg kan kontrollere mine følelser, en hel uge har kun gjort det værre. Jeg har konstant hjertebanken, angstanfald, ligger søvnløs og jeg kan snart ikke græde mere. Jeg kan slet ikke få kontrol over mine følelser når jeg tænker på hende.

Ærligt så synes jeg det er røvet at hun forsøger at kysse en godt mand og derefter genoptager kontakten med ham.

Når han har valgt at have kontakt og besøge hende uden at være ærligt omkring det, må der være en grund til, at han vælger at skjule det for dig. Han må vide, at det han har gang i, ikke er ok. 

Ud fra det du skriver, virker det ikke til, at han vil kæmpe for jeres ægteskab. 

Anonym skriver:

Jeg har været sammen med min mand i 10 år,  vi har 2 børn. For 2 uger siden var han til en gammel klassefest hvor han var tæt på at kysse/blive kysset af en veninde fra gamle dage. Han sagde dog nej. 

På det her tidspunkt havde vi en krise i forholdet, vi skændes meget. 

Da han kommer hjem fra festen siger han godt at han var ved at blive kysset, men han er meget lukket og vil ikke snakke med mig. Ham melder også ud at han er i tvivl om vores ægteskab er ved at gå i stykker.

Så i lørdags fortæller han mig at kvinden er en Gl veninde som han var meget glad for for 23 år siden. Han har efterfølgende fundet hendes tlf nr og de har snakket sammen, skrevet sammen og de har mødtes 1 gang hos hende hvor han har drukket kaffe i 15 min.

Da han fortæller dette, siger han også at han ikke er tiltrukket af hende, men vil beholde hende i hans liv som ven. Han vil fortsat skrive, tale og mødes med hende over kaffe.

Jeg har utrolig svært ved at finde ud af hvad jeg skal mene, føle og reagere. 

Jeg har de 10 år vi har været sammen altid understreget at jeg ville have svært ved at acceptere en single kvinde som hans veninde.  Og nu er det er ultimatum fra hans side. 

Jeg føler mig svigtet, lidt bedraget og ført bag lyset af hemmeligheden i deres kontakt som jeg først fik at vide 14 dage efter. Og jeg føler mig så død usikker på den single kvinde som jo forsøgte at kysse min mand, altså hvad er hendes intentioner? 

Åh jeg aner ikke hvilket ben jeg skal stå på, eller hvordan jeg kan affinde mig med hende. Har i råd til hvordan jeg kan takle min jalousi, som han siger det er?

I har været sammen i 10 år... Syntes du ikke at du skal have noget tiltro til din mand? 

Hvis noget skulle ødelægge et ægteskab på så mange år er det mistillid, og dovenskab. Løs jeres konflikter og tænk på jeres børn sammen.

en anden kvinde kan ikke give din mand alt det du har og stadig kan give ham.. 

Selvfølgelig er det i orden at være jaloux men hvis han ville lave noget med en anden, så har han allerede gjort det, også havde han ikke fortalt om hvad der næsten skete til festen, for det gør en person som bevist vil skjule nogle ting ikke :-)

Anonym skriver:

Jeg har været sammen med min mand i 10 år,  vi har 2 børn. For 2 uger siden var han til en gammel klassefest hvor han var tæt på at kysse/blive kysset af en veninde fra gamle dage. Han sagde dog nej. 

På det her tidspunkt havde vi en krise i forholdet, vi skændes meget. 

Da han kommer hjem fra festen siger han godt at han var ved at blive kysset, men han er meget lukket og vil ikke snakke med mig. Ham melder også ud at han er i tvivl om vores ægteskab er ved at gå i stykker.

Så i lørdags fortæller han mig at kvinden er en Gl veninde som han var meget glad for for 23 år siden. Han har efterfølgende fundet hendes tlf nr og de har snakket sammen, skrevet sammen og de har mødtes 1 gang hos hende hvor han har drukket kaffe i 15 min.

Da han fortæller dette, siger han også at han ikke er tiltrukket af hende, men vil beholde hende i hans liv som ven. Han vil fortsat skrive, tale og mødes med hende over kaffe.

Jeg har utrolig svært ved at finde ud af hvad jeg skal mene, føle og reagere. 

Jeg har de 10 år vi har været sammen altid understreget at jeg ville have svært ved at acceptere en single kvinde som hans veninde.  Og nu er det er ultimatum fra hans side. 

Jeg føler mig svigtet, lidt bedraget og ført bag lyset af hemmeligheden i deres kontakt som jeg først fik at vide 14 dage efter. Og jeg føler mig så død usikker på den single kvinde som jo forsøgte at kysse min mand, altså hvad er hendes intentioner? 

Åh jeg aner ikke hvilket ben jeg skal stå på, eller hvordan jeg kan affinde mig med hende. Har i råd til hvordan jeg kan takle min jalousi, som han siger det er?

Jeg forstår da godt du er jaloux. Nu er jeg normalt ikke jaloux, men det ville jeg blive, hvis min mand insisterede på at mødes, tale og skrive med en kvinde som havde forsøgt at være sammen med ham. Han sagde også at han var ved at kysse hende men alligevel sagde nej, så vidt jeg kan forstå. Kvinden tror jeg har andre intentioner end venskab. Derudover er det nok heller ikke det smarteste træk fra din mands side, hvis jeres ægteskab er dårligt lige nu. Dette har jo bare skabt en større mistillid fra din side af og det kan jeg godt forstå. Det er lidt som om din mand vil holde en bagdør åben med den her kvinde.

Men mener godt at mænd som kvinder kan have single venner/veninder. Men ikke en som har forkerte intentioner. 

Camilla19 skriver:

I har været sammen i 10 år... Syntes du ikke at du skal have noget tiltro til din mand? 

Hvis noget skulle ødelægge et ægteskab på så mange år er det mistillid, og dovenskab. Løs jeres konflikter og tænk på jeres børn sammen.

en anden kvinde kan ikke give din mand alt det du har og stadig kan give ham.. 

Selvfølgelig er det i orden at være jaloux men hvis han ville lave noget med en anden, så har han allerede gjort det, også havde han ikke fortalt om hvad der næsten skete til festen, for det gør en person som bevist vil skjule nogle ting ikke :-)

Det synes jeg er en super fin tanke 

men også en smule naivt....

manden siger at konen skal acceptere hans nye venskab med en kvinde som rent faktisk prøvede at kysse ham eller også....... Det siger man da ikke til sin kone...... Han kan se det gør hende utryg og ked og frustreret... Hvis han virkelig elske sin kone så droppet han det venskab med denne kvinde..... Og helliger sig sin familie og børn....

han må jo føle hun kan give ham rigtig meget i og med han er villig til at lade sin kone lide på den måde...

til ts... Jeg føler rigtig meget med dig... Det må være forfærdeligt.... Jeg er ikke naiv... Måske lidt mistroisk men sys bare det lugter rigtig meget... Den vigtigste kvinde i din mands liv bør altid være dig!!! Ikke en kvinde han har kendt kort tid for et år siden...... Du blir nødt til at sætte dig ned med ham og fortælle ham hvad det gør ved dig.... Hvis du har det bedre med at møde hende så bed ham inviterer hende hjem som en anden forslår.. Så du kan lure hende af og ikk mindst med kvindelist forklare hende at han er DIN mand!! Hvis han ikke vil det....... Så er der for alvor noget at være nervøs over 

Jeg synes også det er det værste tidspunkt i vores forhold, at han forlanger det her af mig. Men skal jeg være ærlig, så tvivler jeg på at jeg også tidligere ville have brudt mig om en single kvinde som jeg ikke kender, som hans bedste ven.

Jeg tvivler også ærligt på hendes intentioner, for hvis jeg havde forsøgt at kysse en og derefter startet med besøg og opkald, så ville JEG formentlig ville mere og have bagtanker.  Ikke at jeg kunne finde på det, men hvis jeg vender den sådan, så ville jeg altså nok have en skjult dagsorden.

Det bekymrer mig dybt at han helt bevidst ignorerer min gråd, søvnløshed mm. Hvis han skal droppe hende, så er det fordi jeg kommer med et ultimatum og hvor er vi så henne?

Jeg ville håbe at han selv ville afslutte venskabet og så helhjertet gå ind i at arbejde med vores forhold of hellige sig det. Men er jeg dybt rimelig?  

Han mener at jeg afskærer ham fra en dybt skattet ven.

Er det nu jeg også skal fortælle at han mener at hun er hans skytsengel? Han har været i nogle farlige situationer i forbindelse med arbejdet før vi mødte hinanden, og der siger han at han så hende for sig i sidste øjeblik (han var ved at drukne). Han siger at hun reddede ham. Han siger at hun formentlig har grundlagt han præference for at tiltrækkes seksuelt af personer med en vis hårfarve (jeg har den naturligt)

En ting er, hvis han havde fortalt dig med det samme, at han havde mødt hende, og at han godt kunne tænke sig at drikke en kop kaffe med hende. Fint nok...

Men at de næsten har kysset, han har haft kontakt med hende i det skjulte og at det pludselig er så vigtigt for ham, at han mener det ødelægger  jeres ægteskab, hvis han ikke kan ses med hende - det lyder underligt.

Som din mand burde han først og fremmest tænke på, om han sårer dig - det virker som om det er vigtigere for ham, at han får lov til at se hende.

Hvis det virkelig bare er en veninde, som han gerne vil have kontakt med, så har han jo nærmest ødelagt det for sig selv, ved at gøre, som han har gjort. Og det der med at de startede med nææææsten at kysse - det er da lidt skummelt. Så er det jo netop ikke bare venskab... 

Jeg synes det er virkelig tarveligt af ham, nærmest at give dig det ultimatum, at I nok bliver skilt hvis han ikke får lov. Betyder jeres ægteskab ikke mere for ham? 

Anonym skriver:

Jeg synes også det er det værste tidspunkt i vores forhold, at han forlanger det her af mig. Men skal jeg være ærlig, så tvivler jeg på at jeg også tidligere ville have brudt mig om en single kvinde som jeg ikke kender, som hans bedste ven.

Jeg tvivler også ærligt på hendes intentioner, for hvis jeg havde forsøgt at kysse en og derefter startet med besøg og opkald, så ville JEG formentlig ville mere og have bagtanker.  Ikke at jeg kunne finde på det, men hvis jeg vender den sådan, så ville jeg altså nok have en skjult dagsorden.

Det bekymrer mig dybt at han helt bevidst ignorerer min gråd, søvnløshed mm. Hvis han skal droppe hende, så er det fordi jeg kommer med et ultimatum og hvor er vi så henne?

Jeg ville håbe at han selv ville afslutte venskabet og så helhjertet gå ind i at arbejde med vores forhold of hellige sig det. Men er jeg dybt rimelig?  

Han mener at jeg afskærer ham fra en dybt skattet ven.

Er det nu jeg også skal fortælle at han mener at hun er hans skytsengel? Han har været i nogle farlige situationer i forbindelse med arbejdet før vi mødte hinanden, og der siger han at han så hende for sig i sidste øjeblik (han var ved at drukne). Han siger at hun reddede ham. Han siger at hun formentlig har grundlagt han præference for at tiltrækkes seksuelt af personer med en vis hårfarve (jeg har den naturligt)

Ej, undskyld... Men det lyder altså weird det der. 

Og... Hvordan tror du lige at han ville reagere, hvis du gjorde/sagde det samme. Mon han ville være storsindet nok til at lade dig drikke kaffe med din "gamle ven". Det er vel en meget god indikator for, om det er rimeligt...

Af kærlighed til ham har jeg i 7 dage forsøgt at affinde mig med den nye information og situation. Jeg vil kæmpe for det her, og jeg har forsøgt at forene mig med venskabet. Men det er mig så dybt imod, virkelig dybt. Følelser jeg ikke kan kontrollere gør mig angst og usikker, jeg er slet tikke herre over hvorfor jeg har så stærk en reaktion. Jeg ville virkelig gerne være large og respektere det, men sandheden er at det ender med at ødelægge mig. 

Jeg kan ikke have en god fornemmelse for hende/det venskab. Men en af os ender med at være ulykkelig. En af os må ofre noget.