Har jeres mænd single veninder?

Jeg har været sammen med min mand i 10 år,  vi har 2 børn. For 2 uger siden var han til en gammel klassefest hvor han var tæt på at kysse/blive kysset af en veninde fra gamle dage. Han sagde dog nej. 

På det her tidspunkt havde vi en krise i forholdet, vi skændes meget. 

Da han kommer hjem fra festen siger han godt at han var ved at blive kysset, men han er meget lukket og vil ikke snakke med mig. Ham melder også ud at han er i tvivl om vores ægteskab er ved at gå i stykker.

Så i lørdags fortæller han mig at kvinden er en Gl veninde som han var meget glad for for 23 år siden. Han har efterfølgende fundet hendes tlf nr og de har snakket sammen, skrevet sammen og de har mødtes 1 gang hos hende hvor han har drukket kaffe i 15 min.

Da han fortæller dette, siger han også at han ikke er tiltrukket af hende, men vil beholde hende i hans liv som ven. Han vil fortsat skrive, tale og mødes med hende over kaffe.

Jeg har utrolig svært ved at finde ud af hvad jeg skal mene, føle og reagere. 

Jeg har de 10 år vi har været sammen altid understreget at jeg ville have svært ved at acceptere en single kvinde som hans veninde.  Og nu er det er ultimatum fra hans side. 

Jeg føler mig svigtet, lidt bedraget og ført bag lyset af hemmeligheden i deres kontakt som jeg først fik at vide 14 dage efter. Og jeg føler mig så død usikker på den single kvinde som jo forsøgte at kysse min mand, altså hvad er hendes intentioner? 

Åh jeg aner ikke hvilket ben jeg skal stå på, eller hvordan jeg kan affinde mig med hende. Har i råd til hvordan jeg kan takle min jalousi, som han siger det er?

Synes som sådan ikke du kan gøre noget ved at din mand har single veninder. Det er man jo ikke selv herre over. Hvis han har veninder i sit liv kan han jo ikke bare droppe dem hvis de bliver single.

Men måden du beskriver hans møde med hende og efterfølgende. Ja det lyder sgu lidt speget. 

Anonym skriver:

Jeg har været sammen med min mand i 10 år,  vi har 2 børn. For 2 uger siden var han til en gammel klassefest hvor han var tæt på at kysse/blive kysset af en veninde fra gamle dage. Han sagde dog nej. 

På det her tidspunkt havde vi en krise i forholdet, vi skændes meget. 

Da han kommer hjem fra festen siger han godt at han var ved at blive kysset, men han er meget lukket og vil ikke snakke med mig. Ham melder også ud at han er i tvivl om vores ægteskab er ved at gå i stykker.

Så i lørdags fortæller han mig at kvinden er en Gl veninde som han var meget glad for for 23 år siden. Han har efterfølgende fundet hendes tlf nr og de har snakket sammen, skrevet sammen og de har mødtes 1 gang hos hende hvor han har drukket kaffe i 15 min.

Da han fortæller dette, siger han også at han ikke er tiltrukket af hende, men vil beholde hende i hans liv som ven. Han vil fortsat skrive, tale og mødes med hende over kaffe.

Jeg har utrolig svært ved at finde ud af hvad jeg skal mene, føle og reagere. 

Jeg har de 10 år vi har været sammen altid understreget at jeg ville have svært ved at acceptere en single kvinde som hans veninde.  Og nu er det er ultimatum fra hans side. 

Jeg føler mig svigtet, lidt bedraget og ført bag lyset af hemmeligheden i deres kontakt som jeg først fik at vide 14 dage efter. Og jeg føler mig så død usikker på den single kvinde som jo forsøgte at kysse min mand, altså hvad er hendes intentioner? 

Åh jeg aner ikke hvilket ben jeg skal stå på, eller hvordan jeg kan affinde mig med hende. Har i råd til hvordan jeg kan takle min jalousi, som han siger det er?

Hvis din mavefornemmelse siger dig, at der er noget galt her, som ikke plejer at være galt, så er det nok desværre rigtigt. Jeg ville bestemt ikke ignorere den fornemmelse, hvis jeg selv stod i dine sko. Men derfra, og så til hvad du skal gøre ... Jeg håber, både jeg og din mavefornemmelse tager fejl.

Nu har jeg selv, før jeg mødte min kæreste, været hende single veninden.  Jeg har også mistet kammerater til kærester og kan fortælle det gør ondt. Min kæreste har også en single veninde som han endda engang har været sammen med hun er så blevet mere min veninde nu og det er faktisk rart med en anden kvinde der forstår min mand

MEN! De har lige genmødt hinanden og fundet hinanden. I og for sig fair nok men at hun har prøvet at kysse ham. Not cool! Det at de ses kan du i og for sig ikke bestemme men du kan godt bestemme at du vil vide det! Jeg synes også det er unfair han ikke har sagt noget og det er du nød til at finde få igennem. 

Evt. Kunne du måske invitere hende hjem til frokost endda? Så kunne du lære hende at kende lidt. Og lure hende an

Vi er kørt helt i hårdknude.

Jeg vil med hjernen godt have han er lykkelig også hvis det er med hende som ven. Hjertet er dog helt ude af den over den hemmelige kontakt,  og den der lidt nærdøds agtige fornemmelse jegvhar,  når jeg tænker at de kunne have kysset og måske endt i et forhold.

Jeg har siden sidste lørdag hvor han fortalte det, grædt det meste af dagen og kun sovet 3-4 timer hver nat. Jeg går i en osteklokke. 

Ham vil gerne have at jeg kan stole på ham og har lovet at fortælle mig om deres kontakt. Men han er vred, meget vred og han siger at jeg ikke stoler på ham. Men det gør jeg jo, ellers havde jeg da ikke kunnet lade ham have både møde, opkald og sms 'er i 14 dage uden mit vidende.

Jeg tror bare ikke m in mavefornemmelse kan rationalisere sig frem til gode vibrationer og jeg ved ikke hvordan jeg kan tvinge mig selv derhen?

Han er netop faret ud af sengen med ordene om at han dropper hende og så må vi se hvor længe det her ægteskab holder.. som jeg ser det, så ender en af os ulykkelige. Jeg bliver skræmt når han insisterer på at have hende i sit liv, en kvinde han var ven med 1 år for 23 år siden... 

Jeg har spurgt ham om vi kan mødes i et kompromis, at det måske vil være nemmere for mig hvis de så ikke mødes, men kun har kontakt via telefon. Men igen trækker han alt eller intet kortet, og siger jeg ikke stoler på ham.

Anonym skriver:

Vi er kørt helt i hårdknude.

Jeg vil med hjernen godt have han er lykkelig også hvis det er med hende som ven. Hjertet er dog helt ude af den over den hemmelige kontakt,  og den der lidt nærdøds agtige fornemmelse jegvhar,  når jeg tænker at de kunne have kysset og måske endt i et forhold.

Jeg har siden sidste lørdag hvor han fortalte det, grædt det meste af dagen og kun sovet 3-4 timer hver nat. Jeg går i en osteklokke. 

Ham vil gerne have at jeg kan stole på ham og har lovet at fortælle mig om deres kontakt. Men han er vred, meget vred og han siger at jeg ikke stoler på ham. Men det gør jeg jo, ellers havde jeg da ikke kunnet lade ham have både møde, opkald og sms 'er i 14 dage uden mit vidende.

Jeg tror bare ikke m in mavefornemmelse kan rationalisere sig frem til gode vibrationer og jeg ved ikke hvordan jeg kan tvinge mig selv derhen?

Han er netop faret ud af sengen med ordene om at han dropper hende og så må vi se hvor længe det her ægteskab holder.. som jeg ser det, så ender en af os ulykkelige. Jeg bliver skræmt når han insisterer på at have hende i sit liv, en kvinde han var ven med 1 år for 23 år siden... 

Jeg har spurgt ham om vi kan mødes i et kompromis, at det måske vil være nemmere for mig hvis de så ikke mødes, men kun har kontakt via telefon. Men igen trækker han alt eller intet kortet, og siger jeg ikke stoler på ham.

Så ville jeg sige intet!

At han insisterer så hårdt på at have hende i hans liv efter så mange år, ja det lugter sku lidt synes jeg. 

Og med sådan en holdning, så tror jeg godt det kunne lyde som om at han kunne finde på at holde kontakten hemmeligt uanset hvad du( siger. 

Min mand har da single pige-venner, bekendte (ingen tætte veninder som sådan), men det er ikke nogen han mødes med på den måde og det ville jeg ærligt også blive ked af. 

Anonym skriver:

Jeg har været sammen med min mand i 10 år,  vi har 2 børn. For 2 uger siden var han til en gammel klassefest hvor han var tæt på at kysse/blive kysset af en veninde fra gamle dage. Han sagde dog nej. 

På det her tidspunkt havde vi en krise i forholdet, vi skændes meget. 

Da han kommer hjem fra festen siger han godt at han var ved at blive kysset, men han er meget lukket og vil ikke snakke med mig. Ham melder også ud at han er i tvivl om vores ægteskab er ved at gå i stykker.

Så i lørdags fortæller han mig at kvinden er en Gl veninde som han var meget glad for for 23 år siden. Han har efterfølgende fundet hendes tlf nr og de har snakket sammen, skrevet sammen og de har mødtes 1 gang hos hende hvor han har drukket kaffe i 15 min.

Da han fortæller dette, siger han også at han ikke er tiltrukket af hende, men vil beholde hende i hans liv som ven. Han vil fortsat skrive, tale og mødes med hende over kaffe.

Jeg har utrolig svært ved at finde ud af hvad jeg skal mene, føle og reagere. 

Jeg har de 10 år vi har været sammen altid understreget at jeg ville have svært ved at acceptere en single kvinde som hans veninde.  Og nu er det er ultimatum fra hans side. 

Jeg føler mig svigtet, lidt bedraget og ført bag lyset af hemmeligheden i deres kontakt som jeg først fik at vide 14 dage efter. Og jeg føler mig så død usikker på den single kvinde som jo forsøgte at kysse min mand, altså hvad er hendes intentioner? 

Åh jeg aner ikke hvilket ben jeg skal stå på, eller hvordan jeg kan affinde mig med hende. Har i råd til hvordan jeg kan takle min jalousi, som han siger det er?

Hvorfor inviterer du hende ikke hjem på middag? Så kan du bedre mærke om hun er reel og hvad hendes intentioner er.

Alle mine alarmklokker ringer! 

Det der virker heeeelt forkert. 

Han har sagt til mig at han godt vil forsøge at invitere hende hjem til os, men at det ikke er sikkert hun kan eller vil. Hun er åbenbart så travl så de bedst formentlig kan mødes hos hende. Hun bor 45 min væk fra os, komisk nok bor hun på en vej han kører dagligt på vej på arbejde.  

Jeg stolede og stoler på ham, men han deler slet ikke mit synspunkt at jeg ser det som et svigt med den kontakt uden mit vidende. Når jeg siger det bliver han vred og siger at han jo heller ikke informerer mig om hvornår han kører ud og handler. Men det er jo slet ikke det samme!

Anonym skriver:

Han har sagt til mig at han godt vil forsøge at invitere hende hjem til os, men at det ikke er sikkert hun kan eller vil. Hun er åbenbart så travl så de bedst formentlig kan mødes hos hende. Hun bor 45 min væk fra os, komisk nok bor hun på en vej han kører dagligt på vej på arbejde.  

Jeg stolede og stoler på ham, men han deler slet ikke mit synspunkt at jeg ser det som et svigt med den kontakt uden mit vidende. Når jeg siger det bliver han vred og siger at han jo heller ikke informerer mig om hvornår han kører ud og handler. Men det er jo slet ikke det samme!

Så sig til ham at han må gøre det klart for hende at en betingelse for deres venskab er at du møder hende. De har været tæt på at kysse, og du vil møde hende for at føle dig tryg. Hvis hun ikke vil køre så langt, må hun invitere jer.