hjælp .. er det mig der overdriver eller?

sofji skriver:

Ja men grunden til jeg ville have han skiftede nr dengang, var at  jeg ikke var rolig ved jeg vidste hun bare kunne ringe ham op når hun ville, når jeg tænker på de ting hun sagde første gang da hun var fuld og ringede. Nemlig, "der aldrig nogen der vil elske dig som mig" og så videre i den dur. For det var ikke kun den ene ting hun sagde. Det er personligt over min grænse. Jeg synes det respektløs, af hende og ringe og sige de ting når hun ved min kæreste er sammen med mig. Og da også respektløs over for hendes kæreste, men det kommer jo så heller ikke mig ved.. Det var jo netop ikke kun om hendes far snakken gik på.. det kom først efter, hun så ellers havde fyret det andet af. Og når min kæreste ikke følte han kunne være bekendt at lægge på, når hun sagde de ting så kunne jeg ikke se andre måder end at han skiftede nr. Han sagde også selv, det nok var bedst på den måde så.

Hun var fuld... Der siger man ting.

Men kunne det tænkes han siger det, fordi han ved at det gør dig glad?

Hvor mange gange har hun ringet på de 2år? Har hun snakket om sine følelser  i ædru tilstand til ham?

Jeg må erklære mig enig med de andre i, at du overdriver. Jeg synes det er voldsomt, at du mener han skal rapportere til dig, hvis hun skriver et simpelt "tillykke " på hans FB-væg eller omvendt. Det kunne da ikke være meget mere ubetydeligt. Og vildt at du skriver flere gange at så "flippede du helt ud"

Personligt går jeg altså ikke og fører logbog over hvem jeg skriver tillykke til. Jeg har et par ekskærester som venner på FB - begge nogle af som jeg også er vokset op sammen med. Jeg har ingen følelser for dem overhovedet og bestemt ingen intentioner om at få dem tilbage - men de er en del af min fortid, jeg har kendt dem siden børnehaveklassen - så for mig er det ikke meget anderledes end de andre fra min folkeskoletid, som jeg er FB-venner med. 

Omvendt synes jeg også han er vildt dobbeltmoralsk. Hvis han selv har et problem med at du skriver tillykke til en eks, så bør han også selv lade være. JEG synes det er harmløst - men det gør hverken du eller han åbenbart - så må i jo lade være (og så bør den gå begge veje). Hvor i bor henne i forhold til eks'er er i min optik helt ligegyldigt her. 

Yurie skriver:

Hun var fuld... Der siger man ting.

Men kunne det tænkes han siger det, fordi han ved at det gør dig glad?

 

Hvor mange gange har hun ringet på de 2år? Har hun snakket om sine følelser  i ædru tilstand til ham?

Ja men så synes jeg hun må være moden nok til ikke at ringe ham op når hun er fuld, hvis hun ikke kan styre sig. Jeg synes ikke det giver mening at bare fordi hun er fuld, at så  er det iorden at sige sådan nogle ting, når hun ved han er I forhold med mig 

Det har hun så kun den ene gang. Hvor min kæreste lovede hun slet ikke sagde noget ligende som første gang, og at det udelukkende var hvordan det gik.

Men allerede dagen efter ringede hun jo igen, hvor min kæreste ikke tog den, og så fortalte han at han ikke vidste hvorfor hun ringede nu igen, men at hun ringede ham op dagen inden (Der ville jeg så have sat stor pris, på han havde fortalt mig det) der følte jeg jo lidt at hvis hun ikke havde ringet igen dem dag, havde han nok undladet at fortælle hun havde ringet dagen inden.. Så jeg tror at hvis han havde beholdt sit gamle nr, at hun hurtigt kunne have ringet ham op i ny og næ, og det ville jeg ikke finde passende og det samme gælder jo omvendt

sofji skriver:

Tusind tak for jeres svar.. jeg havde nok brug for at høre de ting. Han er nemlig en super dejlig fyr og elsker ham overalt. Men det rart at høre i fortæller i også sagtens kan skrive Tillykke til en ekskæreste og stadig holde af en eks, uden det har noget at gøre med i vil tilbage til personen og ikke noget med der er følelser at gøre. Men det jeg nok os blev ekstra skuffet over, er dog fordi jeg jo også kender hans holdning til min eks kæreste. Min kæreste ville blive meget skuffet og sur hvis JEG skrev til min.. da jeg sagde jeg synes der var lidt dobbelt moralsk, sagde han først at han synes det var anderledes fordi min ekskæreste bor her i byen, han har fælles venner med ham og at han tit støder ind i ham på han hans arbejde. Han siger han ikke kan lide ham, men at han aligevel har respekt nok til at give ham hånden, hvilket jeg også synes er flot af ham, for det mener han jo ikke jeg kunne omvendt.. (det nok sandt) og han mener derfor det aligevel ikke helt kan sammenlignes, fordi hans  ekskæreste bor i Jylland, og jeg derfor ikke kan gå og se på hende til hverdag.. det kan jeg til dels også godt se forstå..

Aligevel synes jeg ikke, det er helt fair sat op. For han skal ikke (ikke fordi han har haft andet kontakt end det Tillykke der på det sidste) - have mere kontakt end det, når han ikke SELV ville acceptere det omvendt. Men jeg har sagt til ham nu, at hvis hun en dag skriver til ham så vil jeg vide det. Det betyder ikke jeg flipper ud, for han kan ikke styre om hun skriver, men så ved jeg det ihvertfald, og det betyder meget for mig. Siger ikke min kæreste ikke er loyal,  for det er han. Og ved hans hensigt er netop ikke at såre mig for noget han ikke lægger mere I, end en fødselsdags hilsen fra/til hans ekskæreste. Men jeg kunne selv aldrig finde på ikke at fortælle det til min kæreste hvis det var omvendt. Derfor er det så vigtigt for mig.. hvis han bare SIGER det. Selv hvis det virker som en lille unødvendig ting (gjorde han jo også sidste år da hun skrev) og måske havde han også tænkt sig at sige hun havde skrevet denne gang , inden jeg selv dagen efter allerede spørger. Men så er min reaktion altså også anderledes.. Så får jeg ikke den der jaloux følelse i kroppen.. 

Men ja, jeg er jaloux anlagt og det siger jeg også til min kæreste.. han siger det ikke som sådan gør noget, for det er han egentlig også selv, og det har jeg også bemærket i nogle situationer. Men, han siger det egentlig ikke er det han ser som problemet, det mere min til tider voldsomme reaktioner på ting. Jeg har et stort temperament, og ved godt han synes det nogen gange bliver for meget, men det er dog tit noget vi nogle dage efter griner af fordi jeg så får navnet hulk. 

Jeg ved dog godt det noget jeg skal passe på med. Jeg kan ikke selv lide at have de følelser i min krop, og har tit overvejet at snakke med en for at hjælpe først og fremmest mig selv.. jeg ved bare ikke hvor jeg skal starte.

Men igen. Det rart at høre det mange af jer skriver, jeg har ikke selv haft en ekskæreste jeg har været sammen med så mange år, og ham kan (selv jeg) aligevel gå og tænke på til tider. (Dog uden der er nogle som helst følelser eller savn tilbage) 

Ja selv jeg kan tænke tilbage.... 

og jeg burde ikke sammenligne, men når jeg tænker på at min kæreste og hendes forhold varede så længe og at de voksede op sammen, så er det svært at håndtere nogle gange fordi jeg ik selv har prøvet det med en ekskæreste. Men ja, vi gik sure i seng igår og grunden til jeg faktisk skrev var fordi vi idag skulle til en fødselsdag, jeg ikke bare lige kan droppe men mistede fuldstændig lysten og havde brug for at høre andres meninger, for måske at få øjnene op for at så er det heller ikke  værre. Så da vi vågnede imorges, gav han mig et kram og jeg sagde bare til ham jeg ikke ville køre i det længere, og at han bare skulle sige det en anden gang, for så ville jeg slet ikke reagere så voldsomt. Det sagde han at det ville han love, og at hans mening aldrig er at såre mig, og ved jeg jo også godt..

Jeg skal lige forstå, fordi måske er jeg blevet forvirret: denne ex var han kærester med og slog op/gik fra hinanden 3 år før du overhovedet kom ind i billedet? Og I har nu været sammen i 2 år, så det er 5 år siden han har dyrket romantisk og sexuel omgang med hende? Hun har ikke været indblandet i jeres forhold udover telefonopringninger?

Grunden til jeg spørger, er egentlig jeg forundres over du ikke tror du ville kunne give hende hånden, tale med hende osv.

De kærester vi møder os i vores liv har jo en fortid, og den skal vi da ikke se os ond på. Ikke være misundelig over vores skønne mand en gang i fortiden har elsket en anden - det er jo netop fortid og han elsker ikke mere, han kysser ikke mere osv. Min mands fortid og hans lange liste af kærester plus en kone, er jo blot gode historier, er en del af hans mindebank på godt og ondt og jeg nærer da ingen følelser for hans ex'er, dvs. Jeg er da på ingen måde misundelig på det der var for der var jeg jo ikke inde i billedet. 

Kan godt være jeg bare ikke forstår jalousi, men jeg kan ikke forstå hvorfor man ikke kan hilse på sin kærestes ex - er vel også lidt nysgerrig - det er jeg og ville gerne se dem alle sammen også bare for at blive bekræftet i, jeg da er den bedste af dem alle 

Jeg kan læse dine (og din kærestes) følelser, og de er anderledes end mine. Men jeg tænker, pas på ikke at låse hinanden, pas på I ikke får opstiller en masse regler og ikke mindst ikke kan rumme fortiden, for en gang når I sidder gamle og grå så ønsker I også at kunne mindes den tid hvor I ikke var sammen. 

sofji skriver:

Ja men så synes jeg hun må være moden nok til ikke at ringe ham op når hun er fuld, hvis hun ikke kan styre sig. Jeg synes ikke det giver mening at bare fordi hun er fuld, at så  er det iorden at sige sådan nogle ting, når hun ved han er I forhold med mig 

 

Det har hun så kun den ene gang. Hvor min kæreste lovede hun slet ikke sagde noget ligende som første gang, og at det udelukkende var hvordan det gik.

Men allerede dagen efter ringede hun jo igen, hvor min kæreste ikke tog den, og så fortalte han at han ikke vidste hvorfor hun ringede nu igen, men at hun ringede ham op dagen inden (Der ville jeg så have sat stor pris, på han havde fortalt mig det) der følte jeg jo lidt at hvis hun ikke havde ringet igen dem dag, havde han nok undladet at fortælle hun havde ringet dagen inden.. Så jeg tror at hvis han havde beholdt sit gamle nr, at hun hurtigt kunne have ringet ham op i ny og næ, og det ville jeg ikke finde passende og det samme gælder jo omvendt

Nu er det ikke alle der tænker klart når de drikker, men som line siger, det er 5år siden han var sammen med hende, og du kan stadigvæk blive jaloux  over nogle telefonopregninget, som er fuldstændig ligegyldige.. 

Og jeg ville ikke be min mand om at skifte nummer på grund af det (jeg hader selv at skifte nr) han kan bare lade vær med at tage den, så fanger hun den nok. Hvis jeg ikke gider at snakke med nogen, så svaret jeg ike, men skifter ikke nr hver gang.

Synes du går meget op i det,  og du skal passe  på at du ike går for langt.. 

JEG forstår godt dine følelser og tanker. 

mig og min kæreste har det på samme måde. 

Han bliver utrolig jaloux når min Eks (vi var sammen i 3 år) skriver til mig, eller min familie kommentere ting på hans facebook statusser. Osv osv. 

Jeg bliver jaloux når han har kontakt til sin Eks (de var sammen i 9år) fordi han bliver så jaloux på mig.. De har et barn sammen og derfor jo skal bibeholde kontakten, men de har udelukkende kun kontakt når det handler om barnet, ringer hun til ham vil jeg heller ikke have han snakker med hende.. Hvorfor skulle han? De kan jo skrive, og hvis det var død vigtigt pga sygt barn eller noget, så kunne hun jo lige smide en SMS med : ring det er vigtigt! Også det forståeligt han ringer hvis det har med barnet at gøre. 

Jeg kan godt forstå din jalousi .. Og især hvis din kæreste heller ikke ønsker at du har kontakt med din Eks,,,, 

man må finde en klar linje, og blive enige om hvad der er okay og ikke okay. Og hvis ikke man er enige så er forholdet nok noget svære og være i. 

I mit forhold er vi enige og vi har det godt med hver vores "krav" 

nogle mennekser synes det er for meget (som alle i denne tråd) men jeg synes ikke. Og hvis man kan leve med det er det fint. 

Jalousi er ikke noget man kan gøre for. Men noget man kan arbejde med. Men som jeg forstår det ved din kæreste også godt at du er jaloux og det må han jo så sørger for at du ikke er i så stor en grad.  

En massør sagde engang til mig; hvis din kæreste har lyst til at være utro så er han det også selvom du er jaloux eller ikke jaloux. 

Ja jeg synes også du overdriver lidt, men til gengæld kan jeg også sagtens følge dig. Jeg har haft det på præcis samme måde. Fået en x til at skifte nr og det hele, og Gud hvor er det ikke sjovt at leve sådan. Det er SÅ drænende og jeg tror virkelig på at man ikke har godt af at leve i sådan et forhold.

I dit tilfælde lyder det dog ikke som om du har grund til at være jaloux. Din kæreste lyder som om han er meget large og meget forstående over for din jalousi. Så det er netop nu i et forhold med sådan en mand, at du har alle muligheder for at arbejde med dig selv. Prøv virkelig at tænk at du ikke har noget at være jaloux over, og jeg lover dig, når du har tænkt det tilstrækkelig mange gange samtidig med at du er i et forhold med én der ikke giver der grund til at være jaloux, så på et tidspunkt så tror du rent faktisk på det, at du ikke behøver være jaloux. 

Som sagt, har været præcis samme sted, og ikke om jeg EVER ville have det sådan igen! 

Du skal være meget obs på din jalousi. For i så slem en grad, kan den være altødelæggende. Jalousi kan være en sund følelse - i små mængder - man mærker at man jo holder af sin kæreste/mand og partneren kan jo også se at man holder af ham. Men i den grad der, der er det helt ude af dimensioner. både for ham, men det må da også være opslidende for dig, at have de her negative følelser. Ofte handler det slet ikke om ens kæreste og dennes eks-kæreste. Det handler mere om en selv og ens selvtillid end noget andet.

sofji skriver:

Hej. Jeg blev rigtig ked af det og skuffet over min kæreste idag.. Jeg kan ikke finde ud af om jeg overdriver situationen.. Jeg kan ikke komme udenom jeg desværre er en del jaloux anlagt, men det er min kæreste sådan set også. Han skjuler det nok bare mere. Men ihvertfald, er sagen den at min kærestes ekskæreste, som han var sammen med i 4 år og voksede op med, (3 år før han mødte mig) (vi har været sammen I 2 år og bor sammen) - har gået mig lidt på nerverne til tider pga. et par hændelser..

 

Da vi havde været sammen i et halvt års tid, ringede min kærestes tlf en dag da vi sov og det var hans ekskæreste der var fuld og bla. begyndte at fortælle om hendes far der var syg og fik os nævnt sætningen  "Der er aldrig nogen der vil elske dig som jeg gjorde" hvor min kæreste ikke svarede på det og fortalte bare, at han han var glad sammen med mig. Og så lagde han ellers på men var dog venlig i hele samtalen. Han sagde at de ting hun sagde, er kun fordi hun var fuld og hun lavede det nr et års tid tidligere og havde desuden også en kæreste så det var ik noget jeg sku tage seriøst..

Jeg ved de har haft et specielt forhold, på godt og nok mest ondt, og selvom jeg ved han elsker mig og jeg udmærket er klar over han aldrig ville bytte mig ud med nogen eller hende, så har han altid sagt at hun trods alt har været en stor del af hans fortid og at de er vokset op sammen, at der jo er en grund til de gik fra hinanden og han aldrig ville vælge at være sammen med hende igen, selv hvis vi ik havde fundet hinanden. Men aligevel følte han ikke han ku være bekendt bare lægge på fordi hun skulle kunne sige hvad hun ville bla. omkring nogle problemer med hendes far som han jokendte til.

- Jeg gjorde det klart, at jeg ikke gad hun skulle ringe i ny og næ og læsse sine fulde problemer af på ham (da jeg vidste hvor godhjertet han er med netop at hjælpe folk, og det forstod han også og sagde at han jo heller ikke kunne finde på at kontakte hende til en hygge snak, og at det ikke betød de skulle ringe/ skrive til hinanden i ny og næ. For det ville han ikke selv have hvis det var omvendt.

Et lille halvt år efter sad vi så en dag ved siden af hinanden, hvor hans tlf ringede og han sagde det var hans eks kærestes nr.. Han havde slettet hendes nr for længe siden, men kunne kende det.. Jeg flipper så ud og spørger hvorfor hun ringer og han siger han ikke ved hvorfor hun ringer nu, men at hun ringede dagen inden og spurgte hvordan det gik..

Her flippede jeg helt ud og blev mega skuffet og sur, og spurgte hvorfor han ikke havde sagt det dagen inden til mig, fordi jeg jo følte at hvis ikke hun havde ringet på det tidspunkt der da vi sad sammen, om han så overhovedet ville ha  fortalt hun ringede dagen inden...

- Han forsikrede mig om det var et kort opkald, og at han bare fortalte hende at ham og jeg var flyttet sammen og hun bla. fortalte om hendes far der ikke havde det så godt igen... Han sværgede at der intet som helst andet snak var der ikke skulle være der, (hvilket jeg os tror på. Han sværger ikke "for sjovt" ) og at hun slet ikke havde sagt noget ligende som sidst og undskyldte for at han ikke havde sagt det dagen inden, men at han ikke ønskede at skabe unødvendig drama for et kort opkald der ikke var noget at lægge i..

 

Efter det ville jeg have han skiftede sit nr. så hun ikke kunne ringe mere.. og det havde han ikke noget imod. Efter det sagde jeg at hvis hun nogensinde kontaktede ham igen. På fks .Facebook  (de kan jo godt kontakte hinanden aligevel, selvom de ikke er venner derinde) så skulle han sige det.

 

Så sidste år på hans fødselsdag sagde han pludselig " skat. Jeg vil bare lige fortælle at min ekskæreste har skrevet "Tillykke " på facebook og viste mig beskeden. Han spurgte om det var okay for mig at skrive et tak tilbage, og det sagde jeg ja til. Så længe det var det. Jeg var bare glad for han fortalte det.

 

Igår havde han så fødselsdag igen, og jeg spurgte her tidligere om hun egentlig havde skrevet (og tænkte at det havde hun nok ikke, for så ville han jo have fortalt det ) det svarede han så ja til, og at han ville ha sagt det men han havde egentlig ikke havde tænkt mere over det og skrev bare et tak og en smiley tilbage og viste mig os beskeden.

Jeg spurgte ham så, om han egentlig nogensinde havde skrevet Tillykke til hende på hendes fødselsdag, mens vi havde været sammen og der overraskede han mig og sagde at det gjorde han faktisk sidste år nogle måneder inden hun skrev Tillykke til ham.. igen sværgede han det bare var et tillykke og ikke nogen samtale udover ellers.. (han har dog ikke skrevet tillykke til hende iår)

Her var det så jeg blev virkelig ked af det og spurgte hvorfor han dog ikke siger det til mig for, for mig er det vigtigt... Han sagde at han ærlig talt ikke lægger mere I det, end at han bare skriver et enkelt Tillykke til en der har været en stor del af hans fortid, og at han kunne forstå hvis de havde skrevet søde eller noget i den dur til hinanden, eller skrevet videre men at det jo ik var tilfældet.. og at grunden til han ikke sagde det der, og heller ik nævnte det igår, er at det for ham ik er noget han tænker videre over og som han ikke synes der grund til at skabe drama over. Han ved hvordan jeg reagere og at han ved jeg blir i dårligt humør hvis han siger hun har skrevet.. 

På den ene side synes jeg at jeg overdriver og på den anden side kan jeg ikke lade være med at være skuffet. Jeg ved godt mange stadig kan være venner med sin eks i et forhold og det har jeg respekt for man kan, jeg ville bare ikke kunne have min kæreste skulle have daglig kontakt med hans eks, OG jeg skal lige understrege min kæreste ville gå amok hvis jeg havde nogen form for kontakt med min eks kæreste hvilket jeg aldrig har haft selvom han bor i samme by som os på Sjælland, hvor min kærestes eks bor i Jylland. Derfor går det mig os mere på, at jeg ved hvor sur han selv ville blive.

Det skal lige siges jeg slet ikke tvivler på min kærestes kærlighed til mig. Han viser dagligt hvad jeg betyder for ham, har friet til mig og har aldrig gået bag om ryggen på mig eller vist mig mistillid. Det slet ik fordi jeg tror han vil forlade mig pga hende eller noget.. Men aligevel er det hårdt at tænke på de er vokset op sammen og været sammen, og self har haft et bånd i så mange år. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan man kan stoppe med at elske hinanden og ikke savne hinanden efter så mange år sammen.. Mår jeg sammenligner vores to år og min kærlighed til min kæreste, og så tænker på de var sammen i 4 får jeg en klump i halsen..

Jeg har før nævnt det her for min kæreste hvor han siger det ikke er år det gælder og at de to sluttede for en grund og det tog ham to år at komme over hende, og det var det der skulle til.. Da de to år var gået gik der endnu et år og han mødte mig og sagde at han aldrig har været lykkeligere. Han kan godt tænke tilbage til tider (ligesom jeg jo sagtens også kan med min eks) og tænke på hvordan det går hende, men at han aldrig ville tilbage til hende selv hvis han ik var med mig.

Jeg ved ikke rigtig hvad min hensigt med det her er, nok bare at få det ud og vide om jeg overreagere som jeg kan være temmelig god til, til tider..  Hvordan har i det med jeres kærestes/mænds ekskærester ? Er det okay for jer der er kontakt? (Hvis der er børn involveret er det jo nødvendigt kan man sige) 

Jeg synes at du er HELT galt afmarcheret. Han har kendt den her kvinde hele sit liv. Hun ringer en gang hvert halve år når hun har det lidt svært. De skriver tillykke til hinanden på facebook. Det er SÅ i orden at de har den slags meget sporadiske kontakt, og jeg synes at din opførsel er meget grænseoverskridende.

Jeg synes at du skal arbejde med dit eget selvværd i stedet for at sætte urimelige begrænsninger op for din kæreste.

Jeg kan sagtens forstå følelsen af jalousi, det er ikke en rar følelse overhovedet og har selv kæmpet meget med det førhen.

med det sagt, synes jeg din reaktion er helt ude af proportioner ifht. situationen, der har jo absolut intet forbudt fundet sted, din kæreste virker til at være ærlig og ligefrem, så JEG kan slet ikke sætte mig ind i at du reagere så voldsomt følelsesmæssigt som du gør