Jeg vil holde dåb. Han vil ikke.

Når han ikke kommer med anden begrundelse, end at han ikke orker det, ville jeg fortælle ham at du finder en dato og arrangerer det nu. Så kan han jo blande sig, hvis han vil.

Og så ville jeg ellers ikke fortælle ham andet, end hvornår det bliver. Med mindre han selv spørger.

Mon dog han bliver væk, når det er arrangeret - ellers er det jo hans valg, men det ville da være meget mystisk, når det nu ikke er fordi han er i mod selve dåben.

Nu ser jeg at det er fordi at han ikke gider.

Du må slå i bordet og spørge hvorfor han ville med jeres datter, men ikke med jeres søn? Og det skal være en ordentlig grund. Hvis det er fordi han ikke magter det(Kan være at han har det dårligt for tiden), så sig at det er ok, og at du arrangere det, og så kan han møde om hvis han har lyst eller bare vente derhjemme, til i kommer. 

Men hvis han virkelig ikke vil have at han skal døbes, må han jo fortælle hvorfor?

Yurie skriver:

Det betød også meget for min svigerinde, men min bror ville heller ikke.

Så de lavede en aftale, ingen kjole, bare en dragt og det kunne blive i kirken. Ganske almindeligt tøj og bare noget at spise bag efter med taler og kage.

Det forstår jeg ikke. Din svigerinde vil have sit barn døbt men manden vil ikke have deres barn døbt - så går det på kompromis med tøjet? Altså barnet er vel døbt uanset? 

mor:) skriver:

Det forstår jeg ikke. Din svigerinde vil have sit barn døbt men manden vil ikke have deres barn døbt - så går det på kompromis med tøjet? Altså barnet er vel døbt uanset? 

Han ville i starten slet ikke have drengen døbt, men det betød meget for hende fordi hendes to andre børn er døbt. Så han gav ind, Så de gik på kompromis med at drengen ikke skulle have dåbskjole på, og at der ikke var fint tøj og kæmpe fest.

Han havde selv kun jakkesæts jakken på, bukserne var armyfarvet og baggy

Yurie skriver:

Han ville i starten slet ikke have drengen døbt, men det betød meget for hende fordi hendes to andre børn er døbt. Så han gav ind, Så de gik på kompromis med at drengen ikke skulle have dåbskjole på, og at der ikke var fint tøj og kæmpe fest.

Han havde selv kun jakkesæts jakken på, bukserne var armyfarvet og baggy

 

Okay jeg tror bare at jeg synes det er et underligt kompromis, for børnene bliver ikke mindre døbt af ikke at have dåbskjole på. Altså tænker bare hvorfor så ikke bare vente til konfirmationsalderen så kan børnene selv finde ud af om de vil døbes og konfirmeres? 

Nå nu må jeg hellere stoppe med at ødelægge tråden 

til ts.: synes når det er så doven en grund, så må du fortælle ham at du kan ordne det hele - han skal bare møde op 

Men hvad skal jeg sige til hans forældre? At deres søn nok ikke deltager eller hvordan??

Et kompromis:

Din mand melder ud han ikke vil dåben, fordi han ikke vil festivitassen bagefter. Det vil sige det er ikke et argument imod selve dåben, men mod det som dåben fører med sig.

Du ønsker jeres søn skal døbes.

Drop det festlige bagefter, få jeres søn døbt. Bare jeres lille familie. Det vigtige ved dåben er jo handlingen i kirken og ikke festen. Og så fortæl jeres familie, der lige nu ikke er overskuddet til fest, men I regner med at holde en stor 1 års fødselsdag og de skal gemme gaver og humør til den dag.

og forresten jeg ville aldrig arrangere en fast/sammenkomst min mand havde sagt han ikke ønskede. Og gjorde han det mod mig, ville jeg godt nok have svært ved at tilgive ham - han skal lytte til det jeg siger, og vi skal sammen finde kompromisser.

lineog4 skriver:

Et kompromis:

Din mand melder ud han ikke vil dåben, fordi han ikke vil festivitassen bagefter. Det vil sige det er ikke et argument imod selve dåben, men mod det som dåben fører med sig.

Du ønsker jeres søn skal døbes.

Drop det festlige bagefter, få jeres søn døbt. Bare jeres lille familie. Det vigtige ved dåben er jo handlingen i kirken og ikke festen. Og så fortæl jeres familie, der lige nu ikke er overskuddet til fest, men I regner med at holde en stor 1 års fødselsdag og de skal gemme gaver og humør til den dag.

og forresten jeg ville aldrig arrangere en fast/sammenkomst min mand havde sagt han ikke ønskede. Og gjorde han det mod mig, ville jeg godt nok have svært ved at tilgive ham - han skal lytte til det jeg siger, og vi skal sammen finde kompromisser.

Det har jeg også overvejet. Tror jeg nævner det for ham at vi kunne gøre det sådan. Men han har bare også meldt ud at han ikke gider kirken  Altså han vil helst foruden det hele. 

Syntes bare ikke at vi kan tillade os at lade være med at døbe ham når nu vores datter er døbt. Hvad vil han så sige når han bliver ældre og vil konfirmeres?? Så skal han jo døbes inden. Og hvorfor blev storesøster døbt og ikke jeg?? Det er da også mærkeligt at kun det ene barn er blevet døbt men ikke det andet! 

Anonym skriver:

Det har jeg også overvejet. Tror jeg nævner det for ham at vi kunne gøre det sådan. Men han har bare også meldt ud at han ikke gider kirken  Altså han vil helst foruden det hele. 

Syntes bare ikke at vi kan tillade os at lade være med at døbe ham når nu vores datter er døbt. Hvad vil han så sige når han bliver ældre og vil konfirmeres?? Så skal han jo døbes inden. Og hvorfor blev storesøster døbt og ikke jeg?? Det er da også mærkeligt at kun det ene barn er blevet døbt men ikke det andet! 

Altså - nu ER det jo ikke en superbesværlig ting at blive døbt hvis han vil døbes senere. Den eneste forskel er at han selv kan sige "ja" til at han tror på gud og det er da kun en positiv ting at det ikke bliver trukket ned over hovedet på ham som det gør ved babyer? 

Hvordan ville du have det hvis din mand ville indlemme jeres søn/børn i islam/scientology/pinsebevægelsen/indsæt selv en religiøs gruppe og han så bare gik i gang med at arrangere den religiøse indlemmelse på trods af at du sagde at du ikke ville have det? Det er nøjagtigt det samme som der sker her - vi/folk er bare så vant til kristendommen at man måske ikke har øje for den religiøse symbolik der er i handlingen. 

Anonym skriver:

Men hvad skal jeg sige til hans forældre? At deres søn nok ikke deltager eller hvordan??

Du fortæller dem som det er, der er ikke andet at gøre.