Svigerinde underlig opførsel overfor min datter

Carina:-) skriver:

Jeg ved det ikke ,har selv både drenge og piger :) Men tænker at det lyder meget logisk at man gerne vil have en af samme køn som en selv.

Jeg er vældig glad for mine drenge,men ville være ked at mangle mine piger og jeg er rigtig glad for at jeg har begge køn .

Jeg sagde til hende at jeg følte at hun var fjern og ikke int i min datter. At hver gang jeg prøvede at få hende til at vise int så ville hun ikke og at jeg var ked af at hun ikke forsøgte at have samme kontakt som jeg havde til hendes drenge. 

Hun var så ikke helt enig med mig i at det var så slemt som hun sagde,men jeg ville nok heller ikke indrømme det hvis jeg var misundelig for det kunne misforstås som om jeg ikke elskede de børn jeg havde. Og det er jo ikke sådan at hun ikke elsker sine drenge,hun vil nok bare gerne have en pige :)

self vil alle elske sine egne børn. Piger som drenge. Men ikk forbudt at ønske sig en pige. 

Ærlig talt har jeg ikk tænkt på den misundelig side hun måske har. Men kun fordi hun godt kan være selvoptaget og snakker kun om hendes egne børn. Og med overbevisende ord synes jeg selv da det hun har sagt da hun var gravid med den 3 dreng. 

Herregud, skal det virkelig blæses op til at hun er misundelig eller ikke kan finde ud af at begå sig?

Måske har hun det svært med andre folks børn? Måske ved hun ikke hvordan hun skal forholde sig overfor din datter, når nu hun selv kun har drenge?

Hun behøver ikke være et dårligt menneske bare fordi hun ikke er synderligt interesseret i din guldklump.

Hvis du gerne vil vide hvorfor hun gør som hun gør, så tag da en snak med hende? 

God-mor skriver:

Jeg tror at din svigerinde er "misundelig", ked af det fordi du fik en pige og hun fik en dreng. Fordi hun havde 2 drenge i forvejen. Hun er helt sikkert lykkeligt (!) for sin tredje søn, men derfor kan hun godt gå med en sorg over at vide at hun muligvis aldrig får en datter. Jeg tror også at de fleste kvinder ønsker en datter, fordi man har en drøm om at få et rigtig godt mor-datter forhold. Du skriver at hun i sin graviditet sagde at hun ønskede en dreng igen pga, det ville være mærkeligt at få en pige, men det tror jeg udelukkende hun har sagt for at beskytte sig selv.. 

Jeg forstår godt at du bliver lidt ked af det, hvis hun slet ikke viser nogen form for interesse i din datter, og derfor havde jeg også sagt til hende en dag på en pæn måde, hvordan du oplever hende. Måske det vil få hende i tale og få jer begge to til at forstå hinanden lidt bedre. Jeg kan følge jer begge to i at det er rigtig svært.. Men snak helt sikkert med hende på et tidspunkt, det skal bare ikke være på en anklagende måde, det er meget vigtigt. 

Det bliver jeg. Bliver meget ked af at jeg viser noget overfor hendes 3 drenge men hun overser min datter og som om hun ikk er der. Og det er rent bevist at hun gør det og alle vi kender kan se det TYDELIGT.  

Og self hvis hun er misundelig. Og når jeg tænker over det kan jeg godt se nu at det må være årsagen. Så vil jeg da ikk gøre det værre for hende. Men måske tag mig sammen en dag og snakke en stille og roligt snak med hende om det jeg føler og hvordan jeg oplever det.

Boble123 skriver:

Herregud, skal det virkelig blæses op til at hun er misundelig eller ikke kan finde ud af at begå sig?

Måske har hun det svært med andre folks børn? Måske ved hun ikke hvordan hun skal forholde sig overfor din datter, når nu hun selv kun har drenge?

Hun behøver ikke være et dårligt menneske bare fordi hun ikke er synderligt interesseret i din guldklump.

Hvis du gerne vil vide hvorfor hun gør som hun gør, så tag da en snak med hende? 

 

Jeg har aldrig sagt at hun er et dårlig menneske. Men bliver bare ked af at hun overser min datter og selvom hun kan være 5 cm fra hende lader hun som om min datter ikk er der

Nu er jeg feks heller ik særlig vild med andres børn og falder heller ik i svimer over små babyer.

jeg elsker mine egne unger, vores nevøer og en af mine venindernes børn. Jeg ka sagtens "overse" andres børn, fordi jeg ik lige orker dem.

jeg har de sidste 10+ år arbejdet med  unge handicarpet børn i alderen 0-18 år og jeg elsker mit arbejde, men når jeg har fri, er jeg brugt!

ka huske at da ungerne var små/ babyer, var jeg bare fyldt op af baby, så der fik jeg ligesom det behov dækket der hjemme. Bare lige for at vise en anden side af hvordan man ka føle... Vh stine

Anonym skriver:

hej med jer

min mand har en storebror som har kone og 3 drenge den ene er ikk så gammel ligesom vores datter. Han er Halvandet  månede ældre end vores datter. 

Sagen er at når vi ses osv. Så snakker min mand og jeg altid både med deres 2 ældste drenge og leg en gang i mellem når de spørger os. Og da deres nye dreng bliv født har vi også sad og snakket med ham og holdt ham nogle gange. 

Men min svigerinde direkte overser vores datter som om hun ikk er der. Siden hun bliv født for 10 måneder siden har hun kun været ved hende 2 gange højst. Det længste hun stod bare en smule tæt ved vores datter var da hun var få uger gammel da de skulle se hende første gang. Det kan jeg tydelig huske at hun stod bare uden smil og sagde ja hun ligner dig(altså mig) og lidt efter sagde hun ja hun ligner også min mand. Også 30 sekunder efter gik hun væk. Et andet gang var til jul hvor vi var ved dem. Hvor hun lige kigget op mod vores datter og sagde at det bliver da spændende at få gaver. Og det var stort set det i de 10 måneder. Og det var kun 2 gange hvor vi mødtes at hun sagde Hej og farvel til vores datter. 

Og den opførsel KAN ALLE SE det kan ikk blive mere tydeligere hun har aldrig smilt til hende eller prøvet at bære hende. Ikk en gang nusse hendes hånd eller kind INTET. 

hvad mener i om den opførsel? Er det bare mig? Jer derude har i det sådan med jeres svigerindes børn og omvendt?

Jeg hverken nusser, holder eller lign andres børn og jeg har ej heller et behov for eller lyst til at andre gør det ved mit, men jeg stiller selvfølgelig interesseret spørgsmål hvis der bliver snakket eller lign og hvis et barn direkte indbyder til kontakt reagere jeg selvfølgelig, men jeg er ikke opsøgende, måske hun har det på samme måde som jeg?!

Anonym skriver:

Det bliver jeg. Bliver meget ked af at jeg viser noget overfor hendes 3 drenge men hun overser min datter og som om hun ikk er der. Og det er rent bevist at hun gør det og alle vi kender kan se det TYDELIGT.  

Og self hvis hun er misundelig. Og når jeg tænker over det kan jeg godt se nu at det må være årsagen. Så vil jeg da ikk gøre det værre for hende. Men måske tag mig sammen en dag og snakke en stille og roligt snak med hende om det jeg føler og hvordan jeg oplever det.

Kan som sagt også godt forstå at det er noget du bliver ked af. Jeg har selv en dejlig datter og så har jeg et par skønne nevøer, men her er der heldigvis ingen der overser min datter overhovedet. Hvis der var ville jeg også blive meget såret på min datters vegne. På et tidspunkt kan hun også mærke det, og reagere måske på det. 

Jeg vil også sige at andres folks rollinger rager mig en høstblomst!  Leger ikke med eller bærer andre folks babyer/børn medmindre de kommer til mig - så afviser jeg dem da ikke, men jeg opsøger dem på ingen måde. Når jeg spørger til venner og kollegers børn er det KUN fordi jeg ved det er det man gør, ikke fordi jeg egentlig er interesseret. Og må tilstå det ofte fiser lige ud af det andet øre igen...

Min egen bror & svigerinde brokkede sig faktisk engang til min mor over at jeg ikke udviste interesse for deres lille vidunder - han var da sød, men der var jo allerede 2 kvindelige familie medlemmer der havde kastet sig grådigt over sønnike, så jeg så ingen grund til at stå i kø.

Mine egne 2 er selvfølgelig verdens mest fantastiske børn, og dem snakker jeg gerne om! Er jeg ond eller uhøflig? Jeg vil jo selv sige nej, det er blot sådan jeg er - nogen mennesker elsker alle babyer, andre gør ikke - det skal der jo også være plads til. Ingen løfter et øjenbryn når mænd holder afstand, men når man er kvinde SKAL man partout leve op til et bestemt ideal om at være super moderlig og konstant skruk....

Måske hun bare ikke er vild med små børn, udover sine egne? Det er fair nok. Derfor kan hun da godt være empatisk og imødekommende på sit arbejde. Du er glad for og interesseret i familiens børn, det ligger naturligt til dig, og godt for det. Jeg ville ikke kritisere en svigerinde for ikke at være vild med mine unger, for jeg forstår hende godt. Jeg har slet ikke samme relation til min kærestes søskendebørn som jeg har til dem fra min egen familie eller mine veninders børn. Og ville synes det var megatræls at skulle foregive en hengivenhed for at 'please' en svigerinde, det ville blive akavet. Er selvfølgelig god ved alle ungerne, men har bare ikke de samme følelser for alle ungerne i familien. 

Du misforstår jeg mener hvis ikk man kan snakke og smile til andre børn hvordan kan hun arbejde med andre børn/teenager handicappede børn. Håber du forstår lidt bedre hvad jeg mener nu

Det har jeg en meget simpel forklaring på, fordi der er man professionel du ligger følelsesmæssigt afstand til dem du har med at gøre (uden at de selvfølgelig opdager det i form af at man stadig udviser omsorg osv) fordi dem må du ikke have noget socialt privat forhold til. Du har ikke det helt personlige bånd til i hendes tilfælde sine unge og handicappede som hun ville skulle have til din datter..

Og selvom du siger hun har givet udtryk for at hun gerne ville have en dreng og lidt har fejet det af banen at det ville da også være okay med en pige, kan også direkte betyde at hun gerne vil have en pige, men det er måske mest acceptabelt hvis hun siger hun ønsker sig en dreng, især hvis hendes sønner og mand gerne ville have en dreng.. Det er ikke nemt at blive klog på især fordi man sjældent får mere end halvdelen af virkeligheden og det personen tænker med  

Snak med hende og fortæl hende hvordan du føler det