Svigerinde underlig opførsel overfor min datter

Hun er sygelig jaloux over at du har en pige og at hun ikke fik. Og selvom hun har sagt at hun kun vil have drenge er det løgn og latin. Det er en forsvarsmekanisme.

Min første er en pige og ved nr 2 sagde jeg at jeg gerne ville have en pige mere. Men inderst inde var det en dreng jeg ville have. Jeg sagde det for at beskytte mig selv så jeg ikke blev skuffet. Jeg fik så en dreng som jeg inderlig ønskede ☺

Anonym skriver:

hej med jer

min mand har en storebror som har kone og 3 drenge den ene er ikk så gammel ligesom vores datter. Han er Halvandet  månede ældre end vores datter. 

Sagen er at når vi ses osv. Så snakker min mand og jeg altid både med deres 2 ældste drenge og leg en gang i mellem når de spørger os. Og da deres nye dreng bliv født har vi også sad og snakket med ham og holdt ham nogle gange. 

Men min svigerinde direkte overser vores datter som om hun ikk er der. Siden hun bliv født for 10 måneder siden har hun kun været ved hende 2 gange højst. Det længste hun stod bare en smule tæt ved vores datter var da hun var få uger gammel da de skulle se hende første gang. Det kan jeg tydelig huske at hun stod bare uden smil og sagde ja hun ligner dig(altså mig) og lidt efter sagde hun ja hun ligner også min mand. Også 30 sekunder efter gik hun væk. Et andet gang var til jul hvor vi var ved dem. Hvor hun lige kigget op mod vores datter og sagde at det bliver da spændende at få gaver. Og det var stort set det i de 10 måneder. Og det var kun 2 gange hvor vi mødtes at hun sagde Hej og farvel til vores datter. 

Og den opførsel KAN ALLE SE det kan ikk blive mere tydeligere hun har aldrig smilt til hende eller prøvet at bære hende. Ikk en gang nusse hendes hånd eller kind INTET. 

hvad mener i om den opførsel? Er det bare mig? Jer derude har i det sådan med jeres svigerindes børn og omvendt?

Der kan være tusind forklaringer på din svigerindes opførsel lige fra en misundelse til en ligegyldighed.

Må med skam erkende, jeg dårligt husker andres babyer hvis de er kommet til verden mens mine egne var under 1 år - var så fyldt op med mit mirakel, og had da nok dikket eller sagt: ej hvor er han/hun sød, men i bund og grund var mit fokus alene på mit mirakel.

det var den første forklaring der lige faldt mig ind: hun har nok i sin egen.

Den anden forklaring der sprang mig i øjnene, var en snert af misundelse over at se den lille pige hun måske selv har ønsket sig og nu beskytter hun sig selv.

En tredje er hun måske ikke ser jer som tætte, og derfor ikke føler for at investere i jeres datter.

Det kan da også være hun ikke er et baby menneske mm.

hvad synes jeg om opførslen - egentlig tror jeg slet ikke jeg havde opdaget det, igen det første år af mine børns liv var jeg i min egen bobel og opdagede ikke så meget  og jeg har heller ikke den store familie, så ved egentlig ikke om jeg ville være skuffet i situationen, om jeg ville være ligeglad, om jeg ville bliv ked eller....?

Men jeg kan læse det går dig på, og tænker om I har et forhold hvor man kan tage sådan noget op, for du kan jo også træde lige ned i hvepserede og gøre mere skade end gavn. Hvis I har et forhold hvor man godt kan bringe sådan en ting op så ville jeg gøre det og få renset luften.

lineog4 skriver:

Der kan være tusind forklaringer på din svigerindes opførsel lige fra en misundelse til en ligegyldighed.

Må med skam erkende, jeg dårligt husker andres babyer hvis de er kommet til verden mens mine egne var under 1 år - var så fyldt op med mit mirakel, og had da nok dikket eller sagt: ej hvor er han/hun sød, men i bund og grund var mit fokus alene på mit mirakel.

det var den første forklaring der lige faldt mig ind: hun har nok i sin egen.

Den anden forklaring der sprang mig i øjnene, var en snert af misundelse over at se den lille pige hun måske selv har ønsket sig og nu beskytter hun sig selv.

En tredje er hun måske ikke ser jer som tætte, og derfor ikke føler for at investere i jeres datter.

Det kan da også være hun ikke er et baby menneske mm.

hvad synes jeg om opførslen - egentlig tror jeg slet ikke jeg havde opdaget det, igen det første år af mine børns liv var jeg i min egen bobel og opdagede ikke så meget  og jeg har heller ikke den store familie, så ved egentlig ikke om jeg ville være skuffet i situationen, om jeg ville være ligeglad, om jeg ville bliv ked eller....?

Men jeg kan læse det går dig på, og tænker om I har et forhold hvor man kan tage sådan noget op, for du kan jo også træde lige ned i hvepserede og gøre mere skade end gavn. Hvis I har et forhold hvor man godt kan bringe sådan en ting op så ville jeg gøre det og få renset luften.

Åh Line du skriver bare så godt<3

StineW79 skriver:

Nu er jeg feks heller ik særlig vild med andres børn og falder heller ik i svimer over små babyer.

jeg elsker mine egne unger, vores nevøer og en af mine venindernes børn. Jeg ka sagtens "overse" andres børn, fordi jeg ik lige orker dem.

jeg har de sidste 10+ år arbejdet med  unge handicarpet børn i alderen 0-18 år og jeg elsker mit arbejde, men når jeg har fri, er jeg brugt!

ka huske at da ungerne var små/ babyer, var jeg bare fyldt op af baby, så der fik jeg ligesom det behov dækket der hjemme. Bare lige for at vise en anden side af hvordan man ka føle... Vh stine

Også vil jeg gerne lige lave en lille tilføjelse til mit første svar her.

Jeg syntes virklig ik hun lyder sygelige jalus eller misundelig over at i har fået en pige, mens de fik en dreng mere. Nogle mennesker er faktisk fuldstændige tilfreds med at få enere af børn af samme køn, ligesom nogen gerne vil ha en blandet børneflok.

Jeg tænker også på hvordan jeres generelle forhold ellers ser ud? Ser i ofte hinanden. Laver dig og hende ting sammen/ snakker sammen udover når i ses hos familien? Hvis ik i snakker sammen i hverdagen, ka det måske være svært for hende lige nu at ha "følelser" for jeres lille, når hun selv har en lille der kræver alt hendes energi og opmærksomhed i hverdagen.

Jeg ville i hvert fald blive ked af at blive stemplet som værende jalus eller misundelig, hvis jeg endlig bare ik havde overskudet til at være intresseret. Håber at det gir mening? Vh stine

Tror ikke du skal tolke så meget....

Jeg elsker mine børn af hele mit hjerte

Men jeg er altså en af dem der ikke synes ALLE børn bare er dejlige + at jeg ikke er til " babyer ". Men ser ikke mig selv som et dårligt menneske af den grund.

Så synes at med mindre hun gør nogle specifikke ting der kan tolkes som om hun med vilje ikke VIL din datter, så synes jeg du skal lade den ligge

Jeg synes ofte, at der er en tendens til at folk bliver stemplet som værende misundelige, hvis de ikke opfører sig sådan, som nogle synes, at de skal. Det kan være misundelse, men som mange skriver, er det lige så normalt bare ikke at være interesserede i andres børn. Især når man selv har en lille baby.

Vi har en datter og venter os et barn mere til december. Vi ved endnu ikke, hvilket køn det bliver og er fuldstændige ligeglade med, om det bliver det ene eller det andet. Det kunne være sjovt også at prøve at få en dreng, men vi har også så meget sødt pigetøj vores datter er vokset ud af, og som jeg gerne vil genbruge (og jeg kommer ikke min dreng i kjoler J ). Det jeg ville frem til er, at jeg heller ikke er voldsomt interesseret i andres børn og kunne aldrig drømme om at nusse dem på trods af, at vores egen bliver overøst med kys og kram. Jeg ville aldrig afvise dem, hvis de kom til mig, men ville heller ikke selv opsøge dem. Jeg vil da blive ked a det, hvis vi får en pige mere, og min bror på et tidspunkt får en dreng og min opførsel så skal stemples som om, at jeg da helt sikkert må være misundelig, fordi min bror har fået en søn, og jeg ”kun” har piger.

Jeg tror umiddelbart hun lider af begrebet "børne-nok". Hun har 3!!! Har været mor i mange år og så bliver man altså lidt immun overfor andre børn, og mister overskuddet til at vise interesse.

Nyd at du har overskuddet til at vise hendes børn interesse.