hjælp .. er det mig der overdriver eller?

Hej. Jeg blev rigtig ked af det og skuffet over min kæreste idag.. Jeg kan ikke finde ud af om jeg overdriver situationen.. Jeg kan ikke komme udenom jeg desværre er en del jaloux anlagt, men det er min kæreste sådan set også. Han skjuler det nok bare mere. Men ihvertfald, er sagen den at min kærestes ekskæreste, som han var sammen med i 4 år og voksede op med, (3 år før han mødte mig) (vi har været sammen I 2 år og bor sammen) - har gået mig lidt på nerverne til tider pga. et par hændelser..

Da vi havde været sammen i et halvt års tid, ringede min kærestes tlf en dag da vi sov og det var hans ekskæreste der var fuld og bla. begyndte at fortælle om hendes far der var syg og fik os nævnt sætningen  "Der er aldrig nogen der vil elske dig som jeg gjorde" hvor min kæreste ikke svarede på det og fortalte bare, at han han var glad sammen med mig. Og så lagde han ellers på men var dog venlig i hele samtalen. Han sagde at de ting hun sagde, er kun fordi hun var fuld og hun lavede det nr et års tid tidligere og havde desuden også en kæreste så det var ik noget jeg sku tage seriøst..

Jeg ved de har haft et specielt forhold, på godt og nok mest ondt, og selvom jeg ved han elsker mig og jeg udmærket er klar over han aldrig ville bytte mig ud med nogen eller hende, så har han altid sagt at hun trods alt har været en stor del af hans fortid og at de er vokset op sammen, at der jo er en grund til de gik fra hinanden og han aldrig ville vælge at være sammen med hende igen, selv hvis vi ik havde fundet hinanden. Men aligevel følte han ikke han ku være bekendt bare lægge på fordi hun skulle kunne sige hvad hun ville bla. omkring nogle problemer med hendes far som han jokendte til.

- Jeg gjorde det klart, at jeg ikke gad hun skulle ringe i ny og næ og læsse sine fulde problemer af på ham (da jeg vidste hvor godhjertet han er med netop at hjælpe folk, og det forstod han også og sagde at han jo heller ikke kunne finde på at kontakte hende til en hygge snak, og at det ikke betød de skulle ringe/ skrive til hinanden i ny og næ. For det ville han ikke selv have hvis det var omvendt.

Et lille halvt år efter sad vi så en dag ved siden af hinanden, hvor hans tlf ringede og han sagde det var hans eks kærestes nr.. Han havde slettet hendes nr for længe siden, men kunne kende det.. Jeg flipper så ud og spørger hvorfor hun ringer og han siger han ikke ved hvorfor hun ringer nu, men at hun ringede dagen inden og spurgte hvordan det gik..

Her flippede jeg helt ud og blev mega skuffet og sur, og spurgte hvorfor han ikke havde sagt det dagen inden til mig, fordi jeg jo følte at hvis ikke hun havde ringet på det tidspunkt der da vi sad sammen, om han så overhovedet ville ha  fortalt hun ringede dagen inden...

- Han forsikrede mig om det var et kort opkald, og at han bare fortalte hende at ham og jeg var flyttet sammen og hun bla. fortalte om hendes far der ikke havde det så godt igen... Han sværgede at der intet som helst andet snak var der ikke skulle være der, (hvilket jeg os tror på. Han sværger ikke "for sjovt" ) og at hun slet ikke havde sagt noget ligende som sidst og undskyldte for at han ikke havde sagt det dagen inden, men at han ikke ønskede at skabe unødvendig drama for et kort opkald der ikke var noget at lægge i..

Efter det ville jeg have han skiftede sit nr. så hun ikke kunne ringe mere.. og det havde han ikke noget imod. Efter det sagde jeg at hvis hun nogensinde kontaktede ham igen. På fks .Facebook  (de kan jo godt kontakte hinanden aligevel, selvom de ikke er venner derinde) så skulle han sige det.

Så sidste år på hans fødselsdag sagde han pludselig " skat. Jeg vil bare lige fortælle at min ekskæreste har skrevet "Tillykke " på facebook og viste mig beskeden. Han spurgte om det var okay for mig at skrive et tak tilbage, og det sagde jeg ja til. Så længe det var det. Jeg var bare glad for han fortalte det.

Igår havde han så fødselsdag igen, og jeg spurgte her tidligere om hun egentlig havde skrevet (og tænkte at det havde hun nok ikke, for så ville han jo have fortalt det ) det svarede han så ja til, og at han ville ha sagt det men han havde egentlig ikke havde tænkt mere over det og skrev bare et tak og en smiley tilbage og viste mig os beskeden.

Jeg spurgte ham så, om han egentlig nogensinde havde skrevet Tillykke til hende på hendes fødselsdag, mens vi havde været sammen og der overraskede han mig og sagde at det gjorde han faktisk sidste år nogle måneder inden hun skrev Tillykke til ham.. igen sværgede han det bare var et tillykke og ikke nogen samtale udover ellers.. (han har dog ikke skrevet tillykke til hende iår)

Her var det så jeg blev virkelig ked af det og spurgte hvorfor han dog ikke siger det til mig for, for mig er det vigtigt... Han sagde at han ærlig talt ikke lægger mere I det, end at han bare skriver et enkelt Tillykke til en der har været en stor del af hans fortid, og at han kunne forstå hvis de havde skrevet søde eller noget i den dur til hinanden, eller skrevet videre men at det jo ik var tilfældet.. og at grunden til han ikke sagde det der, og heller ik nævnte det igår, er at det for ham ik er noget han tænker videre over og som han ikke synes der grund til at skabe drama over. Han ved hvordan jeg reagere og at han ved jeg blir i dårligt humør hvis han siger hun har skrevet.. 

På den ene side synes jeg at jeg overdriver og på den anden side kan jeg ikke lade være med at være skuffet. Jeg ved godt mange stadig kan være venner med sin eks i et forhold og det har jeg respekt for man kan, jeg ville bare ikke kunne have min kæreste skulle have daglig kontakt med hans eks, OG jeg skal lige understrege min kæreste ville gå amok hvis jeg havde nogen form for kontakt med min eks kæreste hvilket jeg aldrig har haft selvom han bor i samme by som os på Sjælland, hvor min kærestes eks bor i Jylland. Derfor går det mig os mere på, at jeg ved hvor sur han selv ville blive.

Det skal lige siges jeg slet ikke tvivler på min kærestes kærlighed til mig. Han viser dagligt hvad jeg betyder for ham, har friet til mig og har aldrig gået bag om ryggen på mig eller vist mig mistillid. Det slet ik fordi jeg tror han vil forlade mig pga hende eller noget.. Men aligevel er det hårdt at tænke på de er vokset op sammen og været sammen, og self har haft et bånd i så mange år. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan man kan stoppe med at elske hinanden og ikke savne hinanden efter så mange år sammen.. Mår jeg sammenligner vores to år og min kærlighed til min kæreste, og så tænker på de var sammen i 4 får jeg en klump i halsen..

Jeg har før nævnt det her for min kæreste hvor han siger det ikke er år det gælder og at de to sluttede for en grund og det tog ham to år at komme over hende, og det var det der skulle til.. Da de to år var gået gik der endnu et år og han mødte mig og sagde at han aldrig har været lykkeligere. Han kan godt tænke tilbage til tider (ligesom jeg jo sagtens også kan med min eks) og tænke på hvordan det går hende, men at han aldrig ville tilbage til hende selv hvis han ik var med mig.

Jeg ved ikke rigtig hvad min hensigt med det her er, nok bare at få det ud og vide om jeg overreagere som jeg kan være temmelig god til, til tider..  Hvordan har i det med jeres kærestes/mænds ekskærester ? Er det okay for jer der er kontakt? (Hvis der er børn involveret er det jo nødvendigt kan man sige) 

Nu taler jeg lige ud af posen jeg syntes du overdriver vildt og sidder meget på ham.

Hiun er eks og det er der en grund til men de har en fortid sammen og det kan du ikke komme uden om uanset hvor meget du nægter det.

Han virker som en sød fyr speviel når man tænker på hvad du beder ham om men slap nu af han har jo valgt dig,

Jeg forstår godt følelsen af jalousi, og hvordan den kan gøre en helt tosset og som en anden person end den man er. Men jeg synes du opfører dig, som om han har været der utro. 

Selvfølgelig må han skrive tillykke på hendes fødselsdag (det gør jeg da også på mine eks-kærestens fødselsdage, og jeg kunne ikke være mindre interesserede i dem). Hvor er det fedt, at han bare skriver tak, når hun skriver tillykke til ham(og høfligt). 

Han skal da ikke holdes ansvarlig for, at hun fulde-ringer, og selvfølgelig skal han tage den - tænk hvis det var vigtigt.

Du er naturligvis også i din ret, til at vide og kende dig selv godt nok til, at du ved, du ikke ville kunne leve med en kæreste, der har jævnlig kontakt med sin eks. Men jeg synes, du skal prøve at skrue lidt ned for charmen, og i stedet fortælle ham, hvor glad du er for, at han lever med din jalousi, og at du vil værdsætte, hvis I fortsat har en aftale om åbenhed omkring hans kontakt til hende.

træk vejret dybt - han er tydeligvis helt tosset med dig

Jeg synes du overdriver lidt. 

1. Han kan jo ikke gøre for at hun fulde ringer og læsser af. Og det kan sgu være svært hvis han er den eneste der kender til hendes fars sygdom på den måde. Hvem skulle hun ellers gå til? At hun så går over grænsen med at fortælle om sine følelser ja det kan han jo heller ikke gøre for.

2. Synes det er enormt respektfuld af ham at tjekke så meget med dig! hold kæft han lyder som en sød fyr<3 

Nu er jeg en af dem der har forhold til en Eks. Han er min absolut bedste ven idag. Jeg ELSKER ham, men som kæreste duer vi ikke så jeg er ikke helt upartisk med eks'er. 

sofji skriver:

Hej. Jeg blev rigtig ked af det og skuffet over min kæreste idag.. Jeg kan ikke finde ud af om jeg overdriver situationen.. Jeg kan ikke komme udenom jeg desværre er en del jaloux anlagt, men det er min kæreste sådan set også. Han skjuler det nok bare mere. Men ihvertfald, er sagen den at min kærestes ekskæreste, som han var sammen med i 4 år og voksede op med, (3 år før han mødte mig) (vi har været sammen I 2 år og bor sammen) - har gået mig lidt på nerverne til tider pga. et par hændelser..

 

Da vi havde været sammen i et halvt års tid, ringede min kærestes tlf en dag da vi sov og det var hans ekskæreste der var fuld og bla. begyndte at fortælle om hendes far der var syg og fik os nævnt sætningen  "Der er aldrig nogen der vil elske dig som jeg gjorde" hvor min kæreste ikke svarede på det og fortalte bare, at han han var glad sammen med mig. Og så lagde han ellers på men var dog venlig i hele samtalen. Han sagde at de ting hun sagde, er kun fordi hun var fuld og hun lavede det nr et års tid tidligere og havde desuden også en kæreste så det var ik noget jeg sku tage seriøst..

Jeg ved de har haft et specielt forhold, på godt og nok mest ondt, og selvom jeg ved han elsker mig og jeg udmærket er klar over han aldrig ville bytte mig ud med nogen eller hende, så har han altid sagt at hun trods alt har været en stor del af hans fortid og at de er vokset op sammen, at der jo er en grund til de gik fra hinanden og han aldrig ville vælge at være sammen med hende igen, selv hvis vi ik havde fundet hinanden. Men aligevel følte han ikke han ku være bekendt bare lægge på fordi hun skulle kunne sige hvad hun ville bla. omkring nogle problemer med hendes far som han jokendte til.

- Jeg gjorde det klart, at jeg ikke gad hun skulle ringe i ny og næ og læsse sine fulde problemer af på ham (da jeg vidste hvor godhjertet han er med netop at hjælpe folk, og det forstod han også og sagde at han jo heller ikke kunne finde på at kontakte hende til en hygge snak, og at det ikke betød de skulle ringe/ skrive til hinanden i ny og næ. For det ville han ikke selv have hvis det var omvendt.

Et lille halvt år efter sad vi så en dag ved siden af hinanden, hvor hans tlf ringede og han sagde det var hans eks kærestes nr.. Han havde slettet hendes nr for længe siden, men kunne kende det.. Jeg flipper så ud og spørger hvorfor hun ringer og han siger han ikke ved hvorfor hun ringer nu, men at hun ringede dagen inden og spurgte hvordan det gik..

Her flippede jeg helt ud og blev mega skuffet og sur, og spurgte hvorfor han ikke havde sagt det dagen inden til mig, fordi jeg jo følte at hvis ikke hun havde ringet på det tidspunkt der da vi sad sammen, om han så overhovedet ville ha  fortalt hun ringede dagen inden...

- Han forsikrede mig om det var et kort opkald, og at han bare fortalte hende at ham og jeg var flyttet sammen og hun bla. fortalte om hendes far der ikke havde det så godt igen... Han sværgede at der intet som helst andet snak var der ikke skulle være der, (hvilket jeg os tror på. Han sværger ikke "for sjovt" ) og at hun slet ikke havde sagt noget ligende som sidst og undskyldte for at han ikke havde sagt det dagen inden, men at han ikke ønskede at skabe unødvendig drama for et kort opkald der ikke var noget at lægge i..

 

Efter det ville jeg have han skiftede sit nr. så hun ikke kunne ringe mere.. og det havde han ikke noget imod. Efter det sagde jeg at hvis hun nogensinde kontaktede ham igen. På fks .Facebook  (de kan jo godt kontakte hinanden aligevel, selvom de ikke er venner derinde) så skulle han sige det.

 

Så sidste år på hans fødselsdag sagde han pludselig " skat. Jeg vil bare lige fortælle at min ekskæreste har skrevet "Tillykke " på facebook og viste mig beskeden. Han spurgte om det var okay for mig at skrive et tak tilbage, og det sagde jeg ja til. Så længe det var det. Jeg var bare glad for han fortalte det.

 

Igår havde han så fødselsdag igen, og jeg spurgte her tidligere om hun egentlig havde skrevet (og tænkte at det havde hun nok ikke, for så ville han jo have fortalt det ) det svarede han så ja til, og at han ville ha sagt det men han havde egentlig ikke havde tænkt mere over det og skrev bare et tak og en smiley tilbage og viste mig os beskeden.

Jeg spurgte ham så, om han egentlig nogensinde havde skrevet Tillykke til hende på hendes fødselsdag, mens vi havde været sammen og der overraskede han mig og sagde at det gjorde han faktisk sidste år nogle måneder inden hun skrev Tillykke til ham.. igen sværgede han det bare var et tillykke og ikke nogen samtale udover ellers.. (han har dog ikke skrevet tillykke til hende iår)

Her var det så jeg blev virkelig ked af det og spurgte hvorfor han dog ikke siger det til mig for, for mig er det vigtigt... Han sagde at han ærlig talt ikke lægger mere I det, end at han bare skriver et enkelt Tillykke til en der har været en stor del af hans fortid, og at han kunne forstå hvis de havde skrevet søde eller noget i den dur til hinanden, eller skrevet videre men at det jo ik var tilfældet.. og at grunden til han ikke sagde det der, og heller ik nævnte det igår, er at det for ham ik er noget han tænker videre over og som han ikke synes der grund til at skabe drama over. Han ved hvordan jeg reagere og at han ved jeg blir i dårligt humør hvis han siger hun har skrevet.. 

På den ene side synes jeg at jeg overdriver og på den anden side kan jeg ikke lade være med at være skuffet. Jeg ved godt mange stadig kan være venner med sin eks i et forhold og det har jeg respekt for man kan, jeg ville bare ikke kunne have min kæreste skulle have daglig kontakt med hans eks, OG jeg skal lige understrege min kæreste ville gå amok hvis jeg havde nogen form for kontakt med min eks kæreste hvilket jeg aldrig har haft selvom han bor i samme by som os på Sjælland, hvor min kærestes eks bor i Jylland. Derfor går det mig os mere på, at jeg ved hvor sur han selv ville blive.

Det skal lige siges jeg slet ikke tvivler på min kærestes kærlighed til mig. Han viser dagligt hvad jeg betyder for ham, har friet til mig og har aldrig gået bag om ryggen på mig eller vist mig mistillid. Det slet ik fordi jeg tror han vil forlade mig pga hende eller noget.. Men aligevel er det hårdt at tænke på de er vokset op sammen og været sammen, og self har haft et bånd i så mange år. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan man kan stoppe med at elske hinanden og ikke savne hinanden efter så mange år sammen.. Mår jeg sammenligner vores to år og min kærlighed til min kæreste, og så tænker på de var sammen i 4 får jeg en klump i halsen..

Jeg har før nævnt det her for min kæreste hvor han siger det ikke er år det gælder og at de to sluttede for en grund og det tog ham to år at komme over hende, og det var det der skulle til.. Da de to år var gået gik der endnu et år og han mødte mig og sagde at han aldrig har været lykkeligere. Han kan godt tænke tilbage til tider (ligesom jeg jo sagtens også kan med min eks) og tænke på hvordan det går hende, men at han aldrig ville tilbage til hende selv hvis han ik var med mig.

Jeg ved ikke rigtig hvad min hensigt med det her er, nok bare at få det ud og vide om jeg overreagere som jeg kan være temmelig god til, til tider..  Hvordan har i det med jeres kærestes/mænds ekskærester ? Er det okay for jer der er kontakt? (Hvis der er børn involveret er det jo nødvendigt kan man sige) 

Jeg synes du overdriver helt vildt ... 

For mig at se er det helt ok at en ex ringer af og til og fx skriver tillykke med fødselsdagen... Hvis de er kommet ud på den anden side af forholdet med et venskab og ikke har lyst til at slå hinanden ihjel så er det da vildt positivt  - Det betyder i øvrigt også at din kæreste er en sympatisk mand og skulle i nogensinde gå fra hinanden (ikke at det sker) er chancen for at jeres forhold kan blive venligt også ret stor...

At de snakker sammen 1-2 gange om året tager jo ikke noget fra dig ... Og at skrive tillykke på Facebook er nok en af de mest upersonlige måder at skrive tillykke på ...især hvis det bare er tillykke og ikke meget mere end det... 

Ærligt forstår jeg slet ikke hvad du er bange for  

Jep det er dig der overdriver helt vildt! Vh stine

Til dit konkrete spørgsmål vil jeg svare: ja du overdriver.

Men livet er ikke altid så sort og hvidt, så sådan et svar kan ikke  bruges til noget som helst. Det lyder til I har et forhold, hvor I gensidigt mener kontakt endda fuldstændig overfladisk alla tillykke på fødselsdagen sammen med de 50 andre på facebook, er at gå over stregen. Hvis det er jeres aftale, jamen så overdriver du ikke, for så har han jo brudt jeres fælles aftale.

Jeg ville dog så personligt revurdere aftalen, for den er så stram så I næsten kun kan skuffe hinanden, plus i det lange løb vil der være tusind situationer hvor jalousien kan vise sit grimme ansigt og det bliver en lang sej proces at være i forholdet hvis alt skal vendes og drejes.

I stiller næsten umenneskelige krav til hinanden, hvor hvis man glemmer et tilfældigt tillykke så har man forrådt den anden.

derudover tænker jeg, det er hårdt at skulle afskrive og smide sin fortid væk på den måde, fortiden er der jo og I har begge haft gode oplevelser med en kæreste eller flere, I er vokset som mennesker, I er blever den i er i den fortid. I har kendt en familie, I er blevet lukket ind i en familie osv. 

Jeg er selv ikke en af dem de thar kontakt til mine ex'er udover på facebook (nu har jeg så også kendt min mand i over 20 år). Men nej hvor blev jeg glad da jeg mødte min "rigtige" ex, ham jeg var kæreste med i halvanden pr som ung, ham hvor jeg blev kæreste voksen sammen med, ham der kendte mig, min far, min mor, MIG. At møde ham og få et stort kram, gjorde jeg blev så glad, ikke kæreste glad, men sådan grundlæggende glad for jeg nød at se ham glad, nød at se ham voksen, nød at se ham. Og jeg nyder at se en lille flig af hans liv på facebook. 

Jeg ville aldrig finde kæreste følelser for ham igen, men han har betydet meget for mig, jeg har elsket ham, og jeg ønsker ham alt godt her i livet, og nyder jeg kan se han får det. 

På samme måde har min mand kontakt med sin fortid, og den lille usikkerhed jeg havde i starten af forholdet har jeg pakket væk og valgt bevidst at tænke: lige nu har han valgt mig, skulle han en dag vælge en anden, jamen så er det jo sådan det er - jeg kan ikke forhindre det for følelser kan hverken han eller jeg kontrollere.

Wow wow- Og wow

synes godt nok du er en strid.....

Du har en meget forstående kæreste som du er enormt styrende overfor.

Prøv at læs din tekst med objektive briller- du ender simpelthen med ar miste ham ned den opførsel.

Du får i hvert fald ikkfe ærlighed fra ham ved gøre ham angst for dine "udbrud" .

Jeg ville for din egen skyld søge psykolog for min jalousi.

sofji skriver:

Hej. Jeg blev rigtig ked af det og skuffet over min kæreste idag.. Jeg kan ikke finde ud af om jeg overdriver situationen.. Jeg kan ikke komme udenom jeg desværre er en del jaloux anlagt, men det er min kæreste sådan set også. Han skjuler det nok bare mere. Men ihvertfald, er sagen den at min kærestes ekskæreste, som han var sammen med i 4 år og voksede op med, (3 år før han mødte mig) (vi har været sammen I 2 år og bor sammen) - har gået mig lidt på nerverne til tider pga. et par hændelser..

 

Da vi havde været sammen i et halvt års tid, ringede min kærestes tlf en dag da vi sov og det var hans ekskæreste der var fuld og bla. begyndte at fortælle om hendes far der var syg og fik os nævnt sætningen  "Der er aldrig nogen der vil elske dig som jeg gjorde" hvor min kæreste ikke svarede på det og fortalte bare, at han han var glad sammen med mig. Og så lagde han ellers på men var dog venlig i hele samtalen. Han sagde at de ting hun sagde, er kun fordi hun var fuld og hun lavede det nr et års tid tidligere og havde desuden også en kæreste så det var ik noget jeg sku tage seriøst..

Jeg ved de har haft et specielt forhold, på godt og nok mest ondt, og selvom jeg ved han elsker mig og jeg udmærket er klar over han aldrig ville bytte mig ud med nogen eller hende, så har han altid sagt at hun trods alt har været en stor del af hans fortid og at de er vokset op sammen, at der jo er en grund til de gik fra hinanden og han aldrig ville vælge at være sammen med hende igen, selv hvis vi ik havde fundet hinanden. Men aligevel følte han ikke han ku være bekendt bare lægge på fordi hun skulle kunne sige hvad hun ville bla. omkring nogle problemer med hendes far som han jokendte til.

- Jeg gjorde det klart, at jeg ikke gad hun skulle ringe i ny og næ og læsse sine fulde problemer af på ham (da jeg vidste hvor godhjertet han er med netop at hjælpe folk, og det forstod han også og sagde at han jo heller ikke kunne finde på at kontakte hende til en hygge snak, og at det ikke betød de skulle ringe/ skrive til hinanden i ny og næ. For det ville han ikke selv have hvis det var omvendt.

Et lille halvt år efter sad vi så en dag ved siden af hinanden, hvor hans tlf ringede og han sagde det var hans eks kærestes nr.. Han havde slettet hendes nr for længe siden, men kunne kende det.. Jeg flipper så ud og spørger hvorfor hun ringer og han siger han ikke ved hvorfor hun ringer nu, men at hun ringede dagen inden og spurgte hvordan det gik..

Her flippede jeg helt ud og blev mega skuffet og sur, og spurgte hvorfor han ikke havde sagt det dagen inden til mig, fordi jeg jo følte at hvis ikke hun havde ringet på det tidspunkt der da vi sad sammen, om han så overhovedet ville ha  fortalt hun ringede dagen inden...

- Han forsikrede mig om det var et kort opkald, og at han bare fortalte hende at ham og jeg var flyttet sammen og hun bla. fortalte om hendes far der ikke havde det så godt igen... Han sværgede at der intet som helst andet snak var der ikke skulle være der, (hvilket jeg os tror på. Han sværger ikke "for sjovt" ) og at hun slet ikke havde sagt noget ligende som sidst og undskyldte for at han ikke havde sagt det dagen inden, men at han ikke ønskede at skabe unødvendig drama for et kort opkald der ikke var noget at lægge i..

 

Efter det ville jeg have han skiftede sit nr. så hun ikke kunne ringe mere.. og det havde han ikke noget imod. Efter det sagde jeg at hvis hun nogensinde kontaktede ham igen. På fks .Facebook  (de kan jo godt kontakte hinanden aligevel, selvom de ikke er venner derinde) så skulle han sige det.

 

Så sidste år på hans fødselsdag sagde han pludselig " skat. Jeg vil bare lige fortælle at min ekskæreste har skrevet "Tillykke " på facebook og viste mig beskeden. Han spurgte om det var okay for mig at skrive et tak tilbage, og det sagde jeg ja til. Så længe det var det. Jeg var bare glad for han fortalte det.

 

Igår havde han så fødselsdag igen, og jeg spurgte her tidligere om hun egentlig havde skrevet (og tænkte at det havde hun nok ikke, for så ville han jo have fortalt det ) det svarede han så ja til, og at han ville ha sagt det men han havde egentlig ikke havde tænkt mere over det og skrev bare et tak og en smiley tilbage og viste mig os beskeden.

Jeg spurgte ham så, om han egentlig nogensinde havde skrevet Tillykke til hende på hendes fødselsdag, mens vi havde været sammen og der overraskede han mig og sagde at det gjorde han faktisk sidste år nogle måneder inden hun skrev Tillykke til ham.. igen sværgede han det bare var et tillykke og ikke nogen samtale udover ellers.. (han har dog ikke skrevet tillykke til hende iår)

Her var det så jeg blev virkelig ked af det og spurgte hvorfor han dog ikke siger det til mig for, for mig er det vigtigt... Han sagde at han ærlig talt ikke lægger mere I det, end at han bare skriver et enkelt Tillykke til en der har været en stor del af hans fortid, og at han kunne forstå hvis de havde skrevet søde eller noget i den dur til hinanden, eller skrevet videre men at det jo ik var tilfældet.. og at grunden til han ikke sagde det der, og heller ik nævnte det igår, er at det for ham ik er noget han tænker videre over og som han ikke synes der grund til at skabe drama over. Han ved hvordan jeg reagere og at han ved jeg blir i dårligt humør hvis han siger hun har skrevet.. 

På den ene side synes jeg at jeg overdriver og på den anden side kan jeg ikke lade være med at være skuffet. Jeg ved godt mange stadig kan være venner med sin eks i et forhold og det har jeg respekt for man kan, jeg ville bare ikke kunne have min kæreste skulle have daglig kontakt med hans eks, OG jeg skal lige understrege min kæreste ville gå amok hvis jeg havde nogen form for kontakt med min eks kæreste hvilket jeg aldrig har haft selvom han bor i samme by som os på Sjælland, hvor min kærestes eks bor i Jylland. Derfor går det mig os mere på, at jeg ved hvor sur han selv ville blive.

Det skal lige siges jeg slet ikke tvivler på min kærestes kærlighed til mig. Han viser dagligt hvad jeg betyder for ham, har friet til mig og har aldrig gået bag om ryggen på mig eller vist mig mistillid. Det slet ik fordi jeg tror han vil forlade mig pga hende eller noget.. Men aligevel er det hårdt at tænke på de er vokset op sammen og været sammen, og self har haft et bånd i så mange år. Nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan man kan stoppe med at elske hinanden og ikke savne hinanden efter så mange år sammen.. Mår jeg sammenligner vores to år og min kærlighed til min kæreste, og så tænker på de var sammen i 4 får jeg en klump i halsen..

Jeg har før nævnt det her for min kæreste hvor han siger det ikke er år det gælder og at de to sluttede for en grund og det tog ham to år at komme over hende, og det var det der skulle til.. Da de to år var gået gik der endnu et år og han mødte mig og sagde at han aldrig har været lykkeligere. Han kan godt tænke tilbage til tider (ligesom jeg jo sagtens også kan med min eks) og tænke på hvordan det går hende, men at han aldrig ville tilbage til hende selv hvis han ik var med mig.

Jeg ved ikke rigtig hvad min hensigt med det her er, nok bare at få det ud og vide om jeg overreagere som jeg kan være temmelig god til, til tider..  Hvordan har i det med jeres kærestes/mænds ekskærester ? Er det okay for jer der er kontakt? (Hvis der er børn involveret er det jo nødvendigt kan man sige) 

Jeg forstår godt du bliver ked af det og jaloux! Og det er helt normalt! Tror mange kunne blive usikre i den situation.

Men baseret på alt det du skriver, så er jeg faktisk overbevist om at du ikke har noget at frygte. Jeg tror din kæreste er ærlig og jeg tror virkelig det er dig han vil have. Så måske kan du finde en balance mellem at være ærlig og sige når du føler dig usikker, men på den anden side uden at drive ham til vanvid. Hvis han er ærlig osv så sårer det ham jo når du tvivler på ham 

Smølfine123 skriver:

Wow wow- Og wow

synes godt nok du er en strid.....

Du har en meget forstående kæreste som du er enormt styrende overfor.

Prøv at læs din tekst med objektive briller- du ender simpelthen med ar miste ham ned den opførsel.

Du får i hvert fald ikkfe ærlighed fra ham ved gøre ham angst for dine "udbrud" .

Jeg ville for din egen skyld søge psykolog for min jalousi.

Synes måske psykolog er lige voldsomt nok 

måske hellere en coach?